KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

i 59 ikke indlodes, før en lidligere havde afsiddet sin T id 1). Værst var Op­ holdet i Karceret om Vinteren, og i Tilfælde af stræng Frost friedes derfor jævnlig Delinkventen aldeles2) eller fik Stuearrest hos Pedellen3) eller redimerede Karceret med en Bøde4). En saadan Redemption af Karceret fandt ogsaa jævnlig Sted i andre Tilfælde. Den 11. Maj 1644 sonedes det saaledes med en Rigsdaler om Dagen. Den 21. Decbr. 1641 erlagdes derimod 10 Rdlr. Sp. for 3 Dages Karcer, og den 31. Avg. 1634 betaltes 4 Rdlr. pro redimenda carceris ignominia, hvorimod det den 26. Juli 1651 redimeredes med 20 Rdlr., som eventuelt skulde afsiddes arbitrio rectoris. Konsistorium synes saaledes ikke at have haft nogen fast Taxt, men i hvert enkelt Tilfælde at have ladet tinge med sig. Den sidste Gang, vi have fundet en Student dømt til Karcer, er i Aaret 17125). Efter den Tid antage vi, at Hendømmelse deri er ophørt, og herimod taler heller ikke Holbergs Bemærkning6) om, at der under Konsistorium fandtes tvende Kjældere, en for Studenterne, en anden for Universitetets Bønder; thi han siger intet om, at nogen af dem blev benyttet; tvært imod er det bedste Bevis paa Karcerets Ikkebenyttelse, at det efterhaanden forfaldt. At dette skete, fremgaar noksom af Konsist. Skr. 15. Maj 1759 7), der ligefrem henregner Karceret til de forhenværende Indretninger, til hvis Gjenindførelse der dog paa den Tid sporedes en vis Trang. Ved Restavrationen i 1836 bleve begge Karcerne kastede t i l 8). II. R e l e g a t i o n e ll e r E x k lu s io n . Herom henvises til den ovfr. I. S. 3 1 7 -1 8 givne Udvikling, hvortil vi kun paa dette Sted skulle føje et Par Bemærkninger. I Følge de ældste Statutters Art. 41 indtraadte den ipso facto ved Begaaelsen af visse grovere Forbrydelser, medens den i andre Tilfælde først skulde idømmes. Denne Adskillelse spillede imidlertid ingen Rolle i den senere Praxis, hvorefter den altid først indtraadte i Følge Dom. Relegationen kunde dernæst være hemmelig9) eller offentlig. Denne sidste kundgjordes ved Anslag paa Tavlen og blev, i alt Fald i ældre Tid, tillige sendt til Bispernes Efterretning10). Offentlig var altid en relegatio perpetua saa vel som en paa et længere Aaremaal, men der­ imod ikke altid de kortere paa 1 eller 2 Aar. Foruden at disse Rele­ gationer eftergaves, redimeredes de ogsaa undertiden ved en Mulkt, f. Ex. paa 12 R d lr.11). I Henseende til Relegationens Virkning erindres, at i Følge Fdg. 23. Novbr. 1697 ingen relegeret Student maatte antages til Præeeptor. Enkelte Exempler paa dens Indrømmelse omtales endnu i 1734, 1756 og 1762 12), Senere have vi ikke fundet den anvendt for akademiske Forseelser. ) A. C. 19. Apr. 1657: Jens Bay samtykkes at maatte udlades ex carcere, saa at en anden igjen kan indlades. — 2) A. C. 18. F eb r.16 31: For den strænge Frosts bkylct. — ) A. G. 19. Jan. 1632: Efterdi den inkarcererede lettelig i saadan Kulde og Irost kunde fordærvcs og forkommes, skal han udlades ex carcere og forvares i Klavs Pedels Hus. 4) A. C. 26. Febr. 1645: Knud Klavsen betaler 10 Rdlr til Lægehjælp for en fattig Student, livis Tæer ere affrosne. — 5) Ovfr. I. S. 333. — ) Hanmariis og Norges Stat S. 194. — 7) Selmer: Aarbog S. 79. — 8) Engelstoft og Yei auff 8-36 Note ø. 9) A. C. 15. Maj 17 17 : 3 som tacite ere relegati paa et Aar tor Klammeri, benaades paa 10 Rdlr.s Mulkt. — l0) A. C. 10 Juli 1652- W i 190’ “ U) A' C' L Juli 1642‘ ~ ,2> Baden: Journal 1797 S. 1 5 1 ; Reinhardt S. 252, 265; Ovfr. I. S. 118.