KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

27 Yittrup’s Gaard i Kannikestrædet og derfor udlovet 5,300 Rdlr. Og efter­ som Svaningius haver været foraarsaget Penge at optage hendes Yelb. 1,300 Sp. Rdlr. af Kapitalen strax at erlægge saa vel som til Gaarden, hvilken var meget brøstfæl dig, at reparere og de 5 Boder liggende bag ved samme Residens næsten paa ny at lade opføre, da, paa det Universi­ tetet des mindre med stor Rente at udgive skulde besværes, laantes hos forskjellige Kirker 2058 Rdlr. Herimod havde den gode Hr. Kansler efter sit gode Lofte, Svaningio tilsagt, forskaffet Universitetet hos Hs. kgl. Maj. ikke alene forskrevne 5300 Rdlr. til samme Residenses Betaling, men endogsaa til Reparation 1700 Rdlr., hvorfor den gode Herre baade af os og vore Efterkommere med største Berømmelse bør at ihukommes (saa vel som for Langvaddams Igjenskaffelse og Bøndernes Befrielse fra at taxeres til Skat af Lensmændenes Fogder, hvilket i lige Maader rec- tore Svaningio blev erhvervet“ 1). Spørgsmaalet blev saa om, hvem der skulde bo i Gaarden. Kanslerens Proposition derom forebragtes i Konsistorium den 14. Septbr. 1650 med Tilføjende, at han ej tvivlede paa, at de vilde udvælge en af Teologerne dertil. Professorernes Resolution var, at samme Residens ej efter senium kunde opteres, eftersom en af theologis altid for Regensens Skyld skulde bo der, og ved Afstemningen faldt derefter alle Stemmer paa rectorem selv, Dr. Svaningium. Denne Bestemmelse, hvorefter Residensen skulde være forbeholdt en Teolog, stadfæstedes ved Kgbrev 28. Febr. 1656 2). Men heller ikke denne Gang beholdt Universitetet Gaarden ret længe. Ulemperne ved Beboelsen gjorde sig utvivlsomt atter gjældende, og da Regensen efter Krigen 1660 stod øde, saa at i Øjeblikket intet Tilsyn behøvedes, og Hannibal Sehested meldte sig som Lysthaver, supplicerede Professorerne under 21. Jan. 1661 om at maatte sælge den3). En kgl. Bevilling til at sælge Gaarden til Hannibal Sehested meddeltes den 27. Febr. 16614) ; men da det kom til Stykket, trak Sehested sig tilbage, hvorimod Grev Kr. Rantzov erklærede sig villig til at kjøbe den, og til ham blev da Gaarden virkelig afhændet for 5000 Rdlr. ved Skjøde 8. Maj 1661, konfirmeret ved Kgbrev 11. Maj 16615) , ved hvilket der tillige blev givet Bevilling til Salg af et Stykke af Regensens Grund6). Efter Grev Rantzovs Død blev Kongen Ejer af Gaardpn og lod da ved Kansleren begjære de Universitetshaver, som laa til de 3 Residenser næst op til Gaarden, i det han tillige lod spørge, hvad Professorerne vilde begjære derfor af Hs. Maj., hvortil Professorerne svarede, at de intet derfor kunde begjære; men eftersom H M. var Herre over Residen­ serne og Haverne, kunde H. M. naadigst gjøre, hvad ham behagede, hvormed de underdanigst vare tilfredse, i det de altid haabede en naadig Herre og Konge. Som Følge heraf tog Kongen uden videre Haverne i 0 For Fuklstændighéds Skyld burde lier været tilføjet, at ogsaa det skaanske stipendium medicum erkvervedes i samme Rektorat. — 2) Baden: Univ. Journal V. S. 112 . — 3) Baden: Journal anf. St. S. 1 1 1 . — 4) Sj. Reg. — 5) Sj. Reg. — 6) Jfr. Reinhardt S. 40—41. — 7) A. C. 9. Marts 1664: Baden Journal V. S. 113 ,