KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

9 af 1732. Den formindskede det ved Inddragelsen af de tre pædagogiske Professorater, saaledes at foruden de 6 consistoriales kun corpus meta- physici vedblev; men til Gjengjæld normeredes ved Fundatsens § 2, jfr, Aab. Brev 27. Marts 1732, et nyt juridisk Professorat, saa at det samlede Antal af Professorater nu var 15, hvilket det vedblev atvæ re indtil 1788. Thi vel beskikkedes der ved Rskr. 15. Maj 1761 en Professor artis obstetri- ciæ; men dennes Plads normeredes dog ikke1) før ved Rskr. 23. Marts 1787, jfr. Kane. Prom. 31. s. M. ogFdts. 7. Maj 1788 Kap. I § 7. Denne sidste Fundats forøgede det hidtil værende Antal ved at normere et Indbegreb af extraordinære Lærere, nemlig 1 i det teologiske, 2 i det juridiske og 4 i det filosofiske, hvortil endnu kom en leetor chymiæ i det medicinske Fakultet. Samtlige disse Lærere bleve senere virkelig beskikkede, blot med Undtagelse af den filologiske, i det der ved den udskrevne Konkur­ rence ikke meldte sig nogen Kandidat, hvorfor Patronen benyttede Lej­ ligheden til at faa Rahbek ansat som overordentlig Professor i Æsthe- tikken 2). En betydningsfuld Forandring skyldtes ogsaa paa dette Punkt Resol. 25. Novbr. 1796. Da derved corpora ophævedes med Tilføjelse, at Kongen forbeholdt sig selv i hvert enkelt Tilfælde at bestemme Lønnen, var efter den Tid, for saa vidt Lønningen angik, hele Forskjellen mellem normerede og ikke normerede Professorer ophørt. Derimod bestod vel fremdeles den organisatoriske Forskrift i Fdtsens Kap. I § 1 om Tallet paa de forskjellige Fakulteters Medlemmer, men den tilsidesattes ogsaa i et meget vidt Omfang. Til Bevis herpaa behøve vi blot at gjøre opmærksom paa den Kjends- gjerning, at, medens det samlede Antal ordinære og extraordinære Lærere, som Fdtsen af 1788 havde normeret i det filosofiske Fakultet, beløb sig til 11, udgjorde i Følge Rskr. 18. Juli 1817 § 2 alene Antallet af de Hovedlærefag inden for samme, der medførte Adgang til Konsistorium, 15, og medens det samlede Antal ordinære og extraordinære Lærere, som Fundatsen havde normeret, udgjorde 24, beløb det sig derimod i 1823 til 383). Man trængte herefter i højeste Grad til at faa en Ordning paa den regelløse Tilstand, der saaledes havde udviklet sig, og takket være Initi­ ativet, som Kongen tog i Gehejmestatsraadet, hidførtes endelig atter nor­ male Tilstande ved Regi. 25. Novbr. 1836. At det var Universitetets finan­ sielle Nødstilstand, der havde bevirket Udarbejdelsen deraf, spores tydelig nok i Bestemmelsen om Lærerantallet, som fra 34, hvilke det umiddelbart forinden havde udgjort, nedsattes til 31, nemlig 28 Professorer og 3 Lektorer. Af Professorerne skulde 4 være Teologer, 4 Jurister, 4 Medi­ cinere, og 16 henhøre til det filosofiske Fakultet. De tre Lektorer nor­ meredes henholdsvis i Tysk, Fransk og Engelsk. En betydelig Forøgelse af Lærerantallet i det medicinske Fakultet fandt derefter Sted ved det kirurgiske Akademis Indlemmelse i Universitetet,

’) Prom. 3. Maj 1783. — 2) Jfr. Baden: Journal I. S. 97, 145; Prom. 9. Apr. 1795. - 3) Ovfr. S.JL84 N. 1. 2