KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

88 tredje, da Kosmus Bornemann den 21, Avg. 1667 beskikkedes til at være tertius juris consultus ordinarius. „Og eftersom lian lectiones og dispu- tationes academicas inden forbemeldtc facultate juridica skal forrette, da endog ban endnu ikke i bemeldte Fakultet har taget gradum doctoris, som han dog uden Forhaling skal være tiltænkt at gjøre, skal han alligevel nyde Sæde og Gang som tertius j. c. ord.“ Efter den Tid indtil 1732 vides ingen lignende Udnævnelse at have fundet Sted, i det Reitzer og Bagger designeredes paa almindelig Maadex), hvorimod Veghorst i Overensstemmelse med Fundatsen udnævntes til piofessoi juiis tegius. At han som saadan var Medlem af Fakultetet, siges udtrykkelig i Rskr. 28. Septbr. 1695. De overtallige proff. juris ordd. fik uden Tvivl ogsaa Gang og Sæde med Juristerne samt Adgang til at sukcedere primus juris&consultus og Ret til at holde juridiske Forelæsninger; men aktuelle Medlemmer af Fakultetet bleve de iøvrigt ikke. Spørger man om Grundene til disse overtallige Ansættelsei, da ei Motiveringen af Scavenius’s Udnævnelse i en vis Forstand kuriøs. Kgbrevet, som i det væsentlige kun gjengiver Indholdet af Scavenius’s egen Ansøg­ n ing2), lyder nemlig: „Eftersom Vi naadigst have for godt anset, at facultas juridica her saa vel som ved andre vel funderede Universiteter kunde være completa, og jus canonicum saa vel som jus civile læres, hvorover ingen skulde foraarsages paa fremmede Steder at udrejse for at tage gradum, men kunde in patria academia promovere, da have Vi naadigst bevilget, at P. Scavenius skal antages til at være secundus professor juris^ ordinarius.“ Fremdeles kjender man altsaa hos os efter andre Universiteters Forbillede kun den kejserlige og den kanoniske Ret, og den Mangel, som Fdts. af 1539 efterlod, da den kun beskikkede en Pro­ fessor i den første, afhjælpes nu, 121 Aar efter Reformationens Indførelse, ved Ansættelsen af en professor juris canonici. Derimod ses der aldeles ikke ved samme Ansættelse at være tænkt paa at skaffe voi egen natio­ nale Ret en Repræsentant i Fakultetet, skjønt Trangen dertil fandtes, og selve den nævnte Ansættelse gav Anledning til, at den ytrede sig. I Novbr. 1658 indgave nemlig 9 Studenter, hvoriblandt Kosmus Bornemann, en Ansøgning til Kongen, hvori det hedder: Eftersom Eders kgl. Maj. nylig af kgl. Mildhed har amplificeret Akademiet med en juridisk pro- fessio, da begjæres undeidanigst, at en af vores j. u. doctoribus maatte befales at profitere vores danske Lov og i det ringeste vise juris Danici og Justinianei consensum et dissensum3).“ Ganske uden Virkning er vel Supplikken ikke bleven, hvilket iremgaar af Udkastet 16J1, som foic i) Kgbrev 6. Apr. 1689 til Rektor og Proff., at Kristian Reitzer er beskikket til til prof pliil med Ascension i samme Fakultet næst efter Jak. Scavenius; naar ledigt bliver, ascenderer ban in fac. jurid. næst efter Tli Bartholin. Kaldsbrev 3 1 Ave 171.6 for Krist. Bagger som prof. pliil.; han ascenderer, naar noget m tac. jurid. ledigt vorder, dog at han først disputerer (Sj. Reg.). — 2) Bruun: Det store kgl. Biblioteks Stiftelse S. 77. - 3) Baden: Journal 111. S. 17 1 Bemærkningen samme Steds i Noten om de 3 juridiske Professorer er, som det i T e x t e n anførte viser, rigtig, hvilket fremhæves med Hensyn til den nbeføjede Indsigelsei derimod i G. L. Badens Danmarks og Norges Lovkyndigkeds Historie S. 4:, Kote 122.