KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

45 Kongetienderne skal dermed forholdes, ligesom med anno gratlæ in præbendis. Professor discedens eller hæredes nyde ikke anno gratiæ i Kirkerne, men de skulle forvaltes af successore, og hæredes nyde det, som i det Aar, han døde, er falden, og Aaret at begyndes og endes til Philippi Jacobi. Men dør eller bortkommer procurator først i Aaret, nemlig det første Kvartal, da nyder han eller hæredes for den Umage, han har haft, Halvdelen af det linge lucro 1). Ingen Restance maa søges hos Bønderne, som kan være Godset til Ruin, enten af de afdødes Arvinger eller den Professor, som bliver kaldet andet Steds hen, eller og af den Professor, som træder fra et Gods til et andet, men testamentarii bør derudi at handle, som tilforn meldt er. Den foranførte Regel angaaende Naadensaaret i Tienderne forandredes ved et concl. consist. 29. Juli 16932) saa lydende: Med decimis skal forholdes saaledes, som udi corpora stipendii sker, nemlig at annus regnes fra Paaske til Paaske, og da efter Porportion til den Termin, som en afgaar udi, skal Arvingerne tilregnes at skulle nyde et helt Aars Indkomst derefter, som ex. gr., naar en dør in secundo termino, som er mellem St. Hansdag og Mikkelsdag, skulle hæredes nyde det hele Aars decimis fra Paaske til Paaske, Halvdelen som fortjent Løn quia terminus, in quo quis moritur, non computatur, og Halvdelen pro anno gratiæ, og til at kompletere det fulde annum gratiæ des foruden at nyae af følgende Aars Indkomst endnu to andre quartas3). Med denne Forandring vedbleve foranstaaende Bestemmelser at gjælde, saa længe corpora bestod. Navnlig vise Indberetningerne angaaende de ledige corpora, at Forskjellen mellem Naadensaaret i Prokumtorierne og Præbenderne vedblev uforandret til det sidste. I det ny juridiske Professorat, der indstiftedes 1732, fandt efter Loven intet annus gratiæ Sted; men det bevilgedes dog Fru Højer ved kgl. Resol. 14. Juni 17403) og indførtes som almindelig Regel i samme ved Rskr. 23. Avg. 1780. For øvrigt skulle vi kun bemærke, at Fun­ dats 31. Marts 1732 § 92 stadfæstede Naadensaaret i den tidligere ind­ føl te Form, og at det samme i det væsentlige var Tilfældet med Fundats 7. Maj 1788 Kap. VII § 6, som ligeledes bevarede den ved Fundats 1732 § 102 indførte Bestemmelse om Universitetets Panteret i samme. I Vedtægten 1576 var det tillige bestemt, at der i Naadensaaret skulde indsættes testamentarii over Præbendegodset. Denne Regel blev fremdeles slaaet fast ved Konstit. 16. Febr. 1695, hvis Art. 2 , der ligeledes vedblev at gjælde, saa længe corpora exi.sterede, lød saaledes: n Prof. post. abitum er nogen paa abeuntis Vegne a die abitus eliei obitus maa befatte sig med Bøndergodset, men der skal strax inden Dage af Konsistorium ordineres to curatores eller testamentarii, af hvilke successor skal være den ene, om han vides og er til Stede, ellers lmidleitid tvende af professoribus, som Godset samtlige som possidentes i 7 a ? 16 e f°rvalte og skaffe abeunti vel obeuntis Arvinger deres Del at Indkomsterne efter constitutiones, hvilket Fogderne af secretarius skal strax tilkjendegives med Befaling det Bønderne at lade vide4). a 9 !l Jfr- jr 241 N. 1. — 2) Se om Fornyelsen af detie Konkl. 175 1 ovfr. I. b. 248. — ■) Kopi B. — O Kopi B. 174 0 -4 8 S. 722, jfr. A. C. 22. Juni 1720.