KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

i27

4) Skal holdes examen artium og vel observeres, hvorledes enhver svarer til, hvis han har hort i Skolen. 2) Skal stylus oplæses af de exemplaribus, quæ destituuntur nomi- nibus og af hver Professor, som Hs. Magnificens er begjærende da alle at ville være til Stede, noteres, quicquid illic observaverint vitii. 6) Skal det andet Skrin oplades, 7) E t habita tam reponsorum in examine artium quam styli (potis- simum vero styli) ratione plena sententia om enhvers profectu afsiges og indigni rejiceres. NB. Herhos sagde Hr. Kansler, at dersom nogen af præcipitantia kunde have admitteret noget in stylo animadversione dignum, som ellers havde staaet sig vel in examine artium, skulde man have saadant i Betænkende ham til gode med saa Skjel, at textus passerede. I Folge den her fremstillede Fremgangsmaade, som endnu Udkastet af 1691 i det hele taget henholder sig til, bestod Examen af to Bestand­ dele, og indtil 1718 forekommer ogsaa den tilsvarende dobbelte Benæv­ nelse examen styli et artium. I Fdts. af 1732 findes den derimod ikke længere, men exercitium styli spiller dog derefter fremdeles en særlig Rolle ved Siden af examen artium; det samme er Tilfældet i Fdo\ 11. Maj 1775 §57, kun at der i Følge denne sidste ikke saa meget lagdes Vægt paa Examensstilen som paa hele det sidste Aars Stile, hvorfor Kan­ didaten ogsaa maatte have sin af Bispen avtoriserede Stilebog med til Exa­ m en1). En egen Karakter for latinsk Stil indførtes dog først ved Rskr. 3. Septbr. 1784 §§ 3 og 4, jfr. Fdts. 7. Maj 1788 Kap. III § 4. Indtil 1805 udgjorde den latinske Stil Examens eneste skriftlige Bestanddel; men Fdg. 22. Marts s. A. § 11 indførte en Række af skrift­ lige Arbejder, bestaaende af en Udarbejdelse i Modersmaalet, en latinsk Version, en latinsk, tysk og fransk Stil, hvilke sidste to dog ved Bkgj. 10. Avg. 1818, jfr. Resol. 9. Oktbr. 1812, forvandledes til Versioner, samt Udarbejdelser i videnskabelige Forkundskaber, nemlig Religion (3), Historie (4), Aritmetik (2) og Geometri (2). Disse 16 Opgaver reduceredes dog ved de lige foran citerede Bestemmelser og Bkgj. 8. Septbr. 1832 til 4, nemlig en dansk ogen latinsk Stil, én Udarbejdelse iReligion og én i Historie-)- Hvad dernæst den mundtlige Examen angaar, examineredes i Religion, Sprog og realia3) efter metæ scholasticæ. Ingen maatte annammes til Universitetet, med mindre han havde naaet det Maal af Lærdom, som var foreskrevet for Skolerne4), og som Følge heraf kunde det endog hændes, at i et enkelt Aar slet ingen dimitteredes fra et helt Stifts Skoler5). Disse metæ fastsattes i 1631 eller 1632, 1656, 17396) og 1775 Oprindelig indbefattedes derunder kun de gamle Sprog, Logik, Retorik, Aritmetik. Hvor tarvelige Fordringer man har stillet til Kundskaberne i det sidst nævnte Fag, fremgaar noksom af, at Kandidaterne til Bakkalavr-Examen i q V i ko™ dg- SVDA.§ ,34’ jfr- FdS- 17 ■ Apr- 1739 § i a - 2) Selmei’ : Akad. Tid. i . b. 1 7 1—79. — J) Bircherods Dagbøger S. 152—53, 251—52. Udkast 16 9 1: Der­ næst exaniineres de nogle Dage udi principiis fidel, linguis et artibus. — 4) S 125 dl R S’ 1732 § 27; Fdg' 1 1M a j 1775 § 2- - R) Kgbrev 12. Maj 1677 , Hans a8Ser 0111- at ingen i Aar dimitteres her fra Stiftet, fordi Disciplene 11 MajV1775a§ 19 etaS præsCriptas' ~ ') Fdg'' 23- Apr. 1739 §§ 30, 31. — 7) Fdg.