KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

55

Efter det ældgamle Lønningssystem, i Følge hvilket den enkelte Forelæsning honoreredes, maatte Reglen ntvivlsomt være den, at hver ordinær Professor som saadan kun var forpligtet til at holde en ordinær Forelæsning. Den lønnedes han for at holde, saaledes at Studenterne kunde hore den gratis, og den var derfor lectio publica. Andre Forelæs­ ninger var han ikke forpligtet til at holde; men det stod ham selvfølgelig frit for, om han vilde gjøre det, og da mod hvilket Vederlag1). Paa denne Maade opkom collegia privata ved Siden af lectiones publicæ. Ud­ kastet 1691 bestemmer derom: collegia maa holdes paa de Dage, naar professores ikke læse, og saaledes, at den ene ikke forstyrrer den anden; thi efterdi Ungdommen kan meget forfremmes ved collegiis privatis, da er det fornødent, at de ofte holdes udi de Materier, som studiosi kunne have Nytte af udi alle Fakulteter. Fundatsen 1732 § 17 indrømmede fremdeles Professorerne i de højere Fakulteter, at det kunde have sit forblivende ved Retten til at holde collegia privata i deres Huse, kun med den Lempelse, at de ubemidlede skulde have Adgang dertil uden Betaling; men den hebraiske Professor og de filosofiske Professorer paa­ lagdes det ligefrem at holde disse collegia for de unge studerende, og fundatsen 7. Maj 1788 gik endnu videre. Dens Kap. I § 7 bestemte nemlig, at hver Professor pro officio i hvert Halvaar skulde holde en offentlig Forelæsning uden Betaling over en vigtig Del af sin Videnskab, som var nødvendig for alle Studenter; men ved Siden deraf paalagde § 16 ham at læse trende collegia, omfattende det til videre Erudition henhørende, for hvilke han maatte tage et Honorar af en i § 12 be­ grænset Størrelse2) , dog saaledes, at de uformuende fremdeles skulde være fri. Nu er det imidlertid ved Lov 25. Marts 1871 § 4 bestemt, at Universitetslærerne skulle holde alle Forelæsninger, Examinatorier og •Øvelser, der udgjøre en Del af de af vedkommende Ministerium fastsatte Planer for Embedsstudierne, uden noget yderligere Vederlag. Undtagelse er kun gjort i Henseende til de tidligere ansatte, der ikke ved deres Kaldsbreve vare forpligtede til at finde sig i ny Bestemmelser angaaende Honorarerne. Hvad horæ lectionum angaar, have vi oven for bemærket det fornødne om Forskjellen mellem horæ ordinariæ og extraordinariæ. De alminde­ lige Statutter overlode det til hvert Fakultet at træffe Bestemmelse derom modo convenientiori, quo fieri possit sine præjudicio alterius vel aliarum facultatum; indtraadte der Strid herom mellem Fakulteterne indbyrdes, maatte den eventuelt afgjøres ligesom andre Tvistigheder paa den i Statutterne foreskrevne Maade. I Følge Fundatsen 1539 3) blev det Rektor og Dekanerne eller senere Konsistorium, som traf Bestemmelse derom. Som Exempel paa en Fordeling af Læsetimer kan nævnes den, der skete den 12. Marts 1631, da horæ lectionum bleve saaledes ordinerede: Docebunt: 6 Metaphysicus - logicus et eloquentiæ prof.; 7 theologus et ') Cragii Additam. III. p. 101. — 2) Jfr. Bkgj. 16. Avg. 1831. — 3) Cragii Addi- tam. III. p. 100, 196, 107.