KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

48 professor emeritus incolumi dignitate et munere her udi Riget sig opholde og residere paa de Steder, som han Luftens Sundhed og anden saadan Belejlighed til sin Helbreds Erlangelse og Konservering bekvemmeligst kunde fornemme; dog skal han efter egen Erbydelse derimod betænkt være uden Opbold at elaborere og fuldfærdige udi en eller anden Materie, hvis Yi ham efter sin Kapacitet naadig for godt anse at lade forstændige og anbefale. Under 3. Juli 1662 bliver Hans Zoéga ligeledes som emeritus lieentieret fra academiæ laboribus og maa sin Livstid nyde den ordinære visse Indkomst, som ham ex professione logica kunde tilkomme, „dog skal han derimod betænkt være lectiones og disputationes in academia ved en lærd Person, som Yi dertil naadigst forordne og at senatu aca­ demiæ dygtig befindes, af samme sin Løn, naar han den selv kan bekomme, at forsyne og underholde. Under 12. Marts 1664 blev det yderligere bevilget ham at maatte foruden bemeldte ordinarie visse Indkomst beholde ad dies vitæ ratione senii sine decimas et jus professorum salvum et integrum, dog mod fremdeles at lade lectiones og disputationes forrette ved en lærd Mand eller og selv forsvarlig at forrette dem. Samme Regel fulgtes, naar en Professor ved Udnævnelse til andre Embeder forhindredes i at røgte sit Lærerhverv. Under 21. Juni 1663 blev det saaledes bevilget Yillum Lange, Assessor i Cancellicollegio, Landsdommer i Nørrejylland og Befalings­ mand over Asmildkloster, at nyde og beholde sin ordinarie Løn og Ind­ komst, som han hidindtil havde nydt ved Universitetet, samt jus optionis in residentiis secundum senium, „hvorimod han skal akkordere med en bekvem og kapabel Mand her ved Akademiet, som hans vices med lec- tionibus og andet, som forrettes, kan paatage og forestaau 1). Den her fremstillede Praxis stadiæstedes i dens fulde Omfang ved Fundats 31. Marts 1732 § 15, jfr. med Hensyn til Rentemesteren § 86 og Adg. 18. April 1732 § 5 og med, Hensyn til Bispen Adg. 18. Apr. 1732 § 6. Derefter var det overladt vedkommende Professor selv at antage en vicarius, og i Reglen var det en af de lavere lønnede Profes­ sorer, som paatog sig Hvervet2)- Heri skete imidlertid Forandring ved Rskr. 12. Avg. 1740, som forbød, at normerede Professorer maatte fungere som Vikarer for andre; men paa Forespørgsel af Prof. L. Holberg svaredes dog ved Rskr. 9. Septbr. 1740, at det for samme Vinter maatte have sit Forblivende ved den en Gfang trykte Lektionskatalog, i hvilken Prof. Anchersen var opført som hans Vikar. I øvrigt indskrænkedes Antallet al dem, der kunde benyttes som Vikarer, i Følge bemeldte Rskr. til de extraord. Professorer, Doktorer eller Magistre samt Lærerne ved Frue Skole; derhos kunde vedkommende Professor i Følge samme ikke længere antage Vikaren paa egen Haand eller med Konsistoriums Minde; men der skulde først gjøres Indstilling desangaaende til Patronen, som derefter havde at erhverve

O Jfr. ovir. II. S. 24. — 2) Ovfr. II. S. 24.