JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

086532247

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

JØRGEN BALTHASAR DALHOFF

JØRGEN BALTHASAR DALHOFF E T L I V I A R B E J D E EFTER HANS EGNE BREVE OG OPTEGNELSER SKILDRET AF HANS SØN N. D A L H O F F

G . E . G. G A D S F O R L A G — K J Ø B E N H A V N 1 9 1 5 — 16

iw

MED UNDERSTØTTELSE AF INDUSTRIFORENINGEN I KJØBENHAVN OG DET REIERSENSKE FOND

Kbhvn.- Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkher)

I N D H O L D

Side I.Æ tm in d er og Barndomsliv 1800—1815 ....................................................... 3 Tidligere F o rfæ d re......................................................................................... 5 B ed stefad eren.................................................................................................. 6 F a d e re n .............................................................................................................. 15 J. B. Dalhoffs B arndom .............................................................................. 24 II.Lære- og V andreaar 1815—1827 ...................................................................... 36 »O ldermandens Dreng« ............................................................................. 36 Guldsmedsvend, G raveur og C ise le u r.................................................. 42 Rejse til Tyskland 1824 . . 49 — - Ø sterrig 1825 ................................................................................. 82 — - Italien 1826 .................................................................................... 101 — - Svejts 1827 ...................................................................................... 128 — - F rankrig og hjem1827 ........................................ 136 III.Bliv i dit Kald 1827—1837................................................................................. 140 Knud og Jørgen D a lh o ff........................................................................... 141 Guldsm edm ester og Ægtem and 1829 .................................................. 153 Hofguldsmed 1833 ......................................................................................... 162 Rejsetil Tyskland 1835................................................................................ 167 — - England, Frankrig,Belgien og Tyskland 1837................... 170 IV. Industriforeningens Stifter og Thorvaldsens Medarbejder 1838—48. Industriforeningens Grundlæggelse og densF o rm a a l..................... 201 Thorvaldsens H jem kom st................................................................. 219 »E rindringer fra m in Omgang med Thorvaldsen«.Vedtegnelser 222 Sam arbejdet med Thorvaldsen til dennesDød1844 ........................ 243 G råfenbergkuren 1845.................................................................................. 272 Fremdeles Statuestøber til Christian VIILsDød 1848 ................... 290 Fabrik for Kogekar, M ilitærleveringer m. ...................................... 299 H andelskrisen 1857 med fortsatte Vanskelighedertil 1 8 6 6 .... 325 V arm evæ rker i D anm ark og Norge....................................................... 358 Stadigt arbejdende med Aand og H aand........................................... 375 Industriforeningens Æ resmedlem 1885................................................ 395 De sidste Optegnelser og A rb e jd e r....................................................... 402 Død og E fte rm æ le........................................................................................ 415 Rettelser og Tilføjelser. — E fte rs k rift............................................................... 421 Navne og E m n e r ............................................................................................................ 425 V. Industriens Mand. 1848—1870. VI. Gamle Dalhoff. 1870—1890.

IV. INDUSTRIFORENINGENS STIFTER OG THORVALDSENS MEDARBEJDER. F o r u d e n alt, hvad vi a f de meddelte Breve k an se, at D alho if h a r hjem send t og m edb rag t fra Rejsen 1837, havde h a n ført noget med sig til sit Fæ d reland , hvorom han in tet skrev, m en som vel nok var det m est væ rdifulde, skønt det gik to ld frit ind. Det var nem lig en Tanke , ja en frugt­ bæ rende Idé , tilført ham udefra paa meget tilfældig Maade, m en hos ham faldet i velberedt J o r d 1). I Køln v ar h an inde hos en B a rb e r2), hvor h an vel h a r siddet og ly ttet til de and res Tale. Den drejede sig om en »Industrieverein«, der nylig var blevet dannet, og som h an saa skaffede sig nøjere Besked om. Her løstes h an s bundne T anke, den længe følte T rang. Mærkeligt nok, at h an ikke før h a r h ø rt det Navn, siden S tockholm alt i nogle Aar havde haft en Indu strifo ren ing og flere tyske Byer endnu længere. Men netop nu slog det ned i h am : en Industri­ forening, ikke afhængig af de gamle Lav, men som en ubunden S amm en slutning med frie Vingeslag til at løfte sig op og se ud over Sk rank er og Grænser, for at tilegne sig x) C. N y ro p : Industriforeningen i Kjøbenhavn 1838—1888; jfr. F o r­ eningens egne Meddelelser: Industriforeningens Tidende 1838—40, Quartals- beretninger 1841—65; Maanedsskrift udg. af Indf. 1866—1884; Tidsskrift for K unstindustri 1885—99: Indf.s Tidsskrift. 2) D. lod gerne kun Underskæget staa, skønt han gentog Thorvaldsens Ord, at det egenlig var urimeligt, at Mænd lod Skæget rage for at se ud i Ansigtet »som gamle Kærlinger!« Dal hoff. 14

