KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

2 5

maalet om vedkommendes Forbliven eller Ikkeforbliven i Embedet hoved­ sagelig er bleven betragtet fra et økonomisk Synspunkt, og den nærmere Fremstilling af Forholdet vil derfor passende kunne gj emmes til en føl­ gende §. Her skulle vi nøjes med at bemærke, at Professorerne før som efter 1660 kunde afskediges ad administrativ Yej eller dommes fra Em­ bedet. Exempler paa det sidste vides ikke at foreligge fra Tiden efter 1660; derimod bleve for den Tid baade J. Dybvad og I. S tub1) fjærnede fra Bestillingen efter Dom. Afskedigelse uden Dom iværksattes før 1660, om end i Følge kon­ geligt Paalæg2) eller i alt Fald med Kongens Samtykke3), dog formelt af Universitetet selv. Det var en Undtagelse, naar Mels Hemmingsen afskedigedes umiddelbart af Kongen ved Reskript til Kansleren4). Efter 1660 er derimod Afskedigelsen saa vel som Kaldelsen sket umiddelbart af Kongen. Den første Professor, som afskedigedes efter 1660, var Kri­ stian Kold, og Grunden hertil var hans logica, som indeholdt forskjellige Exempler, der skurrede i den enevældige Konges G ren5). Dog varede det ikke længe, inden han atter blev tagen tilN a a d e 6). Struensee’s Fald voldte, at Prof. med. Kr. Joh. Berger fik sin Afsked 7), og fra den nyere Tid kan mærkes C. G. Davids Afskedigelse i 18368). § 5. Fundatsen af 15393) henlagde 8 Kannikegaarde til Professorresidenser; men da Universitetet først ved de daværende Indehaveres Død eller fri­ villige Fratrædelse kom i Besiddelse af dem 10), maatte det midlertidig søge forskjellige Udveje ved at leje eller benytte andre Gaarde, navnlig to Residenser, der hørte til Jakobs og Margaretes A lte r11), og en anden Gaard, der af Peder Albertsen var skjænket til St. Peders Alter og laa der, hvor Regensen nu ligger12). I det mindste to af disse Gaarde maa ogsaa i senere Tid have beholdt denne Bestemmelse; thi i Følge Regnskaberne fra Tiden efter 1578 fik kun 3 Professorer Husleje; men selv om Bispen og lector musices fraregnes, bliver Professorernes Tal dog 13, og Friboligernes Antal følgelig 10. I Aaret 1600 forøgedes Residensernes Antal med 1, som opførtes paa Studiigaarden samtidig med Indretningen af den botaniske Have, for at dens Beboer kunde føre Tilsyn med denne12), og i Aaret 1618 skete en yderligere Forøgelse, i det Kristian IY. satte Universitetet i Stand til at erhverve tvende ny Residenser, hvortil Præ­ ster og Yikarer med Undtagelse af de husarme i samtlige Stifter maatte O Pontoppidan: Annaler III. p. 576 og 586, jfr. Rørdam III. S. 242. — 2) Rør­ dam IY. S. 193, 254, 263. — 3i Rørdam IV. S. 27. — 4) Rørdam II. S. 167. — 5) Kgbrev 15. Maj 1667; C. Nyrop I. S. 196. - G; Ovfr. II. S ..13. — 7) Ingerslev: Læger og Lægevæsen II. S. 401. — 8) Selmer: Akad. Tid. IV. S. 33. — 9) Cragii Additam. III. p. 95. — 10) Cragii Additam. III. S. 122. —• 11 ) Cragii Additam. III. S. 122. - 12) Rørdam I. S. 123, Note. — 13) Rørdam III. S. 12 8 -2 9 . I. N o r m e r e d e L æ r e r e . — Fortsættelse. 1) R e s i d e n s e r og H u s l e j e p o r t i o n e r .

4