KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

68

ansegte om at udnævnes til prof. musices, undlod det ikke i sin Be­ tænkning over Ansøgningen at fremhæve det ønskelige i, at titulus pro­ fessoris agtedes saa hæderlig, at den ej gaves til andre end særdeles værdige og i deres Slags uerstattelige Folk. c) P r o f e s s o r e s d e s i g n a t i . Disse havde som saadanne en Ad­ gang til ved Vakance at indtræde i en normeret Plads, der ikke altid tilkom professores extraordinariix). Paa den anden Side nød professores designati ikke samme Bang som extraordinarii; men i øvrigt vare før Vakancens Indtræden begge i det væsentlige ens stillede. Derfor var en prof. design,, for saa vidt han var ulønnet, i Almindelighed kun berettiget, men ikke forpligtet til at holde Forelæsninger2) og nød heller ikke i øvrigt en aktuel Professors Retsstilling, med mindre Kaldsbrevet, som f. Ex. H. E. Brochmands af 12. Apr. 1660, strax hjemlede .vedkommende Adgang og Sæde inden og uden Konsistorium saa og al anden Rettighed som ordinær Professor. I Særdeleshed var en Professor designatus ube­ rettiget til at tage Del i Examinationen uden i Følge Overenskomst med de aktuelle Professorer, hvilket baade Obelitz’s og Nørregaards Exempel godtgjør3). Kun ved Afgivelsen af visse responsa plejede det medicinske Fakultet at indhente de designeredes vota, og denne Praxis bekræftedes senere ved Rskr. 3. Maj 1783, jfr. Rskr. 24. Maj 1782. De foranførte professores designati forsvandt ved Fdts. 1788, og, som tidligere paavist, kunde man i den derefter følgende Tid indtil 1836 ikke strængt fastholde Forskjellen mellem normerede og overtallige Professorer. Den praktisk betydningsfulde Adskillelse i den nævnte Periode var derimod den mellem proff. ordin. og extraord. Blandt de sidste fandtes vel navnlig i den første Tid saadanne, der stode i samme løse Forhold til Universitetet som de ældre proff. extraord.4); men regel­ mæssig vedblev dette dog ikke at være Tilfældet; tvært imod var For­ holdet senere det, at proff. ordin. vel indtoge en fortrinligere Retsstilling, i det de indtil 1850. ordentligvis alene vare Medlemmer af Konsistorium og havde Adgang til Dekanater, ligesom de ogsaa stode højere i Henseende til Rang og Lønning; men i øvrigt vare samtlige Professorer retlig lige stillede. 2) A d j u n k t e r , som dog undertiden ogsaa bære Titlen professores adjuncti. Den første Omtale af dem have vi fundet i et Kgbrev 18. Maj 1666, som bestemte, at M. Kønig skulde være adjunctus theolo- giæ paa Universitetet og strax tiltræde Bestillingen docendo, disputando og andre negotiis academicis samt nyde votum og sessionem blandt Professorerne, indtil han kunde betræde ordinarii professoris theol. Plads, x) Ovfr. II. S. 20. Kaldsbrev 6. Apr. 1736 for J. P. AncÉersen som prof. pbil. og assessor in consistorio, dog uden Exspektance paa Løn eller paa nogen anden Profession; 12. Apr. 1737 beskikkes ban til prof. eloqu. i Th. Bartliolins Sted. — 2) Kaldsbrev 1 1 . Ju li 1693 for Præsten ved Petri Kirke Dr. B. Botsach til at være design, prof. theol. ved Universitetet og ascendere efter Ilans Bartholin og Ilans Steenbuch: „og maa han i det sædvanlige Avditorium, naar han vil (und­ tagen paa de Tider, proff. ordin. læse) læse og disputere in fac. theol. og forrette andre functiones theol. uden for Konsist., dog uden Løn, forinden han er ascenderet. — 3) Jfr. neden for om det jurid. Fak. — 4) Baden: Journal III. S. 189—90,