KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

u

75 det Fakultet, i hvilket de ere kreerede, i det Kredsen af de Fag, over hvilke de ere berettigede til at holde Forelæsninger, er indskrænket til dem, der henhore under F aku ltetet*); men Medlemmer deraf ere de dog ikke. Da professores designati, som tidligere i alt Fald i nogle Fakulteter og i visse Retninger anerkjendtes som Medlemmer, ere bort­ faldne i Følge Fdts. 1788, bestaa Fakulteterne nu regelmæssig kun af aktuelle, normerede Lærere; andre blive først Medlemmer deraf i Kraft af en særlig Beskikkelse. Det Grundlag, paa hvilket Lærersamfundet er dannet, er et vist Fælles­ skab i Lærestoffet, og Fakulteterne vare for saa vidt Fagforeninger i Modsætning til Universiteterne som nationale Foreninger. Det til Grund liggende Fællig fremtræder navnlig klart i det teologiske, juridiske og lægevidenskabelige Fakultet, de fra først af saakaldte højere Fakulteter eller facultates superiores, en Benævnelse-), der findes benyttet i Fun­ datsen af 15393) saa vel som senere til ind i det 18. Aårhundrede4), hvorefter den forsvinder. Det stærkere Sammenhold, som fra først af fandt Sted i de nævnte Fakulteter, belyses navnlig ved den Kjends- gjerning, at det var dem, som med det teologiske, i hvilket der hersker den mest kompakte Enhed, i Spidsen udsondrede sig fra det almindelige Universitetssamfund. De Lærere, som bleve tilbage i dette efter de øvriges Bortgang, sluttede sig da ligeledes sammen i et Fakultet, som benævnedes facultas artium. Denne Benævnelse forekommer vel ogsaa hos os i den ældre Tid; men Fdts. af 1539 antyder dog allerede Overgangen til den senere gængse Betegnelse ved Udtrykket facultas artium, quæ vocatur philosophica5). Benævnelsen facultas artium hidrørte fra, at det Indbegreb af Videnskaber, der lærtes inden for samme, i Oltid og Middelalder sammenfattedes under Fællesbetegnelsen artes liberales, indbefattende dels det saakaldte trivium eller de tre Veje til Veltalenhed, nemlig Grammatik, Retorik og Dialektik, dels det saakaldte quadrivium eller de fire Veje til Visdom, nemlig Aritmetik, Geometri, Astronomi og Musik6). Trivium lærtes i de alminde­ lige Skoler, som derfor benævnedes Trivial-Skoler. Kvadrivium gjemtes derimod til de højere, og den, som ogsaa havde tilegnet sig det, var da i Besiddelse af den fornødne almindelige Dannelse for at kunne gaa over til Fagstudierne. Da det filosofiske Fakultet saaledes forberedte til Studiet af de Fag, som lærtes i de øvrige, gav dette naturlig Anledning til, at disse kaldtes superiores. Til denne Forskjel i Benævnelsen svarede der­ hos en indre Væsensforskjel, i det en nærmere Betragtning af de foran­ førte Læreæmner inden for det filosofiske Fakultet strax vil vise, at For­ bindelsen mellem dem ikke som i de andre Fakulteter var en stræng saglig, men derimod af mere konventionel og historisk Natur; om en virke*) Fdg. 9. Jan. 1824 § 7. — 2) Den forekommer første Gang i en Pavebulle

af 1256; Thurot S. 35 Note. — 3) Cragii Additam. p. 100. — 4) A. C. 1. Maj 1723. — 5) Cragii Additam. III. p. 105. — 6) Jfr. om trivium og quadrivium du Cange’s Glossar og i Særdelesbed Cramers Geschichte der Erziehung und des Unterrichts wesens in den Niederlanden S. 5, 15, 189.