KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

167 som i Uddragning af Kvadrat- og Kubikrod samt Reguladetri (propor­ tiones) og andre praktisk fornødne Regler efter Uroms Lærebog. I Geometri skulde Kandidaten liave Begreb om Figurer, baade Planer og Legemer, og bevise visse elementære Rumfornold 1). I Astronomi fordredes Kund­ skab til Verdensordningen efter Ptolemæus’s System tillige med Grund­ trækkene af den sfæriske Astronomi (cum circulis sphæræ atque eorum usu) samt til de himmelske Fænomeners Tydning ved Hjælp af dem. I Geografi hørtes efter Hilarius’s eller en anden Lærebog. Med Hensyn til Metafysikken hedder det: „In metaphysica præter rudimenta, quæ in scholis traduntur, usum præceptionum et declarationum adjiciunto ex aliis metaphycisis. Profuerint hic et in logica collegia philosophica“. Endelig bestemmer Vedtægten, at Examen i det hele skal indrettes saaledes, at der fordres mere af de bedre begavede end af dem, som uden egen Brøde af Naturen ere mindre lærenemme-). Fundatsen af 1732 § 37 gjorde ingen videre Forandring i Examens- stoffet, end at den føjede Historien til Geografien, hvorimod en gjennem- gribende Reform skete ved Fdg. 11. Maj 1775. Den udsondrede nemlig i §§ 11—16 en særlig filologisk Prøve i Sprog, Historie og Geografi, saaledes at den egentlige saakaldte filosofiske Prøve i Følge § 9 kun kom til at omfatte Filosofi, Fysik og Matematik. Examensskemaet saa’ derefter saaledes ud: Philos. theor., | philos. pract., | physica, | matli. inferior, | math.superior. Om Forberedelsen til og Præstationerne ved denne Prøve giver et Brev fra Kratzenstein til Fundats-Kommissionen et ikke synderlig lyst Billede. Det hedder nemlig deri: „Prøven blev i forrige Tider begyndt og endt i Juni, men siden er den bleven udsat til Julius, hvilket er til stor Skade for mange Kandidater; thi saa snart i Juni det gode Vejr indtræder, frekventere de sjælden collegia, men vagere omkring og glemme alt, hvad de have hørt og lært. Udi Julius se de sig saa nødsagede til at antage en Manuduktør, som efter sine egne Begreber indprænter sine Elever inden faa Dage hovedkulds fem Videnskaber i Form af en Kate­ kismus, som de lære uden at forstaa, hvad de sige. Saaledes lære de i. Ex.: Magnes håbet duos polos, et flumen magneticum exit ex uno polo et transit in alterum; men naar jeg spørger: sed quid est magnes, vide de ikke, om det er et Dyr eller en Plante. En svarede nylig, at Bjærget Helda laa i Italien ved den kgl. Residensstad Rom, saa at jeg ej sjælden meget melankolsk forlader Examen, naar jeg ser, at al min Umage med at gjøre dem mine fysiske Forelæsninger saa vel nyttige som angenemme ikkun hjælper hos faa. Fdts. 7. Maj 1788 ophævede den nævnte Adskil­ lelse, hvortil Grunden i Særdeleshed var Utilfredshed med den særlige ) In geometria definitiones figurarum, planarum itidem et solidarum sciunto atque selectiores primi elementi propositiones geometricis ex principiis demon- stranto.^ 2) In lioc examine ita moderantur omnia, ut ab excitatioribus ingeniis plus exigatur, quam ab iis, qui non sua culpa sed naturæ sinisteritate obtusiores sunt.