KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

120 byrd om, at den paagjældende var i Besiddelse af den Aandsmodenhed og Kundskabsfylde, som udkrævedes til at nyde godt af den akademiske Undervisning. Oprindelig kunde en god examen styli bøde paa den mangelfulde Anbefaling i Testimoniet1); men senere blev man strængere, saa at Disciplene, for at bruge Kansler Sehesteds Udtryk, maatte være an­ befalede rotunde for at stedes til examen artium. Den 11. Juli 1635 slut­ tedes saaledes, at de, der sidste Gang vare komne fra Ribe Skole og vilde deponere og ikke vare commenderede academiæ og dog havde rectoris loci „Forskrift“ til magnif. Dn. rectorem, som imidlertid var tvivlraadig, og ikke havde ny testimonia, hvori de kunde været commendati academiæ, ikke kunde admitteres til Deposition, efterdi det var imod Hs. Maj.s Brev. De rejiceredés testimonia forbleve ved Universitetet som Vidnesbyrd imod dem, der havde anbefalet dem2), hvorhos Rektorerne, som havde dimitteret slige umodne Personer, bleve monerede3), hvilken Fremgangsmaade, som havde udtrykkelig Hjemmel i Novellerne 18. Maj 1621 Art. 2 , ogsaa senere jævnlig fulgtes4). Ved Fdg. 23. Juli 1756 § 14 blev det i Almindelighed paalagt Universitetet at gjøre Indberetning om, fra hvilke Skoler de bedste, og fra hvilke de sletteste Kandidater jævnlig dimitte­ redes, ligesom det ogsaa i Følge Fdg. 17. Apr. 1739 § 19, jfr. Fdg. 23. Juli 1756 § 13 og Fdg. 11. Maj 1775 §86 , var berettiget til at mulktere de Rektorer, der sendte umodne Disciple, paa 20 Rdlr. til Fordel for Uni­ versitetets Kasse, og end videre kunde mulktere dem, naar Testimoniet ikke indeholdt de foreskrevne detaillerede Oplysninger5) ; men denne disciplinære Myndighed bortfaldt ved Fdg. 7. Novbr. 1809, der ikke om­ taler den. Testimoniet udstedtes paa L atin6), indtil Bkgj. 13. Maj 1850 § 13 stiltiende opgav Fordringen derom. Det kunde oprindelig ikke blot ud­ stedes af Rektorer i de offentlige Skoler, hvem Dimissionsret til Univer­ sitetet tilkom, men ogsaa af private. Den første Gang, vi have fundet talt om en slig privat Dimission, er i Aaret 1629. Den 17. Apr. s. A. hedder det nemlig, at de tvende Personer, som af decano vare admitterede ad depositionem sine legitimo testimonio ab trivialibus scholis, men aleneste med et fra Magister Jacob Engelbrecht, som holdt privata collegia, skulde ) A-. C. 20. Febr. 1628:^ Erasm. Mattk. Bredalinus, som af rectore scholse Hainiensis kun kai et passeligt eruditionis testimonium, kan vel admitteres ad depositionem, efterdi kan kar komponeret for decano congrue et sine erratis gram- maticis efter Fundationem, synderlig efterdi testimonium præceptoris intet kulperer hans vitam et mores. — 2) A. C. 2. Apr. 16 3 1: testimonia eorum, qui ob ruditatem rejiciuntur, una cum exercitns erunt in custodia universitatis, og kunne de som miste deres testimonia, faa et lidet Bevis derpaa af notario under hans Haand. — ■) A. C. 2. Apr. 16 31: Rectores scliolarum, som commendant minus idoneos, skulle monei es liteiis universitatis, og dertil skal gjøres en formula. — 4) Monitum 25. Juli 1642 til Aarhus Skoles Rektor om at sende dygtigere Disciple; Skr. 22. Juni 1650 til Ribe Biskop i Anledning af, at Skolens Disciple vare ualmindelig tynde tam m linguis quam in artibus og derfor saa godt som samtlige finge nederste Plads m actu depositionis; 4. Maj 1686 til samtlige Bisper angaaende Deponendernes Mangel paa Profekt jn cateckismo m. fl. (K. B.). — 5) Fdg. 17. Apr. 1739 6 58- Fde- 1 1. Maj 1775 § 85. — 6) Jfr. Fdg. 7. Novbr. 1809 § 106. ’