KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

169 7. Septbr. 1850 § 1 foreskrev, at enhver studerende, der vilde stedes til en af Universitetets Embedsexamina eller til en Magisterkonferens, forinden skulde have underkastet sig denne, senere vedBkgj. 8. Septbr. 1871 modi­ ficerede, Prøve, som kun i Henseende til de ved fremmede Universiteter immatrikulerede Studenter kan erstattes af den ved Bkgj 20. Decbr. 1833 foreskrevne præliminære Prøve. Den filosofiske Prøves Bestaaen var dernæst en Betingelse for Erhver­ velsen af Bakkalavrgraden, som imidlertid er ophævet vedFdg. 11. Maj Pi 75 8 11, og den ved samme Fdg.s § 12 indførte filologiske Prøves Bestaaen var i Følge § 16 en Betingelse for Erhvervelsen af det ved samme ind­ førte magisterium philologiæ, som imidlertid ophævedes ved Fundatsen 1788 Nu om Stunder er derfor den filosofiske Prøves Bestaaen kun en indirekte Betingelse for GradernesErhvervelse, for saa vidt som den er en Betingelse for at stedes til Magisterkonferens eller Embedsexamen. I Følge Fdg. 11. Maj 1775§ 10 maatte ingen, der ikke havde faaet Karakteren laud. eller haud i den vedFdg. indførte filosofiske Prøve, nyde noget Stipendium ved Akademiet, og kun den, der havde bestaaet examen philologicum. maatte i Følge § 14 nyde Rejsestipendier og sti- pendia majora, samt andre stipendia længere end 3 Aar. I Følge Fdts. 7. Maj 1788 Kap. III § 8 skulde alle de, der havde Oplagspenge fra Skolen eller vilde søge akademiske beneficia, bestaa den ved Fdts ’en ind­ førte filosofiske Examen inden et Aar efter Indskrivningen, og i Følge Fdts.s Kap. II § 2 5f0 og ø11 nød kun de, der havde bestaaet den med laud., Adgang til stipendia majora og Pladser paa Kollegierne; den samme Virkning er ikke knyttet til den ved Bkgj. 7. Septbi. 1850 foie skrevne Prøve, men dens Bestaaen maa dog fremdeles komme i Betragt­ ning som Bevis for, at vedkommende fyldestgjør den i Fdts. Kap. VI § 2 l"1» opstillede almindelige Betingelse i Henseende til Flid i Stude­ ringerne. § 23. III. E m b e d s e x a m in a . A lm i n d e l i g e B e m æ r k n in g e r . Disse examina ere ikke indførte paa én Gang, men Tid efter anden, til Dels med meget lange Mellemrum i Perioden fra 1629—1788 Fun­ datsen af sidstnævnte Aar har afsluttet Udviklingen ved Indførelsen af den særlige Examen for Skolelærere og grundlagt en fast og ensartet Ordning ved at opstille et Indbegreb af fælles Regler for samtlige Embeds­ examina. Navnlig har den saaledes foreskrevet: , ^ 1 1) F o r u d g a a e n d e A n m e l d e l s e til Examen. I Følge M ts. 7. Maj 1788 Kap. IV og § 3 skal enhver, som vil stedes til ^mbeds- examen, indlevere et skriftligt Andragende mindst 6 Ugei m en o delsen, indeholdende de i §c” krævede O p l y s n i n g e r om Navn, A er, Fødested, Forældre, Skolen, fra hvilken han er dimitteret, samt Bevis for at have bestaaet Adgangsexamen og philosophicum e ei te i » e e