KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

57 bleven delt i flere1). Avditorium superius var det fineste, hvor ikke blot Kansleren2), men ogsaa Kongen selv havde en Loge, som ingen anden maatte betræde3). I dette Avditorium læste samtlige Professorer i de højere Fakulteter, medens en Del af de filosofiske Forelæsninger holdtes in auditorio inferiori, i det de yngre Professorer maatte tage til Takke med dette, naar det øvre Avditorium var optaget i). Efter Branden i 1728 indrettedes igjen en Flerhed af Avditorier i den ny opførte Byg­ ning, det saakaldte Avditorium, som findes afbildet i Thura: Hafnia hodierna og i Pontoppidans danske Atlas, hvortil senere kom endnu et i Kommunitetsbygningen5). Det mærkeligste ved samtlige disse ældre og yngre Avditorier var, at intet af dem var indrettet til at opvarmes. Dette var ikke blot Tilfældet i 1761, efter hvad der tidligere er omtalt angaaende Forhandlingerne mellem Professorerne og Prokansleren; men det samme var endnu Til­ fældet i 1788. Det hedder nemlig udtrykkelig i Kommissionens Betænk­ ning, at da der paa Akademiets øverste og nederste auditorio ej kan læses uden om Sommeren, saa maatte det herefter være enhver Professor tilladt i fornødent Fald om Vinteren at holde sine offentlige Forelæsninger hjemme. Betænkningen synes at betragte dette som en Kjendsgjerning, ved hvilken der ikke var noget at gjøre, og for saa vidt det fra Aaret 1790 berettes, at Professorerne selv plejede at betale Lys og Brænde ved Forelæsningerne6), maa vi i hvert Fald anse det for tvivlsomt, om der derved er tænkt paa Forelæsningerne i Universitetets Avditorier, om hvilke det snarere turde gjælde, at de ikke ere bievne opvarmede, inden de brændte i 1807. Den anførte Regel, at Professorerne selv betalte Ild og Lys ved Forelæsningerne, vedvarede i øvrigt endnu efter Aar 18247), men er i hvert Fald bortfalden efter den ny Bygnings Opførelse. For at raade Bod paa Manglen af Avditorier, der navnlig gjorde sig gjældende efter 1796, da de aktuelle Professorers Antal forøgedes, medens Benyttelsen af Residenserne dertil aftog8), foreslog Patronen i Aaret 1802, at Avditorierne paa Borks, Elers’s og Valkendorfs Kollegier maatte Engelstoft og Verlauff S. 27. A. C. 21. Avg. 1675: Sluttet, at bibliotkeca Hopp- nenana maa flyttes til auditorium Finch, ved vor Frue Kirke. 29. Juli 1676: Paa Dr. Matth. Jacobæi som bibliothecar. Hoppneriani Vegne blev proponeret, at auditor. rinch. maatte transfereres oven over bibliothecam Hoppnerianam, og Stolene bort­ tages, hvilket de tilstedeværende Professorer ikke syntes at kunne ske mod funda- tionis expressam litteram, men det herefter som tilforn at blive et Avditorium for de Professorer, som ville bruge det. — >) Rørdam III. S. 136—37. — 2) Ovfr. 1. S. 138. 3) A. C. 23. Novbr. 1678: Rektor refererede, at den Dag, Kongen rejste, havde Sekretær Schøller berettet ham, at det var Hs. Maj.s Vilje og Befaling, at ingen uden Hs. Maj. selv og det kgl. Hus maatte oplades paa Kongens Stol in auditorio superiori, og for at evitere al Molestering og Anmodning derom kunde svares, at man ikke havde Nøglen dertil. — 4) Wolf: Encom. regni Daniæ S. 348. Rørdam III. S. 137. A. C. 8. Marts 1654; 11. Maj 1709: Bevilget Biskop Thestrups Søn, Math. Thestrup, denne Gang at disputere in auditorio primo in­ feriori, dog at dette kan ikke tages til nogen Følge, saasom samme cathedra agtes at være professoriun cathedra. Fdts. 1732 § 12 : som og nogle kunde læse paa det øverste auditorio, andre paa de nederste. — 5) Engelstoft og Verlauff S. 57 Note s. — 6) N. M. Petersen V. 2. S. 273. — 7) Selmer: Aarbog 1839 S. 85. — s) Engelstoft og Verlauff S. 69 Note a. 8