KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

79 seende til Examiners Afholdelse nve derhos Fakulteterne ikke blot en administierende, men efter Omstændighederne ogsaa en dispenserende Myndighed, i det de f. Ex. kunne antage Kandidater, der have meldt sig for silde, tilstede visse Lempelser i Afholdelsesmaaden af Hensyn til Kandidatens Helbredstilstand o. s. v. Dog er det en Selvfølge, at denne Dispensationsmyndighed kun kan udøves inden for den ved Love og Anordninger afstukne Grænse og derfor er uden stor praktisk Betydning. Hvad Fakulteternes Funktioner som Lærerkollegier angaar, erindres, at det fra gammel Tid har været deres ejendommelige Hverv at meddele de akademiske Grader eller i alt Fald at indstille Personer til Erhvervelse deraf. Om denne Beføjelse, hvoraf nogle endog ville udlede Navnet facultas sc. promovendi, henvises til det efterfølgende Kapitel om Gra­ derne. Den promoverende Virksomhed var vel forbunden med en exami- neiende, i det den havde en saadan til sin nødvendige Forudsætning, men en selvstændig Betydning havde den sidstnævnte dog fra først af ikke. Den senere Anordning af en Kække forskjellige examina, navnlig Embedsexamina, har derimod medført, at den i Tidens Løb er kommen til at spille en egen betydningsfuld Koile. Men herved er dog at mærke, at dels ikke alle examina ere henlagte under Fakulteterne som saadanne, dels siden 1788 ved alle Embedsexaminer Personer uden for Fakulteterne have taget Del i Bedømmelsen. Ligeledes udtale kun i nogle Fakulteter samtlige Medlemmer Dommen over de til Æsknino- af Universitetets Prismedailler indsendte Afhandlinger, medens de i andre bedømmes af enkelte Medlemmer uden de øvriges Deltagelse. Disse Be­ dømmelser saa vel som Afholdelse af examina ere følgelig ikke ejen­ dommelige for Fakulteterne, hvorimod deres særlige Ret og P ligt frem­ deles som i Definitionen fremhævet, er at afsige Dommen over Personers Egnethed til at opnaa de højeste videnskabelige Udmærkelser. Vi gaa herefter over til at undersøge Reglerne vedrørende de enkelte fakulteter i Overensstemmelse med den i Rskr. 28. Septbr. 1695 foreskrevne Rangfølge. § 11. D e t t e o l o g i s k e F a k u l t e t . Dette Fakultets ældgamle Rang som. det øverste er udtrykkelig anerkjendt ved det ovennævnte Rskr., og dets Medlemmer nød ogsaa en lid lang højere Rang end andre Professorer1). Dets Tilværelse fra niversitetets første Begyndelse godtgjøres ved Promotionerne, som fandt frted inden for samme2). Om dets Bestand kan ikke siges videre, end 1693 ^ T & n i 1 't^ ei)r' 1693U i roff- theoL 6- KL Nr- 9; F(1§- om Titulaturer 25. Apr. tilfo rn i f n tituleres: Ædle °g velærværdige, og Breve indledes: Vor Naade P ro ff t h o o f f & w6b r o l 6 ? :TE ro f K tll60L 7 - K1’ ^ L n ‘ iTlY: Beviliine 15 Mai 1704 ,r’f f Marts 17 17 : Bang med Landsdommere. Dr Maåns «nm ^ -lor roi- Hans Bartholin til at nyde Bang næst efter 14 rr ^ng næst efter Bisperne i de andre Stifter; jfr. Bevill l i ' f 717 f u Reitzer paa Bang næst efter Hans Bartholin. Bevilling Kristiani t nn v i?aUS Bartholhl Paa Rans næst efter Bisperne i Sjælland oS iviistiama og Vor Konfessionanus. — 2) Verlauff S. 60.