KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

41 ticus eller, som han senere almindelig kaldtes, logicus i Egenskab af Bispens Vikar. I Følge Fdts. af 1630 henlagdes dette augmentum til de ved samme oprettede 2 ny Professorater og tilfaldt ved Delingen novns philosophns1). En længere Tilværelse førte derimod de to ældre aug­ menta, som alt Fdts. af 1539 havde indført, nemlig Margaretas og Jakobs Vikariater, som Skolen havde arvet efter det gamle Universitet, og som skulde gives til to filosofiske Professorer, som vare udmærkede frem for andre, i Særdeleshed ceteris paribus til den matematiske og fysiske Pro­ fessor, „in augmentum salarii eorum2).“ Der var herefter tillagt Universitetet en vis friere Dispositionsret over de anførte Tillæg, og det er meget forklarligt, at f. Ex. Kr. Tor- kelsen Morsing nød vicariatus Margarethæ, da han tilmed som medicus ogsaa var en Slags physicus. Men den med Fundatsens Anvisning stem­ mende Regel, som fra først af fulgtes, var dog vist nok den, at vicari­ atus Jacobi laa til den matematiske, og vicariatus Margarethæ til den fysi­ ske Professor. Da vicariatus Jacobi var det mest indbringende, stemmer det ogsaa hermed, at Professorerne i Skr. 15. Maj 1550 erklære det matema­ tiske Professorat for at være det højeste og fornemste i det artistiske F aku ltet3). I Begyndelsen af det 17de Aarh. skete imidlertid Forandring i denne Praxis som Følge af, at Seniorerne, som beklædte den fysiske eller matematiske Lærestol, med Eftermandens Samtykke beholdt Indtægten af Vikariaterne for ikke at blive brøstholdne ved Skiftet, og paa den Maade gik Tillæggene efterhaanden over til at opteres efter senium. Dette fremgaar navnlig af en Strid, som opstod om Retten til Jakobs Vikariat efter Kr. Langbergs Død. Kr. Langberg havde nemlig nydt Vikariatet, og den matematiske Professor Jørg. From, der støttedes af sin Svigerfader Rektor L. Mortensen Scavenius, gjorde da K^av paa at nyde det efter ham, hvilket samtlige de øvrige Filosoffer: Jacob Fincke, P. Spormand, B. Bartholin, S. Pedersen, Th. Bang, J. Zoega, R. E. Brockmand og R. Vinding bestemt modsatte sig 4). Af Debatten frem­ gaar navnlig, at vicariatus Jacobi i alt Fald ikke udelukkende havde fulgt det matematiske Professorat, i det Thomas Fincke, som i 1596 blev matematisk Professor, efter Overtagelsen af den retoriske Lærestol medtog Vikariatet og beholdt det, indtil han efter A. Lemvigs Død blev Professor m ed.5). ') A. C. 1. Febr. 1643: Peder Spormand opterer Overløbs Pors; 6. Septb:\ 164o: Jeg Peder Spormand opterede præbenda og procuratorium efter Mag. E. Olsøn, som han bid indtil havde haft, og Mag. Jørgen From opterede igjen Over­ løbs Pors cum adjuncto procuratorio; ovir. II. S. 40. — 2) Cragii Additam. III. p. 12 1 —22, jfr. p. 109. — 3) Nyerup: Annaler S. 16—19. — 4) Jfr. Indlæg 29. Marts og 26. Septbr. 1648 i Kopi li. S. 102—9. — 5) A. C. 18. Juli 1607,: Ad Græcam pro- iessionem volúntate Caucellarii et senatus academiæ assumptus est a mathematica Christiernus Johannis Ripensis, et mathematicam volúntate Caucellarii et senatus academiæ concessit M. Christiano Lumborigh, qui hoc die est etiam assumptus ad senatum academicum et declaratus prof. matbem. M. Cbr. Job. obtinebit vicariatum qui illi ante fuit o r d in a ria s ex professione mathematica, rie descenderet potius mutata professione, quam ascenderet. Docebit ta,men altérnate etbicam M. Chri- stianus Johannis, ut professio mathematica tota sit apud M. Lumborigh. Først i