KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

107 klare en af historicis latinis, saa som Livium, Tacitum etc., og derved baade historiam og præcepta politices. Professor geographiæ skal øve Ungdommen udi geographia veteri et nova, globo terrestri og mappis geographicis. Professor eloquentiæ skal forklare en autorem Latinum og derudi vise dem elegantias linguæ Latinæ, antiquitates, og hvis der hører til oratoriam et rhetoricam, og holde sine auditores til at øve sig udi decla- mationibus et orationibus. At dog Ordningen ikke til alle Tider var fuldstændig som foran­ ført, viser Reitzers Beretning1), i det Forskjellen mellem den der nævnte og den i Udkastet fremhævede Ordning hovedsagelig bestaar i, at Logik og Metafysik udgjøre hver et særligt Lærefag, medens Historie mangler. Dette Savn har dog ikke været varigt; thi alt den 11. Jan. 1730 finde vi igjen talt om en professio hist. et geogr.2), og denne Forening vedblev ogsaa efter Fdts. 1732 § 4 , der ligeledes vedblivende knyttede Logik og Metafysik til en og samme Lærestol, men derimod i en anden Retning gjorde et stort Tilbageskridt ved at ophæve saa vel det fysiske som det etiske Professorat. Under Forhandlingerne om Udstedelsen af Fdts. 1788 var navnlig Kratzenstein en ivrig Talsmand for det filosofiske Fakultets Reform i naturvidenskabelig Retning, hvilket fremgaar af den tidligere omtalte Skrivelse 3. Decbr. 1785 fra ham til Kommissionen angaaende Indførelsen af den kemiske Lærestol, der sluttede saaledes: Ved den lange Erfaring ved Universitetet er jeg bleven forsikret om, at nogle af de filologiske Professorater uden Skade for Videnskaben og Studenterne kunde forenes med hverandre, og en Del af de kongelige Pensioner derved spares. Erfarenheden lærer, at næppe nogen Student attraar at høre collegia over Elokvensen over Latimteten, over Geografi og Historie, da de tænke for sig selv at kunne lære saa meget deraf, som de behøve udi examine PT m T ’ S°m nU desuden af faa studiosis souteneres. Derfor kunde uden Skade professio eloquentiæ, latinitatis, geographiæ et historiæ kom­ bineres og endda vilde denne Professor sjælden finde auditores til T f Llgesaa kunde °g med Tiden det hebraiske og tores ^ f ene% thl W bGgge indfindG Sig ligeledes faa audi- s, da de Kandidater, og fornemmelig de alumni, som ligge paa collegiis P a T T T / r 6 T l^1 examen theolog., pleje at kultivere samme for sig selv Paa den Maade kunde uden Bekostning for Kongen oprettes tvenle ny indlod X T m iP r u I T Tldei’ mei’e PaSSGnde Professorater- Fundatsen imorl t / T f paa disse Kombinationer, men forstærkede tvært i M a t e m a L k t ' T æ!dr6 F "g med 4 ny Professorer henholdsvis rut T t T T T6’ ^I)ro§,hyndighed og Filosofi. Den ny Professor i univers K Mn i i at Skulle læSG °Ver PhilosoPhica practica licrprp 1 i’- i T i a r 0g olltlk> desuden normerede Fundatsen to tid- i r 1 ny Fag’ nemlig Kameralia og Naturhistorie, -----------g ’ som tidligere paavist, uden at normere selve disse Fag. ') Lillæg. — 2) Nyerup: Annaler S. 245.