KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

168

filologiske Prøve, til hvilken vi ville komme tilbage senere hen. Der­ imod gjenindforte den en forenet filologisk-filosofisk Prøve, om hvilken kan efterlæses Fdts. 7. Maj 1788 Kap. III, hvor særlig mærkes § 9, der fremdeles fastholder Examens oprindelige øjemed, i det den udtaler, at i Følge dens egentlige Hensigt, og fordi den er almindelig, skal ved samme gjøres Eede for de Kundskaber, der kunne være nødvendige og nyttige for alle, hvad Hovedstudium en eller anden kan have bestemt sig til, og da disse ere dels Filosofi og Matematik, dels Sprogkyndighed og Historie, skulle de studerende ogsaa til den filosofiske Examen prøves i begge Dele. I denne fundatsmæssige Skikkelse vedblev Examen at bestaa væsentlig uforandret indtil 1847 *), men da skete der en principiel Forandring. Tidligere havde den nemlig gaaet ud paa at udfylde Studenternes almindelige Dan­ nelse ved at supplere det utilstrækkelige Maal af Kundskaber, som Skolerne meddelte saa at sige i alle Fag; men efter at Skoleplanen 25. Ju li 1845 havde foreskrevet en Eéform af de lærde Skoler, der satte dem i Stand til at meddele en afsluttende Undervisning i sproglig, historisk og matematisk­ naturvidenskabelig Retning, maatte den filosofiske Prøve naturlig skifte Karakter. Den almindelige Dannelses Grund, som Skolerne meddelte, trængte derefter kun til at suppleres fra Universitetets Side ved et særligt Kursus i Filosofi, og i Overensstemmelse dermed afløstes den filologisk-filosofiske Prøve ved Bkgj. 26. Apr. 1847 af en egentlig filosofisk Prøve. Om de Forandringer, denne senere er undergaaet, hvorved Lære- og Examinationsstoffet er skrumpet ind til et Mindstemaal, henvises til Bkgj. 7. Septbr. 1850 og 8. Septbr. 18712). Med Hensyn til Examens Retsvirkninger erindres navnlig, at dens Bestaaen alt i Følge Rskr. 17. Marts 1675, jfr. Rskr. 3. Jan. 1679 og D. L. 2—20—4, 6, var en Betingelse for at stedes til teologisk Embeds- examen3), og ved Fdg. 11. Maj 1775 bestemtes yderligere, at den ved samme indførte filosofiske Prøves Bestaaen skulde være en Betingelse for at stedes til teolog., latinsk-juridisk og medicinsk Examen. Rskr. 17. Decbr. 1784 fastholdt dog ikke fuldt ud samme Fordring i Henseende til juri­ disk Examen, i det derefter de i Henhold til Adg. 15. Marts 1743 privat indskrevne fremdeles kunde stedes dertil efter blot at have underkastet sig en præliminær Prøve i Fædrelands- og Verdenshistorie. Fdts. 7. Maj 1878 Kap. III § 8 generaliserede denne Forskrift ved at give alle, som ikke skulde tage Examen for Beneficiernes Skyld, Ret til at vælge imellem, om de vilde underkaste sig den filologisk-filosofiske Prøve eller aflægge en præliminær Prøve i de til deres Hovedstudium hørende Forberedelses­ kundskaber, og denne Regel vedblev at være den gjældende, indtil Bkgj. J) Jfr. Selmer: Akacl. Tid. I. S. 182 flg. om Hebraisk som frivilligt Examens- ag undtagen for Teologer se samme Steds S. 187—89; Bkgj. 10. Avg. 1818 § 5 og Bevill. 24. Septbr. 1803 for N. F. S. Grundtvig til at underkaste sig en særskilt Examen deri. — 2) Jfr. Selmer: Aarbog 1847 S. 23—29; Linde: Meddel. 1849 56 S. 88—105; Goos: Aarbog 18 7 1- 7 3 S. 2 1—40. — 3) Jfr. dog ovfr. I. S. 18 og 50.