KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

133 egen Præliminærexamen for de ved andre Universiteter immatrikulerede som en Betingelse for Adgang dels til Stipendier, dels til Embedsexamen; Dispensation fra denne Examen gives dog til Personer, som have bestaaet en til vor Afgangsexamen svarende Prøve, saa som navnlig Nordmænd1). 3) T i liæ g s ex am en . Derom kan efterses Bkgj. 2. Apr. og 6. Oktbr. 1869 samt den nugjældende Bkgj. 22. Maj 1874, jfr. ogsaa Lov 1. Apr. 1871 § 7, Adg. 1. Juli 1872. VII. D e p o s i t i o . C r e a tio . H o n o r e s . Depositsen omtales ikke i det ældste Universitets Tid, men den indførtes ved Universitetets Fornyelse i 1539 navnlig som Følge af, at Luther boldt stærkt p a a d e n 2). Den var en naturlig Følge af den middelalderlige Lavsaand, der ikke mindst gjennemtrængte det lærde Lav, i Kraft af hvilken Optagelsen deri betragtedes som en Indvielse til en ny og bedre Tilværelse, der selv­ følgelig maatte finde sit Udtryk i tilsvarende symbolske Handlinger, som anskueliggjorde Forvandlingen. Dette fremhæver ogsaa Fundatsen, naar den siger, at vor Skole vil bevare Depositsen, for at Ungdommen kan lære, hvilken Forskjel der er mellem en lærd og en læg. Dette Depo- sitsens Formaal fuldbyrdedes i to forskjellige Former, en fin og en grov. Den førstnævnte Form for Depositsen skildres saaledes i Udkastet af 1691: „Naar Examen er overstanden, lader decanus dem vide, som ere an- tagne, og dem, som ere rejicerede. Dem, som ere antagne, lader han møde paa auditorio eller paa et andet bestemt Sted. Hvorefter, naar decanus først har peroreret, én af dem, som er øverst, holder en latinsk Oration med Begjæring til decanus3), at han vil give dem de sædvanlige symbola: Salt og Yin, hvilket decanus strax efterkommer4). Siden holdes en Tak­ sigelses oratio metrica af én af de andre, som dertil er bestilt. Det skulde være en af de flinkeste, hvem den Ære at være de unges Ordforer ved denne Lejlighed var forbeholdt, og den 27. Juli 1695 protesterede deifoi Rektor Dr. Holger Jakobsen mod Dekanen Mag. Bircherod, fordi han i Sti id med et conclusum consistorii, hvori han selv havde taget Del, havde tilladt en Student at holde actionem gratiarum til Deposits- akten, skjønt hans Stil havde været ganske ringe, og han næppe kunde admitteres, hvorimod Dekanen i højeste Maade undskyldte sig, at han ikke vidste, at conclusum consistorii udfaldt saaledes. Denne Form for Depositsen afskaffedes udtrykkelig ved Fdts. 31. Marts 1732 § 3 3 5). I Stedet for samme traadte derefter en Publikation af Censuren over samtlige examinerede, som benævnedes Kreation8), hvilken i Følge Fdts.s § 33 skulde indledes med en alvorlig E rindringstale til de unge samt holdtes som en særlig Akt, indtil den i Følge Fdg. 22. Marts 1805 § 25 forenedes med Reformationsfesten og i Følge Festreglementet 23. Decbr. 1837 indskrænkedes til on summarisk Angivelse af Ex amensudfaldet fra Rektors Side, dog fremdeles mod Fremkaldelse s ¿ s i Giv0Si Aai ° S 18 7 6 -7 7 S. 87. - ») Rørdam IV. 8. 88. — •) Rørdam IV S. 487, Bircherods Dagbøger S. 154. — <) Rørdam IV. 8. 541. — Ilmuiolsimr m T - •) ^ 1 1 tL f 4775f§r 8ettede dc" Si,l8t,! lmR Hl«' » A«