KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

144 men derimod ere de ikke samtlige tilgængelige for alle Studenter eller Kandidater uden Undtagelse. Tvært imod er det en almindelig Betingelse for deres Nydelse, at vedkommende har Indfødsret, og de private Fundatser opstille derhos i mange Tilfælde yderligere særlige Betingelser, saa som at Nyderen skal henhøre til en vis Familje, være dimitteret fra en vis Skole, studere et vist Fag o. s. v .*)• 5) Tidligere havde akademiske Borgere ogsaa en udelukkende Ad­ gang til at erhverve Universitetets Prismedailler; men heri er sket For- O O 7 andring ved kgl. Resol. 23. Juni 1868. II. A k a d e m is k e P l i g t e r . E t Blik paa de ældste Statutter viser, at de i Artt. 40—42 paa­ lægge et Indbegreb af Pligter og fastsætte Straffe for Overtrædelse deraf, men uden at dog disse Forskrifter særlig ere henvendte til Stu­ denterne. Tvæ rtimod omfatte Straffebudene mod alle Haande Udskejelser alle Universitetsmedlemmer, Magistre saa vel som Skolarer. Det var en naturlig Følge af, at der den Gang ikke existerede nogen gjennemgribende Adskillelse mellem Lærere og Studenter, og at Lærerne ikke den Gang stode i et saadant Overordnelsesforhold til Studenterne som det, hvori de senere indtraadte. Tvært imod vare i det ældste Universitets Tid haade Lærere og Elever i Forening hovedsagelig at anse som Medlemmer af et og samme Selskab, i det én og samme Person muligvis var Lærer i ét Fakultet samtidig med, at han var Skolar i et andet; imidlertid inde­ holde dog allerede det juridiske Fakultets Statutter et Indbegreb af særlige Forskrifter for Fakultetets studerende2), og de Statutter, som findes i Fdts. 15393), ere for den væsentligste Del Love, som Lærerne have givet for Stu­ denterne. Indbegrebet af de dem vedrørende Forskrifter er, som tidligere bemærket, senere bleven samlet og i Henhold til Fundatsens Bemyndi­ gelse udfyldt ved ny Bestemmelser navnlig angaaende Straffene, hvilke sidste dog atter i Tidens Løb undergik gjentagne Ændringer, navnlig ved Afskaffelse af Piskestraffen og Erstatning ved Mulktpaalæg4). For at Studenterne ikke eventuelt skulde kunne paaskyde Uvidenhed om disse Love, bleve de i den ældste Tid med en vis Højtidelighed aarlig op­ læste for dem. Man har saaledes bevaret den Tale, i hvilken Prof. Knud Bjeske i Aaret 1611 indskærpede Studenterne deres P lig te r5). Frem­ deles sluttedes den 30. Avg. 1624, at recitatio legum skulde differeres in initium octobris, efterdi det formodedes, at studiosi endnu ikke alle vare komne tilbage finitis feriis sextilibus, og endnu den 18. Febr, 1626 sluttedes, at et Program skulde førfærdiges til Trykken, at stu­ diosi nu kunde komme tilbage, efterdi Pesten var holdt op, og være her i Ugen før Paaske, hvorpaa leges publice skulde reciteres sul) initium prælectionum. Efter den Tid fandt vel endnu en Gang i Ny og Næ en Oplæsning Sted, hvilket ses af, at det den 22. Decbr. 1653 sluttedes, at O Jfr. A. Y. Scheel: Kjøbenhavns Universitets Kollegier og Stipendier. — 2) Ser. R. D. YIII. — 3) Cragii Additam. III. S. 127—29. — 4) Kirkeh. Saml. III. S. 54; ovfr. I. 148. — 5) Rørdam III. S. 634, jfr. S. 96.