KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

150 Derfor bestemte endnu Udkastet af 1691, at Professorerne maatte diktere lidt, for at Tilhørerne kunde have noget at vise deres Flid med. Om Lektiebøgernes senere Bortfalden i Begyndelsen af det 18. Aarhundrede kan efterlæses Grams Beretning i Nyerups Annaler S. 298 Note. I nyere Tid føres Beviset udelukkende ved Hjælp af Attester fra Professorerne. II. S æ d e l i g t og s ø m m e l i g t F o r h o ld . Fdts. af 1788 Kap. II § 8, jfr. § 1, indskrænker sig i saa Henseende til at udtale, at Kongen for­ venter, at samtlige studerende ville beflitte sig paa ikke at blive bekjendte ved andet, end hvad som sømmeligt er, samt at de i deres Studeringer, Flid og Forhold ville vise sig saaledes, som det sømmer sig dem, der dyrke Viden skaberne og berede sig til Kirkens og Statens Embeder. De ældre leges lode sig derimod ikke nøje med en slig almindelig Udtalelse; men i fuldkommen Konsekvens af det omfattende Formynderskab i private Anliggender, som den akademiske Lovgivning endnu mere end den borgerlige øvede over sine undergivne, indeholdt de en Bække specielle Paalæg angaaende Studenternes personlige Væren. Vi afse her fra, hvad Lovenes seneste Udgave foreskriver om, at de skulde være fromme og be­ skedne i alle deres Handlinger, ikke vise sig haarde mod nogen Kammerat eller Borger, men behandle hver og en med Venlighed1). Der findes nemlig andre Forskrifter, som gaa igjen fra gammel Tid, og som have ulige større Interesse. Dertil hører navnlig Forbudet mod at søge Knejper og Drikkelag-); thi var der noget Forbud, som Studenterne i det 16. og i Særdeleshed i det 17. Aarhundrede overtraadte, saa var det dette. Hartad utallige ere de Tilfælde i Akterne, hvor Studenter straffes for at have siddet i Kjældere og drukket3) samt for i Fuld­ skab at have begaaet Skandaler undertiden endog mod Kektor selv i hans eget Hus 4) , og man faar deraf det uundgaaelige Ind tryk , at der i' Tiden indtil efter det 18. Aarhundredes Midte stærkere og stærkere grasserede en forfærdelig Drukkenskab blandt dem. Dog maa man ikke t r o , at denne Last herskede stærkere blandt Studenterne end blandt andre Samfundsklasser. Tvært imod var det kun den almindelige Syge, ') Art. VIII. — 2) Cragii Additam. III. S. 129; Kristian III. s Hist. Tillæg S. 45; Leges Artt. 10 og 4; Progr. 19. Juli 1607; Rørdam III. S. 102; Progr. 8. Marts 16 2 1: ebrietas interdicta (Fortegn, i Univ.s Bibi.). — 3) Kørdam III. S. 186—87, 204 —26; 1Y. S. 26, 29; Kirkeb. Saml. III. S. 59; Reinhardt S. 14 1 flg.; A. C. 24. Septbr. 16 3 1: Jonas Benedicti Svecus, som bar siddet og drukket i Simons Kjælder paa Gammeltorv, skal gaa in carcerem; 28. Septbr.: ligesaa J. Bernbardi, der liar siddet og drukket i Joban Fris’s Hus; ban nævnte dem, som havde været med i samme „Alecante Lade“; 14. Novbr. 1635: Magnus Job. sendt i Karcer paa videre Besked for at liave kastet op under Lovsangen; ligesaa Job. Løngborrig for at have været drukken og under Lovsangen skjældt assidentes for Kj æltringer. 23. Marts 1641: Th. Bølling, som bar siddet og drukket med Pros Mundts Tjener i et Hus ved Stran- den, kaldet Rosen, skal lægge sit testimonium privatum et publicum fra sig i nogen Tid; 13. Juli 1643: 8 Dage i Kjælderen for at liave siddet og drukket i Røde Peders Kjælder samt gjort Parlament in via publica; ligesaa 2. Oktbr. 1650, 8. Maj 1652, 23. Febr. 1654: Lars Svenborg, som liavde været i Parlament udi et Værtshus, kaldet Cappadocia, blev henvist in carcerem; 6. Febr. 1656: For Drik i Drikkebus idømt Mulkt af 3 Rd. sub poena carceris; 31. Maj s. A .: To Studenter sendte i Kjælderen, fordi de have siddet og drukket i en Ølkjælder og talt haanlig om de nylig promoverede Bakkalavrer, som gik forbi; m. m. fl. — 4) A. C. 6. Maj 1626.