KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

87 Til Fakultetets akademiske Forretninger henhører Afholdelsen af teologisk Embedsexamen og Meddelelse af de akademiske Grader, hvorom henvises til vedkommende Kapitler i det følgende. § 12. D e t r e t s - og s t a t s v i d e n s k a b e l i g e F a k u l t e t . I. D en r e t s v i d e n s k a b e l i g e B e s t a n d d e l . At der allerede i det ældste Universitets Tid bestod et organiseret juridisk Fakultet, fremgaar noksom af de foreliggende Statutter og af Dekanerne, som navngives, f. Ex. Erik Nikolaj de Tange og Peder Al- bertsen1). Fakultetet var ganske vist et facultas utriusque juris; men navnlig var det dog den kanoniske Ret, der dyrkedes, og i hvilken Fa­ kultetet ogsaa havde en ordinarius2) , hvorimod man trods Udtrykkene principalis ordinarius3) og ordinarius in antiquis næppe tør antage, at det havde flere; ja den ene ordinære Lærers Plads var end ikke altid besat4). Ved Siden af ham fungerede Tid efter anden forskjellige hono­ rerede og ikke honorerede Lærere5). At der i alt Fald indtil 1516 har hersket et forholdsvis større Liv i Fakultetet, fremgaar baade af den Række Lærere, som nævnes, og af den Række Promotioner, som fandt Sted inden for samme6); men det var Kirkeretten, som det hovedsagelig skyldtes; derfor sluktes det brat, da den forsvandt ved Reformationen, og efterfulgtes af lange, døde Aarhundreder. Den almindelige evropæiske Bevidsthed, paa hvilken Universitetets Ordning hvilede, kjendte kun den kejserlige og den kanoniske Ret. Naar den sidste forsvandt, var kun den første tilbage, og til at docere den var en enkelt Lærer tilstrækkelig. Derfor nøjedes Fdts. 1539 med at nor­ mere én Ju rist, og kun subsidiært stillede den i Udsigt, at Kongen muligvis vilde antage og lønne en anden, som tillige kunde holde nogle Forelæsninger ved Universitetet. Den ene Mand vedblev at udgjøre Fa­ kultetets normerede Bestand indtil 1732; men temporært finde vi dog udnævnt flere professores juris. Den første, der beskikkedes, var P. Scavenius, hvis Udnævnelse meddeltes Universitetet ved Kgbrev 19. Septbr. 16577). Men ikke nok hermed blev ved Kgbrev 14. Juni 16588) Peder Resen udnævnt til tertius jurisconsultus. Imidlertid rykkede Scavenius snart op til at blive primus, da Johannes Møller9) blev Borg­ mester i Flensborg, og ved Kaldsbrev 23. Marts 1662 bevilgedes og an- ordnedes da Dr. P. Resen til at være secundus jurisconsultus ordinarius samt nyde iisdem conditionibus med de andre Fakulteter ved Universi­ tetet og indtil videre Forfremmelse imidlertid at forblive professor ethices, dog primi jurisconsulti jura uviolerede. Til de to kom atter en VIi L P' 355‘ ~ 2) 0vfl' n - S- 4~ 5 ; Verlauff S. 62 S m 2’ Se 6 3N ° te f- ~ 3) Ser. R. D. VIII. p. 350. - *) Tkura S. 2 7 -2 8 . - n 2Sln™ t ' ’ ?iCr' t P ' VUL 355 ’ Yerlauff S- 62—64. — 6) Jfr. ogsaa Thora 1 I? q Lavge Urnes Disputats i de skotske Gesandters og andres Overværelse. — ) bj. T. — 8) Sj. T. — 9) Nyerup: Annaler S. 171. N o t p V i T c A 5,25/ ^ -