202 alt ny ttig t og godt fra alle Sider og sæ tte det i Væ rk til fælles F rem gang og til Fæ d relandets T arv og Æ re! N aar H aandvæ rke t afhænger a f den enkeltes personlige Arbejde, tager In d u strien M askinerne til Hjælp og frem stiller i Mang­ foldighed de samm e Genstande, som da ogsaa ved deres P risb illighed k an komm e i de manges Besiddelse til Nytte og P ryd for de tu sinde Hjem . P aa sin første store Rejse havde h an u d d an n e t sig i H a a n d væ rk , de to følgende i 1835 og 1837 va r viet til In d u stri: F a b rik k e rn e med deres store indelukkede A rbejdsrum , der ku nd e gemme saa m ange Hemm eligheder, som det netop galdt at finde ud , for at de ku nd e ny ttes hjemm e. P aa sine Rejser havde h a n søgt K unsten som aandelig Næ ring, aftegnet Vaser og alle Slags K unstvæ rker som en Lise fra a lt det m ekan iske. Men det er, ligesom h a n nu snarere skyer, hv ad h a n paa sin første Rejse næ r havde b ræ n d t sig paa. Han vil være en H aanden s Ar­ bejder, k u n ikke spæ rret inde i et snæ vert Fag eller læ nk e­ bund et til gam le A rbejdsm aader og Væ rktøjer. Den vilde Jag t, h an paa sin sidste Rejse havde ho ld t p aa de pressede og lakerede B akker, bragte næppe h am selv større F o rd el; som en ægte Jæger, for at blive i Billedet, spurgte h a n m ind re om, hvem der fik Byttet — h an skæ nkede siden de der indkøb te Sager til Indu strifo ren ingen — end om h an ram te Maalet. Men heller ikke Jag ten vilde h a n forbeholde sig selv; hv er en frem adstræbende flink L and sm an d vilde h an gerne have m ed til a t nyde dens frie Lykke. En p rak tisk Idé ku nd e ikke blive gamm el hos denne energiladede Mand, inden h a n m aatte søge at faa den v irk e ­ liggjort. Og V ilkaarene derfor var ju s t tilstede. Vi h a r h ø rt om de F rem sk rid t, der va r gjort imod en bedre Uddannelse af Læ rlingene. Men baade Svende og Mestre fik samm en med and re Medborgere Gavn af de Forelæ sninger, som m ed Støtte af Reiersens F on d v a r begyndt allerede for en Snes Aar siden bl. a. af H. G. Ø rsted og siden 1823 fo rtsat i det af denne stiftede »Selskab til N aturlæ rens Udbredelse«, der efter sit P rogram netop skulde udbrede »K undskab i den eksperim en tale N atu rv iden sk ab , isæ r anv end t paa de bo rger­ lige Erhvervsgrene« bl. a. ved »at skaffe E fterretn ing om ,

