KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II
170 derfor trædende Prøver. Derhos maa i Følge Fdts. Kap. I § 1 ingen Student stedes til nogen Examen ved Universitetet, med mindre han kan bevise ordentlig og stadig at have hørt collegia i de vedkommende Videnskaber, og Beviset for, at dette er sket, bør i Særdeleshed ogsaa ledsage hans Andragende. _ 2) E x a m e n s A f h o l d e l s e b a a d e s k r i f t l i g og m u n d t l i g . Enhver Embedsexamen bestaar i Følge Fdts. Kap. IV § 4 af en skriftlig og en mundtlig Del. Spørgsmaalene ved den første skulde efter Fundatsen bestemmes af Examinatorerne, og Besvarelsen ske i disses Huse; men dette er nu forandret, i det Besvarelsen sker paa Universitetet, og Cen sorerne deltage i Giveisen. En antagelig Besvarelse af de skriftlige Spørgsmaal er derhos i Følge den citerede Forskrift i alle Tilfælde en Betingelse for at stedes til den mundtlige Examen. 3) F l e r e E x a m i n a t o r e r i s a mm e F a g ved den mundtlige Examen. Fdts. Kap. IV § 5 bestemte, at Kandidaten ved den mundt lige Examen i sin Hovedvidenskab skulde prøves af tvende examinatores, ikke af én alene, Denne Forskrift saa vel som den dertil sig sluttende Bestemmelse, at examinatores hverken i deres skriftlige eller mundtlige Spørgsmaal maa binde sig til nogen vis Lærebog eller sammes Udtryk, er aabenbart et yderligere Bevis paa Jansons Omsorg for Studiefriheden, men uden praktisk Betydning i Nutiden, da der ved hver Examen findes en Række af Hovedvidenskaber, og Examinationen i hver af dem sker af en enkelt Professor, hvis specielle Fag den er. 4) T i l s t e d e v æ r e l s e n a f C e n s o r e r . De første inden 1788 indførte Embedsexamina, nemlig den teologiske og juridiske, afholdtes udelukkende af Professorerne selv; men imod denne Ordning rejstes Opposition af G unnerus1), der bestemt fastholdt Nødvendigheden af at indføre egne Examenskommissioner. Den teologiske Examen skulde der efter været holdt af Stiftskonsistorier, bestaaende af Bispen og 7 af de dueligste Præster i Stiftet, medens Afholdelsen af juridisk Examen skulde været overladt Stiftamtmanden med 7 andre lærde Jurister i Stiftet. Janson og Kommissionen turde imidlertid ikke gaa saa vidt som Gunnerus, men nøjedes med at foreslaa den ved Fdts. 7. Maj 1788 Kap. IV § 1 indførte O rdning2), som i Betragtning af disse Examiners større Vigtighed søgte at skaffe dem den størst mulige Paalidelighed ved Bestemmelsen om, at der hver Gang foruden Professorerne skulde være tvende tilfor ordnede til Stede, som, skjønt Examen holdtes af Professorerne alene, dog voterede med dem om Kandidatens udviste Duelighed og den Karakter, der derefter kunde tilkomme ham. De tilforordnede, som Fundatsen saaledes indførte, vare imidlertid et Indbegreb af daglig vexlende Per soner, hvorfor de ikkun deltoge i Censuren af den mundtlige Præstation, men hverken i Vedtagelsen af de skriftlige Opgaver eller i den alminde lige Censur af disse. Derimod indførtes f a s t e C e n s o r e r ved den læge-
o Ovfr. I. S. 109. — ?) Ovfr. I. S. 117 .
Made with FlippingBook