KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

98 I den ældste Fundatses Tid nævnes den kun i Kaldsbrevene for Simon Pauli og for Anders Aagaard, der under 13. Marts 16881) beskikkedes til prof. med. &cliirurg. Fdts. 1732 § 50 bestemte derimod, at den, der vilde nyde gradum doctoratus in medicina, skulde være vel forfaren in anato­ micis, botanicis, chymicis et cliirurgicis, og Fdts. 7. Maj 1788 Kap. 1Y § 21 stillede samme Fordring til medicinsk Examen. Alt forinden var der den 18. Febr. 1773 bleven beskikket en overtallig professor chirurgiæ2), dog uden Len, og siden 15. Febr. 1799 skete en saadan Udnævnelse aldeles regelmæssig; men som det fremgaar af Kommissionens Betænkning over Jansons Plan, var Tilværelsen af en prof. chir. ved Universitetet, som ikke fundatsmæssig paaregnet, dog kun at anse som en Tilfældighed0), hvorimod det kirurgiske Studium havde sit officielle Sæde paa Akademiet, indtil dette i 1841 indføjedes i Universitetet. Forhandlingerne, som gik forud for denne Forening, og de yderligere Foranstaltninger, som stode i Forbindelse dermed, kunne efterlæses i Selmers Aarbog 1841 S. 3—13 jfr. 1837 S. 131—34. I Forbindelse med denne ydre Forening af Lægevidenskabens saa længe adskilte Dele maa dernæst mærkes den historiske Udfoldelse af dens forskjellige Yæsensbestanddele, hvorom den nutidige Ordning i Modsætning til den fortidige bærer Vidnesbyrd. Læseplanen fra 1537 kjendte kun en Adskillelse mellem Teorien, som skulde doceres efter Galenus og Hippokrates, og Praxis, som skulde læses efter Æ tiu s4) og Ægenetes eller nyere Forfattere, hvorhos professores heller ikke skulde forsømme Anatomien. Anvisningerne til Studiet i Fdts af 1539 ere meget lidet bestemte, i det de henvise Professorerne baade til Grækere og og Arabere5), dog saaledes, at de en Gang imellem til Afvexling skulde læse over en praktisk Bog eller over en af de nyere Forfattere. Kun aldeles i forbigaaende nævnes Anatomien (elementa medicinæ cum anatomicis). Bestemmelserne i Udkastet af 1691 ere ogsaa mærk­ værdig primitive paa dette P u n k t, i det derefter medicus I skulde for­ klare, hvad der henhørte til methodus medendi og morbi universales samt particulares, medens medicus II skulde læse over institutiones medicæ og deslige Materier, som henhørte til fundamenta medicinæ. Anatomien *) Sj. Reg. — 2) Ingerslev II. S. 512, 524. Rskr. 2. Juni 1786. — 3) Yel ønske nogle af Fakultetets Lemmer, at de tilkommende medici, som med Nytte have hørt kirur­ giske Forelæsninger og paa Universitetets theatro anatómico vist paa cadavera deres Færdighed i kirurgiske Operationer, i Henseende til Kirurgiens Udøvelse maatte faa samme Rettighed, som chirurgi have i Henseende til Medicinens; men da Universitetet efter Fundatsen ikke har nogen Professor i Kirurgi, ej heller i nær­ værende allerunderdanigste Betænknings 1ste Afdeling nogen Regning er gjort paa et Professorat i dette Fag (i den Forudsætning, at det ikke alene paaligger profes- soribus medicinæ at anføre deres Tilhørere til den studiosis medicinæ fornødne Kundskab i Anatomien og den med Medicinen saa nøje forbundne Kirurgi, men og desuden studiosi medicinæ saa vel som chirurgiæ have fri Adgang til den offentlige og private Undervisning ved det nu oprettede kirurgiske Akademi), og det saaledes maa agtes som et blot Tilfælde, at i det medicinske Fakultet paa denne Tid er en professor chirurgiæ, saa kan Kommissionen ikke hifalde bemeldte Forslag, men maa anse det for passeligst, at medici, som tillige ville øve praxin chirurgicam, exa- mineres i denne Kunst af def kirurgiske Akademi. — 4) Jfr. om ham Hæser: Gescli. d. Medicin S. 457. — 5) Om de arabiske Læger Avicenna og Rasis, som nævnes i Fun­ datsen, se Hæser: anf. Yærk S. 524, 557, 568, 581, 584.