203 hv o r de bedste raa Materialer til enhver T id kunde erholdes, og afgive Betænkning om , hvad der k an bidrage til de fær­ dige inden land sk e F ab rik a te rs bedste Afsætning«. Dalhoff var, vel i en M enneskealder, Medlem af dette Selskab og fulgte gerne dets Forelæ sn inger, isæ r efter at disses T id var blevet lagt saapas sent Søndag Form iddag, at han m ed sine Børn baade kund e na a Gudstjenesten i S lotskirken og F o re ­ dragssalen mod St. P edersstræde i den polytekniske Læ re­ a n s ta lt1). Dennes Oprettelse i 1829 med Ørsted som sin første D irek tø r v a r jo en meget vigtig Begivenhed for den danske Indu stri. Den sku lde ud dan ne »Mænd, der kunde blive for­ trin lig t brugbare til visse Grene i S tatens T jeneste, saavel som til at forestaa indu strielle Anlæg«. I de med den for­ bu nd n e Væ rksteder oplæ rtes ogsaa unge Mennesker, der »vilde opofre sig for H aandvæ rk sstanden« . H aandvæ rk, op ­ ly st og ledet af V idenskab, det kunde blive Indu stri. — Med dennes Udvikling hos os gik det rigtignok ogsaa meget smaat. Staten havde i sine foregaaende Velmagtsdage sat en Mængde ofte store F ab rik v irk som h eder i Gang, men med lidet Held. Dens S ilkespinderier »spandt ikke Silke«, og den eneste Lev­ ning af disse S tatsfab rikker, udenfor det m ilitære Om raade, er vel den kongelige Porcellænsfabrik — som privat Aktie­ foretagende. Den enkeltes Foretagsom hed og Interesse trives bedst uden offenligt F o rm ynd ersk ab . Men h in T ids for os ubegribelige F attigdom var jo ogsaa en mægtig H indring. 1790 fik D anm ark sin første D am pm ask ine, paa Holmen. 1823, en M enneskealder efter, v a r der endnu ku n 5 foruden 1 paa vo rt første D am pskib . Seksten Aar senere var Tallene dog stegne til 23 paa L and og 8 paa Søen. Til denne lang­ somm e F rem gang bidrog ogsaa Lavene alt, hvad de kunde. L ek to r W ilk ens, der som po ly tekn isk K and idat skulde være fritaget for Lavsp røver, vilde 1835 oprette en Søm fabrik; det blev da forlangt, at h an først skulde aflægge Prøve i Smed­ ning og, da F ab rik k en ogsaa skulde lave sine egne Pak- kasser, tillige i Tøm ring og A rkitektur! 9 Senere Universitets-Annekset (Studiegaarden); Indgangen var ogsaa dengang i Studiestræde. 14*

204 Men F rih ed stran g en rørte sig ogsaa. Politiske Fo ren inger taaltes ik k e ; saa fik O rla L ehm an n i 1838 d a n n e t en »Læse­ forening« m ed »bekvem Adgang til alm enny ttig og a lm en ­ in teressan t Læ sning for alle S tænder, m en isæ r for den næ ­ ring sd rivende Borger«. Blade og T id ssk rifter var frem lagte, m en der v a r ogsaa Anledning til at hø re F o red rag og del­ tage i Sam taler, da Fo ren ingen s »Fo rm aal, A lm endannelsens F remm e, væsenlig indbefattede Bestræbelsen for at tilveje­ bringe en Op ly sningen befordrende T ilnæ rm else im ellem de forskellige Stænder«. E t æ ldre »Læseselskab for K unstnere og H aandvæ rkere« fik m an siden til at arbejde samm en m ed Indu strifo ren ingen ved at de dér ho ld te T id ssk rifter og­ saa frem lagdes i denne. En and en F o ren ing , »Selskabet for in d en land sk Kunstflid«, der længe ikke havde ladet hø re fra sig, fik og fulgte det R aad, at overgive sine E fte rladen sk abe r til »det Selskab, som et Rygte siger, agter at etablere sig til Indu strien s F remm e«. Det samm e galdt om en »Komm ission for Udstillingen af in den land ske In d u strip ro d u k te r i Kjøben- havn« , der u n d e r Ledelse af Mænd som Ø rsted, Hetsch og Jo n a s Collin havde a fho ld t saadan ne Udstillinger paa Char- lo ttenbo rg i 1834 og 1836. Ret mæ rkeligt er et Stykke af en R. S. (Læ rer R asm us Sørensen?), optaget i Ivjøbenhavnsposten 10. August 1837: »Forslag til Op rettelsen af et Selskab til Indu strien s yd er­ ligere F remm e hos os«. Det er altsaa komm et frem , medens Dalhoff v a r paa Rejse, m en dets Indh o ld er meget sp inkelt, nem lig k u n at ville hjæ lpe Købere til at foretrække de ægte, solide, hjemm eg jo rte Varer for Udlandets billigere, m en ogsaa ringere F rem b ringelser. Hvis der er blevet taget noget som helst H ensyn dertil, skulde det være med P lan en om et for alle tilgængeligt Ugeblad, som den dan ske Indu strifo ren ing virkelig begyndte med. — Da Dalhoff kom hjem i September 1837 med sine to pra'g- tige unge Følgesvende, Ch ristian H jo rth og Adam Schw artz, h a r h an vel først ta lt med deres Fæd re og and re af sine V enner og Standsfæ ller, m en sn a rt h a r h a n søgt en natu rlig S tøtte i den po ly tekn iske Læ rean stalts Ledere, hos hvem h a n ogsaa v a r v a n t til ikke blo t a t hen te, m en ogsaa give R aad : maa-

