KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

1 4 0 det gjaldt, vare de paa deres Post, saa at Svenskerne endog frygtede Baadsmændene og „de sorte“ mest. 1 Stormnatten 10/u Pebr. 1659 stode de tillige med Borgerne, Kjøbsvendene og Hofkarlene paa Stræk­ ningen fra Vesterport til Kallebostrand, som var Befæstningens svageste Punkt og derfor ogsaa blev heftigst angrebet. Ravelinen, som de havde besat, angrebes af den svenske Oberst Gengier med 1200 Mand; men Angrebet blev kraftig tilbagevist, og Obersten selv faldt. Som en, der særlig liar udmærket sig ved den Lejlighed, nævnes Ole Borch, i det han til BeLønning for sin under Stormen paa det far­ ligste Sted ved Løngangen udviste Tapperhed paa Livstid forlenedes med Kongetienden af Strø Sogn i Frederiksborg Amt. I Enevældens Tid vedbleve Studenterne at nyde Frihed for stat- lige Byrder; ja ved Fdg. 20. Juni 1788 § 20 2) blev Frihed for Ud­ skrivning endog indrømmet de bondefødte, som havde gjort Fremgang i Studeringerne, selv om de ikke vare akademiske Borgere; men til Trods for denne almindelige Frihed kaldte Kongen ogsaa efter 1660 gjen- tagne Gange paa Studenterne, naar det gjaldt Hovedstadens Forsvar. Da saaledes Karl XII. i Aaret 1700 var landet ved Humlebæk, udgik under 6. Avg. en Skrivelse fra Slotsloven til rector og professores 0111 at opfordre Studenterne til efter deres Forfædres berømmelige Exempel god­ villig at indstille sig til Stadens Forsvar og lig andre tro Undersaatter, naar Nøden udkrævede d e t, gaa til Volds3). Dagen efter indkaldtes Studenterne til Møde paa Konsistorium Kl '2 for at høre den kongelige Befaling oplæses og i Forening med Professorerne vedtage det videre for­ nødne. Om Forhandlingerne paa dette Møde savnes nærmere Oplysninger; vist er det kun, at der den 8. Avg. udgik et nyt Program med Opfor­ dring til Studenterne 0111 at give Møde næste Dag for at blive indskrevne. Derefter mødte de og organiseredes 1 5 Kompagnier, et sjællandsk, fynsk, jysk, norsk og holstensk, hvert med sin Fane og Farve4); men der blev ikke Brug for deres Tjeneste den Gang, da Freden sluttedes, inden Svenskerne vare naaede længere end til Rungsted K ro5). Da Karl XII. dernæst i Aaret 1716 -truede med at gaa over Isen til Sjæl­ land, naaede man heller ikke længere end til Forberedelserne. Allerede den 31. Jan. vare Studenterne af Konsistorium bievne opfordrede til at gribe til Vaaben; men da der derefter den 3 Febr. 1716 udgik Kgbrev, som paabød at holde Mandtal over dem, som i Nødsfald vilde være med til at forsvare Byen, udfærdigedes et nyt Program den 5. s. M., forfattet af Prof. Anchersen, som tiltalte Studenterne i de kraftigste Udtryk6); A. Højer7) vidner, at de stillede i en Styrke af 600 Mand, ') Kopi B. — 2) Jfr. PI. 18. Avg. 1820; Cirk. 4. Febr. 1806 § 4 ; 24. Maj 1806; Besol. 1. Maj 1820; Cirk. 29. Decbr. 1821. — 3) I). M. III. 6. S. 17 9 -8 0 . — 4) Gjenlyd af danske og norske Søheltes og andre Krigeres Tapperhed I. S. 63—65. — 5) Engelstoft: Annaler 1808 2. S. 16 1—76, jfr. 18 13 S. 24—28 og ovfr. I. S. 269. — *) Programmet findes i Afskrift paa Univ.s Bibi. Begyndelsen lyder: Quousque pro- movetis ignaviam vestram! Yos compello, Heliconis nostri fuci, emasculatæ sapientiæ vomciæ etc. — 7) Leben Friederich IY. I. S. 302.