KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II
30
tægter strakte dog langt fra til til Dækning af Vedligeholdelsesom kostningerne, og Professorerne maatte ofte staa i forskud foi stoie Summer, som de først langt om længe fik erstattede, efterliaanden som Beløbene indkom1). Kongen kom da Professorerne til Hjælp ved Resol. 8 . Jan. 1701, som udstrakte Bevill. 24. Jan. 1699 derhen, at Landsbykir kernes Overskud ud over, hvad der behøvedes til Konsistoriets, Avditoriets og Anatomihusets Vedligeholdelse, maatte anvendes til Dækning af Resi densfondens Gjæld, og ved Kgbrev 20. Juni 17322) eftergaves yderligere en Gjæld til Frue Kirke paa 3855 Rdlr. 6 IV 2 Sk., som Universitetet havde laant til Reparation af en Residens i Studiistræde, der stedse havde trængt til store Reparationer og til sidst næsten ganske havde maattet ombygges, hvorimod Kirken havde oppebaaret Lejen af samme Residens. Efter 1732 overtoges Tilsynet med Residenserne af Kvæstor i For bindelse med to Professorer, som fremdeles benævntes ædiles, jfr. Fdts. § 85 Nr. 5, § 100 og Fdts. 7. Maj 1788 Kap. VII § 9, som kun foreskrev et almindeligt Tilsyn med deres Vedligeholdelse. Forpligtelsen dertil blev ved Fundatsen 1732 § 98, jfr. Fdts. 7. Maj 1788 Kap. VII § 9, overført fra Universitetet til Nyderne. Angaaende de senere derom givne Regler henvises til Selmers Aarbog 1841 S. 37 og 1847 S. 58 samt Linde Meddelelser 1849/56 S. 2 8 2 - 8 8 ; 2 9 4 -3 0 9 ; 9 5 7 - 7 6 ; 1857/63 S. 167—169 og 555—56. Om Residensernes tidligere Skattefrihed og nær værende Skattepligt henvises til det oven for I. S. 351 og 359 —60 bemærkede. Manglen paa et tilstrækkeligt Antal Residenser er fra gammel Tid bleven afhjulpen ved Hjælp af Huslejeportioner. Siden 1836, da Resi denspengenes Fond til Beløb af 1564 Rdlr. 19 Sk. inddroges i den akademiske Fond, udredes disse formelt af Universitetet; men i Virkelig heden tilvejebringes dog en Del af Beløbet ved Renter af private Kapi taler, nemlig Salgssummen for den Hoppnerske Gaard og Professor Bertel Bartholins Legat til Professorernes Husleje3) samt F. Ro s t g a a r d s Legat til Husleje for Prof. Rostgaardianus, der som Følge af, at han oppebærer denne Indtægt, ikke har Optionsret til Universitetets Huslejeportioner4). I Henseende til Huslejeportionernes Størrelse erindres, at den ved C. C. 22. Maj 1578 fastsattes til 12 R d lr.5), hvilket vist nok paa den Tid var en ganske rimelig Erstatning, da Universitetet i 1556 kunde leje en hel Gaard cum stabulo et reliquis annexis for 8 å 9 Rdlr.6). Imid lertid steg dog Portionen i Tidens Løb til den dobbelte Størrelse; men endnu den 23. Febr. 1661 hedder det i Akterne, at ingen Professor tid ligere havde modtaget mere end 25 Rdlr. i Husleje, og dette var fremdeles den regelmæssige Erstatning derfor i Følge Konst. 1679 Art. I I I 7). Det var følgelig et exorbitant Forlangende, da J. Vandal i Estatning for i) Jfr. Baden anf. St. S. 1 1 3 —14 ; Fru Vindings Supplik 17. Avg. 17 12 med Konsists Betænkn. 16. Septbr. s. A. (Kopi B.). — 2) Sj. Tegn. — 3) Jfr. Baden: Journal VI. S 15. Anm. til Finansloven 18 7 7 -7 8 S. 207. — 4) Linde: Meddelelser 1857—63 S. 169—71. — 6) Kirkeli. Saml. III. S. 54. — 6) Rørdam IV. S. 72. — 7) Engelstoft: Annaler 1 8 1 1—12 S. 35—36.
Made with FlippingBook