205 ske Ø rsted først, der dog ikke tu rd e paatage sig mere end at lægge sit Navn til, m en iøvrigt liar henvist ham til F o rch ­ h am m e r. Med denne havde Dalhoff jo væ ret samm en i Eng­ la n d , og fik h a n end ikke ju s t ved den Lejlighed saa meget ud a f ham , som h a n havde ventet, vedblev der dog et u a fb ru d t S am virke imellem dem lige indtil F o rc h ­ hamm ers Død 1865. Hans videnskabelige Fag, Chemi og Jo rdb un d slæ re , førte ham ind i industrielle Interesser, hvor h a n ofte ku n d e ny tte den prak tiske Mands E rfaringer og P røver, m edens denne havde m ind st lige saa megen Gavn af den udmæ rkede V iden skabsm ands K undskaber. H an fik det d a ogsaa m aget saa, at P rofessor F o rchh amm e r kom til at stille sig i Spidsen for Foretagendet. Thi, enten nu ogsaa dette hang samm en m ed h in Oplevelse i Paris eller ej, selv vilde h a n træde saa lidt som muligt frem , ja helst — og det v a r næ r lykkedes ham , som m an ser af de usikre og ube­ stem te U d try k , hvori der gerne er blevet ta lt derom — sku lde slet ingen vide, at h an havde noget F ad ersk ab til en saa stor In stitu tion . — »Det er da ku n godt, at ingen veed det!« kund e h an sige til sine Børn, n a a r de mente, at deres L illeput-Bedrifter ikke blev tilstrækkeligt paaskønnede. Han staa r aldrig som F o rm and , enten for Bestyrelsen eller noget af dens Udvalg, selv 0111 det kund e være h am , der gjorde langt den største og vigtigste Del af Arbejdet. Ikke synes, m en v æ re ! Saaledes var h an tilsyneladende heller ikke med i det Udvalg, der affattede Indbydelsen baade i dens foreløbige og endelige Skikkelse. V istnok ved S lutningen af 1837 havde F o rchh amm e r faaet sam let et Antal Mænd »for at stifte et Selskab, hvis Øjemed er at fremme Indu strien i Danm ark«, nem lig (i Bogstavorden): Conferentsraad Collin, Guldsmed­ m ester Dalhoff, Mechanicus Gamst, E ta tsra ad Garlieb, Naalé- m agerm ester Hjorth, Mechanicus og Bøssemager Hansen, U r­ m ager Kyhl, Je rn - og Metalstøber Lunde, Kamm erraad (Docent) Michelsen, B likkenslagerm ester Meyer, Voksdugsfabrikant Meyer , Urmager Mohr, K unstdrejer Schwartz, Guldsmedmester Schrøder og F. selv. Hertil fik h a n endnu 4 Mænd: E tatsraad Ørsted, Tøm rerm ester G. Breede, Bagermester A. Scherfig og Snedker

