KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

1 0 4 § 14 . D e t f i l o s o f i s k e og m a t e m a t i s k - n a t u r v i d e n s k a b e l i g e F a k u l t e t . Det artistiske eller filosofiske, som i Bangen var det sidste Fakultet, bestod alt organiseret med en Dekan i Spidsen i det ældste Universitets Tid. Dette godtgjøres i Særdeleshed ved Dotationerne d e rtil1). Blandt Lærerne i samme var ogsaa den senere saa bekjendte Kristen Torkelsen Morsing, der i 1530 fik Indtægten af Sæby Kirke for én Forelæsning over Teologi og to over humaniora (literæ politiores); men i øvrigt fore­ ligger ingen positiv Oplysning om Fagene, der dyrkedes inden for Fakul­ tetet, saa lidt som om dets Sammensætning og Organisation i det hele taget. Yed Fundatsen af 1539 organiseredes Fakultetet saaledes, at det kom til at indeholde de samme Lærere, som alt nævnes i ordinatio lec- tionum, nemlig 2 in linguis, henholdsvis i Græsk og Hebraisk, og 5 in artibus nem lig: en Matematiker, en Fysiker, en Dialektiker, en Retoriker, en Grammatiker og en Musiker. Om den sidste henvise vi til det ovfr. I. S. 22—23 bemærkede. Grammatikeren skulde staa i Spidsen for det paa­ tænkte Pædagogium, hvorfor ordinatio lectionum giver ham Tilnavnet: qui præest pædagogio, og Fundatsen ligefrem kalder ham pædagogicus2). Som saadan skulde han overhovedet meddele de studerende et Slags fort­ sat Skoleundervisning i S til, Grammatik og Katekismus. Planen' med Pædagogiets Indretning blev imidlertid ikke fuldbyrdet, men det pæda­ gogiske Professorat blev i Overensstemmelse med selve Fundatsens Anvis­ ning delt i to, og hver af Pædagogerne fik, som vi strax skulle se, andre Lærefag anvist. Men inden vi kunne omtale denne Forandring, maa fremhæves den Forøgelse, Lærefagene modtoge ved de senere tilkommende Profesorater, af hvilke først kan nævnes Professoratet i Metafysik af 1619 og Professoratet i Poesi af 1636. At Indehaveren af dette sidste i Følge Kgbrev 21. Jan. 1635 skulde foredrage Metafysik samt aritkmetica vulgaris decarithmia, doctrina triangulorum, canones sinuum, tangentium et secantium m. m , er lige saa vist, som at han i Stedet derfor kom til at holde Forelæsninger over Poesi. Til de andre Beviser derfor3) kan endnu føjes, at det den 28. Jan. 1640 ventileredes i Konsistorium, om præpositus communitatis skulde disputere, og Svaret lod: Ja pro professione poetica. Den 4. Decbr. 1647 sluttedes, at efterdi præpositus communitatis nu vilde begynde at læse publice, kunde han begynde sine lectiones de natura poeseos og siden explicere Vergilius eller Horatius. Af den Anvisning, der saaledes tildeltes Provsten af Konsistorium, og den Reprimande, der i Aaret 1641 tildeltes ham for hans slette Censur af carmina, i hvilken Anledning han endog afskedigedes fra Censorhvervet, turde noksom frem- gaa, at han dog ikke i Overensstemmelse med Fundatsen4) betragtedes og behandledes som en professor Ordinarius, men snarere som en Slags adjunctus legens. Dog synes han endnu i Aaret 1658 at opføres som ') Rørdam: Kbhvns Kirker og Klostre Tillæg S. 126, 160. — a) Cragii Additam. III. p. 105. — 3) Nyerup: Annaler S. 80; ovfr. 1. S. 146. — 4) Ovfr. 1. S. 88.