KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

160

Som Straffe, der akcessorisk sluttede sig til de foranførte, kunne mærkes Afbigt og offentligt Skriftemaal. En særlig Straf, der jævnlig idømtes Kommunitetsalumner, var privatio mensæ regiæ. II. T i d s r u m m e t e f t e r 17 71 . Naar det i- Kancelliets Indstilling til Fdts. 1788 udtales, at Kon­ sistorium selv efter 1771 øver den samme Myndighed over de akademiske Borgere, som Magistraten over Byens Borgere, da er dette en Misforstaaelse, fremkaldt ved Konsistoriums Betegnelse som akademisk Øvrighed; thi Omraadet og Grænserne for den Myndighed, som i Kraft deraf tilkommer det, kan ikke bestemmes ved Henblik paa den borgerlige øvrigheds Kompetence, men maa udelukkende bestemmes i Henhold til Fun­ datsens Forskrifter. Derefter kan den akademiske Disciplin øves, hvis nogen studiosus maatte gjøre sig skyldig i Uartighed og Op­ sætsighed imod sine foresatte*). Betingelsen for, at Opsætsighed kan siges at have fundet Sted, er dog selvfølgelig, at Paalægget, som var givet den vedkommende, var lovhjemlet, og Spørgsmaalet bliver derfor, hvor langt Universitetets Eet i saa Henseende strækker sig. Med Hensyn dertil maa navnlig fastholdes, at dets Myndighed ved den senere Eets- udvikling er bleven betydelig mere indskrænket, end den var i 1788, ja endnu i 1849. Den første Kjendsgjerning, der har medført denne Virkning, er Ophævelsen af de private Præceptorer. Deres Opgave var, som tidligere paavist, at føre et almindeligt Tilsyn med Studenternes private Liv og Levned, deres F lid, Sædelighed, økonomi o. s. v., og ved deres Ophævelse er Universitetet følgelig berøvet de lov­ bestemte Organer for dette Tilsyns Udøvelse; men deraf maa atter Følgen være, at Universitetet ordentligvis ikke kan eller skal granske Studenternes private Liv. Naar det i Kap. II § 1 hedder, at samtlige studerende, hvor de indkaldes, enten for consistorio eller vedkommende Fakultet, uden Vægring have at møde og i paakommende Tilfælde at gjøre Eede fol­ deres Flid og øvrige Opførsel, da maa dette følgelig efter 1839 forstaas med den Lempelse, at ingen Student er pligtig til at meddele Forklaring over sine private Studier eller øvrige private Forhold. Der­ imod er efter stræng Eet Universitetet fremdeles berettiget til at føre Kontrol med deres Benyttelse af den offentlige Undervisning paa Univer­ sitetet, saaledes at eventuelt en disciplinær Forfølgning vilde kunne iværk­ sættes for Undladelse af at benytte den, og endnu mere maa Universitetet være berettiget og forpligtet til, naar de studerende attraa Andel i andre Goder, som Universitetet frembyder, saa som Nydelse af beneficia, at be- gjære Oplysning om, hvorvidt de lovbestemte Betingelser for deres Erhver­ velse og vedvarende Nydelse i Henseende til vedkommendes Flid og øvrige Forhold foreligge. Det samme vil ligeledes være Tilfældet, naar Spørgs­ maalet bliver om Betingelserne for at kunne stedes til de examina, som afholdes ved Universitetet.

D Kap. I § 7, jfr. § 1.