206 m ester A. C. Olsen. B landt disse fordeltes i G rupper til Be­ dømm else og Æ n d ring det første Udkast, dateret 27. Febr. og unde rsk revet af F o rc h h am m e r, Gam st og Garlieb. T rod s denne U ndersk rift kan en nøjere, fortrolig G ran sk ­ n ing næppe and et end finde selve Dalhoffs T a n k e r og Ud- tryk sm a ad e r deri, ja saa udpræget, at m an gæ tter pa a en »Urtekst« fra h an s H aand , rettet og glattet af en mere can- cellikyndig Pen. I al sin Bredde fortjener den derfor at af­ trykkes lier. Nogle Vedtegninger skal fremhæve og klargøre de m est k a rak teristisk e Steder. F or nogle Aar siden traadte en C omm ission samm en i Kjøben- havn for, understøttet af Kunstakadem iet, det kgl. L andhu sholdn ings­ selskab og Selskabet for Naturlærens Udbredelse, at foranstalte Ud­ stillin ger af danske Industri-Produkter. Det betyd elige Antal Gen­ stande, som vore indu strielle Medborgere indsendte til de 2de U d­ stillin ger i Aarene 1834 og 1836, og den store Interesse, Publikum tilkendegav ved et over al Forventning talrigt Besøg, beviste, at C omm issionen havde afhjulpet et alm indeligt følt S av n 1)- Denne C omm ission har nu op løst sig, men har man allerede tidligere følt N ødvendigheden af Udstillinger, saa er det meget sandsynligt, at man nu vil føle den i endnu langt højere Grad, da allerede nogle af Udstillingernes gode Frugter begynde at vise sig. Desuden er U d­ stillingerne ikkun eet af de mange Midler, hvorm ed Industrien kan og bør hæ ves og frem hjæ lpes h os os, og Undertegnede ere derfor frem traadte for at stifte et Selskab til Industriens Fremme i Dan­ mark~). K unstakadem iet har næ sten i et Aarhundrede stræbt at u d ­ vikle Kunstsansen hos Nationen, og dets Indflydelse paa de Industri­ elles kunstneriske D annelse er stor og iøjnefaldende. L andhu shold ­ ningsselskabet har sin Rod i N ationens store Interesse for Ager- b J. B. D. havde taget virksom Del i disse to U dstillinger: 1834 u d ­ stillede han en Knæpresse, en Del Stempler og en Sølvpokal, i 1836 en Kaarde med Sølvskede, en Sølvvase og Prøver af pressede Jæ rn b o rter. Idet Komm issionen opløser sig og overdrager den nye Forening sine Ejendele, arver denne ligesom R epræ sentationen af de 3 Institutioner, som havde støttet den, og hvoraf han selv tilhø rer Kunstakadem iet som Lærer, Collin er Præses for kgl. Landhusholdningsselskab, og Forchhamm er og Ørsted staar i Spidsen for Selskabet for N aturlæ rens Udbredelse. Men idet han udførligt skildrer deres V irksomhed, vil han paavise, hvor meget selve In ­ dustrien ligesaavel behøver sit særlige Organ. 2) Den landsom fattende Benævnelse kendetegner Landsbysønnen, der nødigt nøjes med det »i Kjøbenhavn«, der senere blev vedføjet In d u stri­ foreningens Navn, da den fik Efterfølgere og N avner i flere Byer.

