KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

154 de selv lejlighedsvis underkastede A rre st1). Men i Aaret 1600 anmodede Professorerne Byøvrigheden 0111 at udstede den Forordning, at ingen Borger maatte betro en Student mere end for en Mark ø l 2). Om Byøvrigheden har efterkommet denne Opfordring, vides ikke. Men derimod maa der senere være udgaaet et Kongebrev, som det dog ikke er lykkedes os at finde, lydende paa, at ingen matte betro nogen Student for mere end 3 Mark Øl. Den 21. Febr. 1635 blev det nemlig tilkjendegivet Værts­ husholder Jens Pedersen, at hvis han krediterede Studenterne for 01, skulde han ikke faa videre Betaling end 3 Mark, og det „efter Kongens Brev, som er udgaaet, at ingen maa betro nogen Student mere end for 3 Mark“ 3). Efter denne specielle Forskrift fulgte det Aab. Brev 17. Maj 1642, lydende: „ E fte r s o m Vi komme udi visse Forfaring, stor Uskikkelighed iblandt den studerende Ungdom her udi Vort Universitet Kjøbenhavn deraf at entstaa og foraarsages, at mange saa vel 01- og Vintappere som andre dem Varer og andet lade følgagtig være og siden tage deres Haand- skrifter derfor, lydende paa store Summer laante rede Penge, ja end- ogsaa vel Gavebreve under Æres og Kedelighed s Fortabelse paa andre Varer og Gods og derover forfører den vanvittige Ungdom til at bringe deres Forældre udi unødig Pengeudgift, da saadant herefter at forekomme ville Vi enhver 01- og Vintapper saa og alle andre her udi vor Kjøbstad Kjøbenhavn wohnhaftige alvorligen og strængeligen have befalet og advaret saa og hermed under Straf, som vedbør, befale og advare, at ingen nogen Student paa højere Sum end 10 Spec. Dir. maa betro eller Haand- skrift tage, uden forne Haandskrift af enhvers privato præceptore til Vitter­ lighed bliver underskrevet, saafremt de, som saadan Haandskrift tage, ikke dermed saadan deres Gjæld og Krav ganske ville have forbrudt og lide Skade for Hjemgjæld, anseende, Vi ikke ville, at nogen Students Haandskrift lydende paa højere Sum end forne 10. Spec Dir., uden den af enhvers privato præceptore til Vitterlighed er underskreven og appro­ beret, herefter skal gjælde, men her og hvert Sted for Dom og Eet holdes og kjendes som ugjort og magtesløs. Understaar sig nogen Student Haandskrift udi andre Maader end forberørt at udgive, straffes derfor, som vedbør, med Fængsel, Exklusion, Relegation, efter som hans Forseelse til befindes. Hvorefter etc.“ Den rationelle Forstaaelse af dette Brev maatte være den, at en Student, selv om han i øvrigt var mægtig og myndig til at forpligte sig, dog ikke paa egen Haand skulde kunne gjøre højere Gjæld end 10 Rdlr. Men saaledes er Meningen deraf ikke bleven opfattet. Tvært imod er den vist i Almindelighed bleven fortolket derhen, at enhver Stu­ dent paa egen Haand gyldig kunde forpligte sig for 10 Rdlr. Sp., men heller ikke for mere. ’ ) Engelstoft og Verlauff S. 36; A. C. 31. Juli 1644: Eftersom der findes expressis verbis in statutis, quod nemo debet liinc dimitti, nisi prius satis fecerit creditoribus, formente professores, at han (Nonnanden Niels Vemméløff) kunde arre­ steres. — 2) Rørdam 111. S. 1 1 1 . — 3) Jfr. A. C. 21. Decbr. 1642: '/a Rdlr.