KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

Fjerde Afsnit. Un i v e r s i t e t e t som L æ r e a n s t a l t I. K a p i t e l Om de e n k e l t e Lær e r e . § 1 . B e n æ v n e ls e r og I n d d e l i n g ,

lim fælles Benævnelse for Universitetslærerne, som navnlig fra forst af var den gængse ved Pariser Universitetet1), var magistri; men da dette Udtryk i videre Forstand ogsaa omfattede dem, der vare optagne som Medlemmer af Lærerkollegierne nden virkelig at holde Forelæsninger, beteg­ nedes til Adskillelse fra dem de virkelige Lærere ved Benævnelsen magistri regentes, actu regentes eller legentes2). I Modsætning til Indbegrebet af magistri betegnedes Studenterne ved Udtrykket scholares, og Benævnelsen paa samtlige Universitetets Medlemmer, der udgjor en staaende Formel i Pavebullerne til Pariser Universitetet, blev da: Universitas magistrorum et scholarium3). Denne Sammenstilling af Magistre og Skolarer fore­ kommer ogsaa i vore ældste S tatu tter4); men i evrigt bruge de Ordet magister i en snævrere Bemærkelse, stemmende med en senere Tids Sprog­ brug , der skyldtes Bolognas Universitets Indvirkning, i det dér det gængse Navn paa de læreberettigede var doctores5). Som Følge af denne Tradition ere heller ikke de juridiske Lærere ved noget Universitet nogen Sinde bievne kaldte magistri, men altid doctores6). I andre Fakulteter har Benævnelsen derimod varieret. Oprindelig synes nemlig ved de senere stiftede Universiteter Paris og Bologna at have delt Herredømmet imellem sig, saaledes at den parisiske Benævnelse vedblev at anvendes paa Lærerne i de Videnskaber, i hvilke Pariser Universitetet angav Tonen, nemlig 0 Meiners III. S. 200. — 2) Statutt. Artt. 17 , 18 , 28 m. fl., jfr. Rørdam: Kbhavns Kirker og Klostre Tillæg S. 126: Mester og regentes in facultate artium. Savigny III. S. 347. — 3) Thurot p. 33. Savigny III. S. 347—48. — 4) Artt. 5, 40, 4 1: magister vel scolaris. — 5) Meiners anf. St.; Savigny III. S. 206 7. 6) Kosegarten I. S. 100.