KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

1 74 lectio biblica og loci communes sanæ doctrinæ et confessionis 1). I Følge Fclg. 1. Avg. 1707 skulde Kandidaten ligeledes examineres in articulis fidei fundamentalibus et lectione biblica, men efter Fdts. 1732 in tlieologia tbetica (Dogmatik) et polemica samt i Særdeleshed i det gamle og ny Testament i Grundsprogene og i Kirkehistorien. Fdg. 6. Oktbr. 1773 § 2 tilføjede tlieologia moralis samt teoretisk og praktisk Filosofi, og i Over­ ensstemmelse hermed opstillede Fdts. 7. Maj 1788 følgende Examina- tionsgjenstande: teoretisk og praktisk Filosofi; Grundsprogene; Teolo- giens teoretiske og praktiske Del samt den kristelige Moral; Religions- historie. Den gjældende Bkgj. 18. Maj 1847 har endelig reduceret Fa­ gene til det gamle og ny Testaments Exegese, Dogmatik, den kristelige Moral og Kirkehistorie tillige med de under disse Hovedafdelinger horende specielle Discipliner: Symbolik, Religionsfilosofi og Dogmehistorie. Udfaldet af Examen betegnedes fra gammel Tid ved en enkelt Hovedkarakter2), og ved Fdg. 1. Avg. 17Q7 § 1 indførtes de endnu brugelige tre Betegnelser for samme: laud., h. illaud. og non contemn.; men ved Bkgj. 18. Maj 1847 § 5 deltes den mellemste i to Grader, og tillige bestemtes, at Hovedkarakteren laudabilis kunde faa Tillægget: et quidem egregie. Derhos har samme Bkgj. § 4, jfr. 5, indført den prin­ cipielle Forandring, at Hovedkarakteren udregnes ved en Sammenlægning af Specialkarakterer, som gives for hvert enkelt F a g 3). Mindstemaalet af Kundskaber, som Kandidaten skulde have inde for at naa de anførte Hovedkarakterer, var i Fdts. 1732 § 39 bestemt kvantsvis saaledes, at ingen kunde bestaa, som ej havde sin Bibelkundskab inde; for at faa haud maatte han kunne læse det ny Testament og en Del af det gamle i Grundsprogene samt grundig forstaa sin theologiam; til laud. udkræve­ des endelig, at vedkommende kunde samtlige i Fundatsen anførte Fag. Fdg. 6. Oktbr. 1773 skærpede vel Fdts.s Fordringer, saaledes at navnlig ingen kunde bestaa, der ej kjendte noget til Etik eller Kirkehistorie, men rorte ikke ved det fordærvelige Kvantitetssystem, i Følge hvilket Kandidaterne ligefrem angave sig til en vis Karakter og jævnlig til den laveste, der retlig gav samme Adkomst som de højere. Paa Fdts.s Tid vare imidlertid, som Jansons Plan og Kommissionens Betænkning viser, de fordærvelige Følger af dette System gaaede op for Bevidstheden, hvor­ for det udtrykkelig afskaffedes ved Fdts. Kap. IY § 10, jfr. Instr. 3. Apr. 1789 § 10. Karakteren, som Kandidaten har opnaaet, indføres i Distink­ tions-Protokollen 4), og til Bevis for, at han har bestaaet Examen, med­ deles der ham en Attest, som elter Fdg. 1. Avg. 1707 § 3 skulde ud­ stedes af samtlige theologi ordinarii, men nu udfærdiges under Dekanens Haand. Siden Fdg. 9. Jan. 1635 5>, jfr. D. L. 2 - 2 0 - 5 , Fdg. 1. Avg. 1707 § 3, Fdts. 1732 § 40, Rskr. 20. Oktbr. 1741, Fdts. 1788 Kap. IV •§ 11,

x) Rørdam anf. Skr. S. 662. - Rørdam S. 634. — 3) Jfr. Selmer: Aarb. 1847 S. 48—49. — 4) Fdg. 1. Avg. 1707 § 1. - 2) Rørdam S. 627,