KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

59 tetet, at de kunde oppebie de vidtløftige Traktaters Fuldendelse. Fundats 1732 § 11 indskærpede atter Professorerne, at, da de ej læste uden én Time om Dagen, maatte de ej henbringe Tiden med for megen Dikteren, og gjentog, at de ej heller maatte bruge saadan Vidtløftighed, at den Videnskab og Materie, de læste over, sjælden eller sildig kunde blive til­ endebragt; men hvad de begyndte i et Aar, burde de fuldbringe i samme. Jansons Plan fremhævede ligeledes som et Hovedpunkt, at alle Viden­ skaber maatte bringes til Ende i en vis Tid. Thi „de studerende kunne aldrig have Nytte af den offentlige Undervisning, naar f. Ex. et Kollegium over en bibelsk Bog varer nogle Aar eller over en af de andre Bøger dog udfordrer et helt A ar; naar Dogmatik eller Moral eller Kirkehistorie ikke kunne endes før i en Tid af tre Aar, Anatomi, Botanik, Kirurgi, jus naturæ absolutum, hypotheticum eller andre saadanne enkelte Videnskaber hver skulle udfylde mere end et Aar. Saa er det ikke vel muligt, at studiosi kunne betjene sig af alle disse saa langt udstrakte Forelæsninger og dog i en vis Tid blive færdige med alt, hvad enhvers Bestræbelse udfordrer“. At Kommissionen var enig i denne Betragtning, er alt foran godtgjort, og Fundats 7. Maj 1788- Kap. I §§ 7 og 10 opstiller derfor ogsaa den ubetingede Hovedregel, at intet Kollegium maa vare ud over et Aar. Særlige Bestemmelser om en Forelæsningscyklus paa to Aar ere givne for det rets- og statsvidenskabelige Fakultet i Fdg. 26. Jan. 1821 § 6 og 30. Decbr. 1839 § 4, jfr. PI. 10. Avg. 1848 § 2. Forelæsnings­ planerne approberes i Henhold til kgl. Resol. 2. Novbr. 1849x) af Mini­ steriet. En lignende Plan har ogsaa været paatænkt for de øvrige Fakulteters Vedkommende; men Tanken er ikke bleven udført3). Derimod indeholder Fdts. 1788 Kap. I § 8 den almindelige Be­ stemmelse, at der til enhver Videnskab i visse Tider skal gives en Indledning, hvori samme Videnskabs Omfang, Historie og Literatur samt den rette Maade, paa hvilken den bør studeres og anvendes, bliver at forklare. Fra først af plejede Professorerne at invitere Studenterne til at høre deres Forelæsninger ved formelige, programagtige Indbydelser; men enkelte Efternølere3) samt Indbydelser til Dissektioner4) fraregnede, have vi ikke fundet Exempler derpaa efter 1638 5). Nu bekjendtgjeres deres Be­ gyndelse simpelt hen ved Opslag. b) R e p e t i t i o n e s . Den tekniske Betydning, der fra først af til­ lagdes Udtrykket repetere, ville vi faa Lejlighed til at berøre neden for ved Fremstillingen af de juridiske Grader. Paa dette Sted forstaa vi ved Ordet simpelt hen Gjennemgaaelse af det én Gang foredragne. Fdts. 1539 bød paa den Maade Artisterne at gjennemgaa deres Forelæsninger (repe­ 1 O Linde: Meddel. 1849—56 S. 327. — 2) Linde: Meddel. 1857—63 S. 186. — b Se forr. Side. Nye-rup: Om Bibliotekarforelæsninger. — 4) Program 81. Maj 1741 til det ny Anatomikammers Indvielse ved en Dissektion. — s) Nyerup: An- naler S. 81.