207 dyrkningen og sin store alm indeligen anerkendte Fortjeneste i dens B efordring og Udvikling. Selskabet for Naturlærens Udvikling har det skønne Form aal at bidrage til alle K lassers naturvidenskabelige Dannelse, og de Industrielle høste tillige med andre Medlemmer af Sam fundet Nytte af dets Foredrag saavel i Kjøbenhavn som i P ro­ vinserne. Vort Selskabs vigtige Formaal vil derimod være at virke mere um iddelbart paa den fædrelandske Industri, især ved de Industrielle s e lv 1), og det vil saaledes ved Hjælp af Meddelelser im ellem Med­ lemm erne søge at udbrede i Sæ rdeleshed praktiske Kundskaber og theoretisk Viden. Uden at man vil forsøge at paalægge nogen at m eddele de Erfaringer, som han maaske ønsker at benytte ude­ lukkende for sig selv, haabe vi, at det vil lykkes vort Selskab at overbevise Medlemmerne om , at frie, uforbeholdne Meddelelser ville være til alles F o rd el2) og vi anse derfor Samtaler, Forevisninger af interessante Genstande og enkelte Foredrag for meget vigtige Midler til Opnaaelsen af Selskabets Øjemed. Skulde et betydeligt Antal Deltagere skænke Foretagendet sit Bifald, da vilde Selskabet være i Stand til ogsaa paa anden Maade at virke paa en større Kreds og mere um iddelbart paa h ele Landets frem skridende Industri, nem lig ved trykte Meddelelser , hvis Indhold foruden Beretninger 0111 Sel­ skabets V irksomhed fornemm eligen vilde blive techniske almennyttige Efterretninger fra Ind- og Udlandet, en Oversigt over Fædrelandets og fremmede Landes Industri, Bedømmelse a f nye Opfindelser og Forbedringer m. m.s). Det er hyppigen Tilfæ ldet, at den Industrielle, som ønsker at optage Forbedringer, der andensteds allerede ere fundne at være hen sigtsmæ ssige, maa opgive Planen eller udføre den ufuldstændig af Mangel paa de specielle Kundskaber dertil. I saadanne T ilfæ lde vil Selskabets Indflydelse vise sig meget heldbringende, idet det ved forenede Kræfter vil være i Stand til paa en tilfredsstillende Maade at besvare de i saa Henseende indkomm ende Spørgsm aal4). Selskabet vil ved Prisspørgsm aal og Belønninger kunne fremme i Sæ rdeleshed Industrigrene, som efter naturlige F orhold skønnes at kunne trives hos os, og vi tør liaabe, at Selskabet, naar det først bar konstitueret sig, vil faa T illadelse til at foranstalte Udstillinger x) »Især ved de Industrielle selv« og de følgende Udtalelser er ikke til at tage fejl af. Indbyrdes Hjælp til Selvhjælp skal føre Standen frem. 2) I det dobbelte Hensyn til at kunne beholde noget for sig selv og dog hjælpe hverandre frem ved aabne Meddelelsergenkender vi ogsaa Manden. 3) Næst efter Selvsyn (Forevisningerne) satte han megen Prispaa det try k te Ord, som lian fik bl. a. i tyske Journaler og Bøger. 4) Baade som Spørger og Besvarer havde han E rfaring derom.

