KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

130 Ordning dog atter forandredes ved Bkgj. 10. Avg. 1818 § 8. En Hoved­ karakter findes indfort i Protokollen efter 1775, skjønt Fdg. selv ikke paabod det, og nærmere Regier om dens Bestemmelse samt om Exa- men overhovedet gaves i Rskr. 3. Septbr. 1784 og^ Fdts. 7. Maj 1788 Kap. III § 4; jfr. Prom. 25. Marts 1780. At Rejektion i Tiden efter 1630 jævnlig fandt Sted, godtgjøres ved de tidligere anførte Steder, der kunde forøges raed mange flere1). Undertiden benaadedes dog de rejicerede, navnlig naar Kansleren gik i Forbøn for dem2), saa at de inskriberedes med de andre, og i Reglen fik de efter meget koit Tids Forløb Lov til at gaa op igjen. Den 17. Juli 1660 hedder det saaledes, at en rejiceret om 2 å 3 Uger moa vise decanus et nyt specimen, og den 20. Septbr. 1684, at en rejectus maa readmitteres til Mortensdag; den 17. Juli 1686, at 2 maa antages strax, og Resten underkastes nyt Forhør til Mikkelsdag; i Mellemtiden skulle vedkommende lade sig undervise af en lærd og skikkelig Person; den 28. Juli 1688 sluttes, at 4 rejecti maa underkaste sig en ny Examen efter tre Maaneders Følløb, og den 31. Juli 1697 og 3. Oktbr. 1705 bevilges det rejicerede at maatte gaa op med Islænderne; men efter den Tid tales ikke om lignende Be­ villinger, og vi formode derfor, at Reglen har udviklet sig derhen, at leji- cerede altid kunde gaa op til næstfølgende Examen. Regler for, hvornaar Rejektion skulde ske, fandtes ikke, men dens Iværksættelse beioede paa Pio- fessorernes Skjøn. Derefter fandt den altid Sted, naar testimonia ikke vare fyldestgjørende, og naar den latinske Stil var slet. Derfor hedder det i Ud­ kastet 1691, at hvis der blandt exercitia styli findes nogen, hvis Forfatter ikke kan agtes dygtig til at høre Professorernes Lektier, enten med grove Vildelser imod Latiniteten eller grammaticam eller syntaxin, da maa han ikke antages; men end videre kunde Rejektion ogsaa finde Sted paa Grund af Ukyndighed i Videnskaberne. Thi „dersom han befindes at have været alt for grov og ukyndig udi de fleste og mest fornødne, særdeles in cate- chesi og det, som Gud og hans egen Salighed angaar, da bør han at af­ vises“. Det følger imidlertid ligefrem af disse Udtryk, at Uvidenhed endog i flere Fag ikke bevirkede Rejektion, men den paagjældende optoges des­ uagtet i alt Fald conditionaliter „sub spe melioris profectus“ 3)- De oven anførte Bestemmelser af 1784 og 1788 gave vel en Regel om det Mindstemaal af Karakterer, hvormed vedkommende kunde bestaa; men Fdg. 22. Marts 1805 § 20 godkjendte ikke disse Forskrifter, i det den kun hjemlede en Rejektion ved skriftlig Examen, men med Hensyn til den mundtlige nøjedes med at paabyde, at enhver, som i Religion, Geo­ grafi, Historie, Græsk, Hebraisk eller nyere Sprog havde erholdt mdl., skulde underkaste sig en ny, overordentlig Prøve, inden han maatte nyde akademiske beneficia eller gaa op til anden Examen eller til Embeds- examen. Havde han i flere end tre Fag erholdt mdl. eller til skriftlig *) Ovfr. II. S. 124, 126; A. C. 9. og 11 . Maj 16 6 1: 15 rejicerede dels ob ruditatem dels ob idoneorvun testimoniorum defectum. — 2) Ovfr. I. S. 142; Bircberods Dag­ bøger S. 154; A. C. 28. Juli 1677. — 3) Matriklen og Skr. 20. Juni 1752. (Kopi B.).