KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

7 uden for saadanne. I den efterfølgende Fremstilling, livor vi kun have de fast ansatte Lærere for -Øje, maa derfor ogsaa gjeres en Hovedadskillelse mellem normerede og overtallige Lærere. § 2. I. N o rm e r e d e L æ re re . B e g re b . I n d d e l i n g . A n ta l . Den gjældende Ret kjender vel Modsætningen mellem normeret og ikke normeret, i det f. Ex. Regi. 13. Novbr. 1844 D og Bkgj. 18. Septbr. 1850 § 4 a bruge Udtryk som: normeret Antal af Lærere, normeret Videnskabsfag, normerede Pladser m. fl.; men en almindelig Adskillelse mellem normerede og ikke normerede Lærere hjemler dog dens Sprog­ brug ikke; th i medens Lønningslov 12. Jan. 1858 § 4 havde den alminde­ lige Overskrift: Normerede Professorer og Lærere, taler Lønningslov 25. Marts 1871 § 3 kun om de normerede 39 Professorer og om de tre nor­ merede Docenter i de levende Sprog, medens Lektorerne i Medicin og Kemi ikke beæres med Tittelen: normeret. Men lige fuldt maa vi fast­ holde den opstillede Adskillelses almindelige Berettigelse; thi ved nor­ merede Lærere maa overhovedet forstaas saadanne, hvis varige Tilværelse er paaregnet som nødvendig, for at Universitetet kan udfolde sin plan­ mæssige Virksomhed, og som derfor ogsaa er anordnet eller forudsat i Fundatser, Reglementer og Lønningslove. Som Konsekvenser, hvori Forskjellen mellem normerede og andre Lærerposter formelt udpræger sig, kunne mærkes 1) at Indehaverne af de første som saadanne ville være Medlemmer af Universitetets Lærer­ kollegier eller Fakulteter, medens overordentlige Lærere ikke i Kraft af selve deres Beskikkelse, men kun i Kraft af en særlig Kaldelse kunne blive det; 2) at der én Gang for alle vil være anvist Lønning til de sukcessive Indehavere af de normerede Læreembeder, medens den hver Gang maa bevilges, forinden en overordentlig Lærer kan ansættes. At Lønnen udredes af Universitetets Kasse, vil vel være det sædvanlige og naturlige, men behøver dog ikke nødvendigvis at være Tilfældet. De extraordinære Professorer, som Fundatsen af 1788 indførte, maatte saaledes begrebsmæssig henføres til de normerede, skjønt deres Lønning indtil 1814 udrededes af Finanserne; thi vel affødte denne forskjellige Lønnings- maade paa adskillige Punkter en Forskjel i Retsstillingen; men afset her­ fra maatte de paagjældende Professorer behandles efter samme Regler som andre. De anførte Hovedsætninger gjælde ikke blot om de normerede Pro­ fessorer og Docenter, men ogsaa om Lektorerne, hvorfor disse fra et systematisk Synspunkt maa behandles under ét med dem, som Lovgiv­ ningen selv kalder „normerede“. Paa den anden Side maa imidlertid fremhæves Adskillelsen, som bør gjeres inden for de normerede Læreres

9 Selmer: Aarbog 1844 S. 23 og 25.