KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

3§ hjemledes ved Fdts. 1571, hvorhos Fdts. 31. Marts 1732 § 97 yderligere tillod, at Bortfæstningen maatte ske ved Avktion. Der fandt derhos Optionsret Sted med Hensyn til disse Tiender, saaledes at Professorerne efter senium kunde optere hver to Kongetiender og én Kirketiende1), hvilken Ordning dog for Kirketiendernes Vedkommende gjennemførtes forholdsvis sent. Optionsretten tilkom kun consistoriales, og efter 1732 havde Notarius vel Eet til at optere Kirke-, men ikke Kongetiender2). Derimod havde den ny Prof. ju r. fuld Optionsret, skjønt der ved Aab. Br. 21. Marts 1732 var tillagt ham et corpus bestaaende af 3 norske Kongetiender, der dog senere gjordes til Gjenstand for Option efter senium3). 4) Endelig og i Særdeleshed var der ved Fundatsen 1571 tillagt hver enkelt Professor et Præbende, nogle i Roskildes, andre i Lunds Kapitel, og da Præbenderne i dette tabtes 1658, erstattedes de andet Steds f ra 4). A f disse Præbender ned vedkommende Professor samtlige ikke blot visse, men ogsaa uvisse Indtægter, længe fer en lignende Ordning i 1662 ind­ førtes med Hensyn til Prokuratorierne. Adskillelsen mellem disse og Præbenderne fandt, som bemærket, i alt Fald formelt Sted ved samtlige Professorater, dog med Undtagelse af det ny juridiske, hvori den ikke vides at være indført. Om Størrelsen af den Indtægt, Præbenderne ydede, foreligger nærmere Oplysning i Henseende til præbendæ sex5), som var beregnet paa at skulle yde hver af de 6 ordinære Filosoffer IV 2 Læst Korn. Ligeledes kan den samlede Indtægt af Præbenderne beregnes efter Beløbet af den Tredjedel, der i Aaret 1657 erlagdes i Skat af dem, og af Vederlaget, der i Aaret 1694 ydedes for annus refusionis i Præben­ derne, hvorom strax neden for. Til de foranførte almindelige Bemærkninger maa vi dernæst føje et Par Ord angaaende de 6 ordinære Filosoffers Lønning. Vi have nemlig oven for omtalt den Skiften af Lærestole, der fra gammel Tid fandt Sted inden for det filosofiske Fakultet, og fremhævet, at den til en vis Grad ogsaa for de ordinære Professorers Vedkommende var begrundet i økono­ miske Hensyn. Dette var dog ikke saa meget en Følge af, at de enkelte stipendia, indbeføttende procuratorium og præbenda, vare af forskjellig Størrelse. Tvært imod fremhæve Professorerne selv i 1648, at de saa godt som vare ens store; men lige fuldt kunde det ene corpus være bedre end det andet, f. Ex. fordi Godset var i bedre Stand, Bønderne mere vederhæftige 0 . s. v. Derfor hændtes det alt før 1621, at den filosofiske Professor, der overtog en anden Lærestol, beholdt sit tidligere corpus for ikke at blive brøstholden ved Skiftete) , og denne Sondring mellem Fagene og stipendia bekræftedes ved Novellerne af 16217) , der tillode den enkelte filosofiske Professor at skifte stipendium uden at skifte Fag. I Konsekvens heraf fik de filosofiske corpora i 1632 fuldstændig ny Navne, der viste, at deres tidligere Forbindelse med bestemte Lærestole ') Baden: Journal VIII. S. 13 1. — 2) Ovfr. I. S. 264. — 3) Jfr. Rskr. 23. Avg. 1780. — 4) Ovfr. I. S. 92. — 5) Kirkeh. 8aml. VI. S. 166—70. — 6) Rørdam III. S. 497. — ") Ovfr. I. S. 87.