KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

90 Kaldsbrev eller en anden særlig Bestemmelse hjemlede det. Exempel paa en slig Hjemmel frembyder Kaldsbrev 30. Oktbr. 1739 for Justits- raad Kr. Thestrup til tillige at være prof. jnr. extraord., saaledes at han efter sin Anciennetet skulde tage Sæde før de yngre professores juris samt, for saa vidt Irans øvrige Embedsforretninger tillode det, assistere in fac.jur., naar det maatte findes fornødent, eller Kongen fandt for godt at befale d e t1); ved Rskr. 31. Maj 1743 bestemtes end videre, at samt­ lige doctores juris, der vare beskikkede Professorer, nemlig J. P. Ancher- sen, B. Møllmann og H. Stampe, herefter skulde være membra facultatis, hvilket ved Rskr. 28. Decbr. 1743 yderligere blev forklaret derhen, at de ogsaa skulde tage Hel i samtlige Fakultetsindtægter af examina, re­ sponsa, Promotioner o. s. v .; denne Regel gjaldt imidlertid kun for de i Re­ skriptet udtrykkelig nævnte Professorer, hvilket klart fremgaar af den senere Debat om Obelitz’s Retsforhold. Da han nemlig under 2. Apr. 1759 var bleven udnævnt til prof. juris ordin., forespurgte Patronen i Skr. 24. Apr., om han som saadan var berettiget til at examinere nomine propno og participere i de Indkomster, som indkom i Universitetets Kasse af exa- minibus, responsis og andet. Fakultetet svarede i Ski. 30. Api. 1759, at han formentlig ikke var berettiget dertil; men H. Stampe erklærede ved Siden deraf at ville overlade ham sine partes. _ Da Kofod Anchers berømteste Discipel, Normanden Jakob Edvard Kolbjørnsen, ved Kalds­ brev 21. Jan. 1773 beskikkedes til prof. ju r., indeholdt derfor ogsaa Kaldsbrevet en udtrykkelig Bestemmelse om, at han skulde tage Del i alle Fakultetet vedkommende Forretninger, og da Spørgsmaalet 0111 Retten til at examinere rejstes paa ny af prof. design. L. Nørregaard, hvis Kaldsbrev ikke indeholdt en slig Klavsul, afgjordes det ganske paa lignende Maade, som tidligere for Obelitz’s Vedkommende. Kofod Ancher, Obelitz og Kolbjørnsen bestrede afgjort Nørregaards Ret til at examinere; men Obelitz erklærede sig ved Siden deraf villig til at lade ham examinere alternis diebus-). Ved Fdts. 7. Maj 1788 Kap. I § 2 normeredes foruden de tvende ordinære tillige tvende extraordinære proff. jur., og til disse 4 Professorer, som udgjorde Fakultetets fundatsmæssige Bestand, sluttede sig senere adskillige Adjunkter og Docenter3), der dog, som beskikkede uden foi de normerede Pladser, ikke vare at anse som Medlemmer af Fakultetet uden i Følge en særlig Bestemmelse. Om de i 1836 og senere skete For­ øgelser af Fakultetets normerede juridiske Bestand henvises til ^det ovfr. II. S. 10 bemærkede, hvortil blot skal føjes, at de Docenter i slesvigsk Ret, der efter 1850 beskikkedes her ved Universitetet4), som extra- ordinære Docenter stode uden for Fakultetet. I Følge Fundatsen 1788 Kap. I § 1 skulde de juridiske Professorer læse over jus naturæ et gentium med Anvendelse paa de positive Love, O Jfr. Rskr. 31. Maj 1743. — 2) Nørregaards Prom. i Kopi B. 1782 Nr. 148; Fakultetets Erklær. 26. Avg. 1782 s. St. - 3) Fortegnelse 1 Selmers Aarbog 1844 S. 28. — 4) Ovfr. I. S. 58.