KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

4 6 Det hele Indbegreb af Indtægter, som i Følge foranførte tilkom en Professor, benævnedes corpus i videre Forstand, hvilken Betydning noksom godtgjøres ved, at samtlige de paagjældende Indtægter ved de „vakante corporas“ Ophævelse1) tilfaldt Universitetets almindelige Kasse. I snævrere, egentlig Bemærkelse var corpus. dog kun Indbegrebet af de til en bestemt Lærestol perpetuerede Indtægtskilder og indbefattede derfor i Særdeleshed det dertil henlagte Jordegods, bestaaende af procuratorium og Præbende. Denne sædvanlige Bemærkelse anerkjendes selv i anførte Prom., og da Ophævelsen af corpora derhos i Særdeleshed var motiveret ved Hensynet til det skadelige i Jordegodsets Perpetuering til de enkelte Lærestole, ville vi gjemme vore yderligere Bemærkninger derom til næste Afsnit. Her skal kun fremhæves, at den skete ved kgl. Resol. 25. Novbr. 1796. I Indstillingen fra Kommissionen for Universitetet og de lærde Skoler, der gik forud for Resolutionen, henstilledes, om der ikke maatte fastsættes et minimum for de Lønninger, der i Fremtiden skulde gives de akademiske Lærere, om ikke dette minimum maatte ansættes til 150 Tdr. Rug og 150 Tdr. Byg, om ikke denne Lønnings Værdi maatte beregnes hvert tiende Aar efter Middelprisen af de sidst henløbne Aaringers Kapitels- Taxter for Sjællands S tift, og denne Summa i de næstfølgende ti Aar udbetales Læreren som hans faste Løn, samt endelig, om ikke indtil videre af den fjerde Del af det efter oven omtalte faste Lønningers Udbetaling tilbageblivende Overskud maatte oprettes en Tillægsfond, hvoraf der kunde tildeles de ældre og mere fortjente Lærere Lønningsforhøjelser. Disse Henstillinger vare bifaldte af Kancelliet; men Kongen resolverede derimod; I Henseende til Gagen i Penge, som en ny Professor ordinarius kan ansættes til, forbeholde vi os i hvert enkelt Tilfælde efter Omstændig­ hederne at bestemme det fornødne. Tidsrummet fra l f 96 til 1836 udgjøi herefter en regelløs Periode, i hvilken ingen lovordnet Tilstand fandtes, men Bevillinger og Gratialer florerede. Derfor hændtes det i Begyndelsen, at ikke blot Adjunkter, men endog Professorer ansattes uden al Gage, medens andre igjen fik meget høje Lønninger. Saaledes ansattes Pi of. Treschow under 20. Apr. 1803 med 2000 Rdlr. Gage, af hvilke den aka­ demiske Fond skulde betale 800 Rdlr., og Kristiania Katedralskole Resten. Særlig Vanskelighed voldte Spørgsmaalet om de i Henhold til Fundatsen af 1788 ansatte extraordinære Professorers Lønning. De vidtløftige For­ handlinger derom2) endte med, at Finanserne overtoge dem i Henhold til Prom. 9. Apr. 1795, indtil Universitetet atter paatog sig at udrede dem i 18143). Først ved kgl. Resol. 5. Maj 18104) fastsættes visse Maximer for Lønningens Ansættelse, saaledes at den skulde være fra 600 til 1400 Rdlr. for en extraordinær og fra 1500 til 2500 Rdlr. for en ordinæi Professor. Endelige faste Lønningssatser indførtes dog først vedNormal-

>) Prom. 3. Decbr. 1796. - 2) Baden: Journal I. S. 97 og 145. — 3) Resol. 20. Apr. s. A. — 4) Indstillings - Protokol. Engelstoft: Efterretn. 1823 S. 55.