KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

158 mildeste Middel, som anvendtes til dette Øjemed, var, at Personen arre­ steredes, o : fik et verbalt Paalæg eller, som vi nu vilde kalde det, et Tilhold om at forblive til Stede 0 . Denne Premgangsmaade anvendtes mod Vidner samt i Gjældssager og ved mindre Forseelser; blev Tilholdet overtraadt, paafulgte offentlig Stævning og eventuelt Relegation; men var Over­ trædelsen grovere, maatte den skyldige vandre i Kjælderen, ofte, naar han blev greben ved Nattetide af Vagtmesteren paa Gaden, først i Raad- stue- og derefter i Studenterkjælderen. At han der holdtes fast saa længe, indtil hans Sag kunde paadømmes, var der ikke noget at sige imod, men Retsbrugen uddannede sig snart derhen, at Konsistorium idømte Fængslet som en Slags provisorisk Straf, der enten efterfulgtes eller i mangfoldige Tilfælde ikke efterfulgtes af nogen endelig. Saaledes blev alt den 16. Decbr. 1550 en Student for ikke mindre end syv Forseelser dømt til at sidde i Fængsel, indtil Konsistorium fik overvejet, paa hvilken anden Maade han skulde straffes2), og de reviderede Statutter forudsatte samme Fremgangsmaade, naar det f. Ex. i Lex. 11 bestemmes: Qui antem pugnaverit nemine adhuc vulnerato triduo incarceratus pro ratione delicti punietur. Den vilkaarlige Brug af Karceret, som herved fandt Sted, gav det en om end fjærn Lighed med Bastillen. Man kan ikke andet end mindes den ved atter og atter at læse den Formel, at N. N. skal gaa in carcerem paa videre Besked, hvorefter han igjen dimitteredes, naar Kon­ sistorium skjønnede, at han nu havde siddet længe nok3). For saa vidt Fængselsstraffens Længde ikke saaledes beroede paa et Skjøn, idømtes den i Reglen paa 3, 4 eller 8 samt en Gang imellem paa 14 Dage; for længere Tid mindes vi aldrig at have set den idømt Studenter. Om Karcerets Indretning og Forvaring er tidligere talt. Til at fordrive Kjedsomheden i samme bidrog jævnlig den Omstændighed, at der fandtes hele Selskaber der inde. I Juni 1626 vare saaledes paa én Gang mindst 3 inkarcererede, og den 12. Juli 1645 bestemtes, at først tre skulde sidde i 8 Dage, og, naar de udlodes, 2 andre i lige saa lang Tid, derefter endelig 3 per quatriduum4). Imidlertid synes man dog, saa vidt muligt, at have holdt paa Cellesystemet. Derpaa tyder i alt Fald den Kjendsgjerning, at undertiden en Student maatte give Rektor Haand paa at ville forblive i Arrest, indtil Karceret blev led ig t5), og at en ny Beboer 4) Ovfr. I. S. 279. A. C. 15. Juli 1626: Joh. Lavritzen og Matli. Albini blive udladte af Fængslet, fordi de befindes ikke at bave gjort Skaden; dog tagne i Arrest at blive til Stede; Severinus, Joliannis og Kr. Fischer lovede at blive in arresto, medens Sagen overvejes; 23. Avg. Job. Olaj blev udladt ex carcere, men lovede at blive in arresto; 9. Juni 1647: N. Andersen, tildømt at inkarcereres per aliquot dies for Overfald, rakte Rektor Ilaanden, at ban vilde blive i Arrest, indtil cancer blev ledigt; 23. Apr. 1653: Jens Billing skal betale inden 15 Dage eller gaa i Kjælderen og imidlertid forblive i Arrest. — 2) Rørdam IV. S. 138. — 3) A. C. 2. Maj 1629: Isaak, som nu bar siddet 14 Dage i Kjælderen, kan dimitteres; 21. Juni 1628: Den inkarcererede Hans Frederiksen, for livem der er megen Forbøn, faar sidde endnu en Tid lang; 12. Decbr. 1626: Blev sluttet, at studiosi skulle sidde endnu in carcere paa en Dags Tid eller to og siden vidne deres Sandhed; 1. Juni 1626: Eftersom de ere impares in culpa, og de 3 første bave nu siddet i nogle Nætter in carcere, da skulle de endnu sidde i 6 Nætter til. — 4) De havde alle siddet og drukket i Byfogdens Kjælder. — 5) Side 158 Note 1.