208 af Landets Produkter og Fabrikater til passende Tider, og paa denne Maade befordre Kendskab til disse Genstande og forøge deres Afsætning, et Øjemed, der ogsaa med Held ved den oven anførte K omm ission ved Bortlodning er op n a a et1)- For at bestride Omkostningerne foreslaas der et Kontingent af 2 Rbdl. om Aaret, og vi haabe, at det derved ogsaa vil blive m uligt for den m indre form uende at tage Del i en Forening, som vil være fordelagtig for dens Medlemmer og gavnlig for det hele. Det er vor faste Overbevisning, at ligesom den første B egyndelse til vort S el­ skab er gaaet ud fra næ ringsdrivende Borgere, kan det ikkun trives, naar denne K lasse af Sam fundet skænker vor Plan sit Bifald og med Kraft og Iver understøtter vort Foretagende; men vi nære og­ saa det faste Haab, at et stort Antal M edlemmer af alle Stænder i Staten vil gøre det muligt at give Selskabets V irksomhed den U d­ strækning, som ikkun kan opnaaes ved en Forening af mange K ræ fter2). Det synes a t væ re dette Udkast, der ligger til G rund for en Artikel i det af C. N. David udgivne Ugeblad »Fædre­ landet« af 17de Marts 1838, idet Fo ren ingen ogsaa heri ses som en Fortsæ ttelse af h in Komm ission, og der betones, at Foretagendet udgaar for største Delen fra de Indu strielles egen Klasse. Men hv ad der hv erk en sta a r næ vn t i det første eller sidste Udkast, læser Fo rfatteren (Orla L ehm ann?) m el­ lem L in ierne, nem lig Bekæmpelsen af det gam le Lavsvæsen med dets L av saand , og h a n frem fører et slaaende Eksem pel paa, hv ad denne afføder, i en af de m ange Retssager om Indgreb i L av sre ttig h ed e rn e : O lderm anden for Bund tm agerne gør Indsigelse mod nogle Individer, der h a r solgt K asketter m ed Fod ervæ rk ; m en sam tidig klager Skom agerlavet over, at den samm e B und tm ager-O lderm and laver Pelsstøvler »med Saaler og K aloscher af Læder, haade til Mænd og Kvinder«. Begge Klager afvises af R etten; m en tæ nk , hv ilken Plage for P u b lik um , som altsaa sku lde købe den ydre Kasket eet Sted og Foderet et and et Sted og lade sig gøre Pelsstøvler hos een Mand og faa Saaler sat deri af en anden! Men end nu b Ogsaa Afsætningssiden laa den praktiske Mand paa Sind. 2) E ndnu engang fremhæves de Industridrivendes Selvhjælp, men ogsaa alle andres Understøttelse af en Samfundssag.

209 m ere: hv ilk et Spild af Kræfter for de industridrivende at skulle holde Vagt im od slige Indgreb og hvilke hindrende B aand paa alle F rem sk rid t. Lavsvæ senet er et Stykke Kaste­ væ sen, der ho ld er Slægt efter Slægt paa samme P u n k t! Den endelige Indbydelse udgik først den 6. Maj, af­ k laret, sik k e rt gennem adskillige Udkast og Fo rhand linger, fra sin personlige og h isto risk e Op rindelighed og paa tryk t et mere alm en t-n ation aløk onom isk t Præg med lidt højere Sving.

Industriforeningens 1ste Ejendom , Holmens Kanal. INDBYDELSE TIL EN INDUSTRIFORENING.

I vor T idsalder, da Industriens overordenlige Frem skridt op ­ vække den hele civiliserede Verdens Opmærksomhed, fremkalde mangfoldige forhen ukendte Erhvervskilder, bøde tildels paa de Savn, som Handelens forandrede Retning medfører, og skænke dens Dyrkere en uafhængig og ærefuld T ilværelse, bliver det Pligt og N ødvendighed at arbejde paa ved forenede Kræfter ogsaa hos os at befordre og udvide den industrielle Virksomhed, som , skønt den i vort Fædreland vel er i T iltagende, dog af mangfoldige Grunde endnu staar langt tilbage i Samm enligning med flere andre Stater.

210 Det har derfor længe været et ofte om talt og alm indeligt Ønske, at en Forening maatte danne sig i vort Fædreland i L ighed med de allerede i mange Aar i andre Lande eksisterende Industriforeninger, som have haft den vigtigste Indflydelse paa Udbredelsen af alm en ­ nyttige, til det indu strielle L iv henhørende Kundskaber. Undertegnede ere derfor traadte samm en for at indbyde Med­ borgere i h ele Landet til at skænke denne Genstand Opmæ rksomhed og ved at tiltræde denne Forening at bevirke, at et saadant Selskab kunde træde i Virksomhed. Vi tro her at turde foreløbigen og i A lm indelighed indskrænke os til at hen lede Opmæ rksomheden paa nogle af de Midler, ved hvilke vi have tænkt os, at Selskabet fornemm elig vil kunne virke til sit Øjemeds Opnaaelse: 1) Offenlige Udstillinger, hvorved Kendskab til fortrinlige in d en ­ landske F rem bringelser udbredes. 2) Bortlodning af de udstillede Genstande, hvortil man haaber at opnaa T illadelse. 3) Ved Forbindelser i Udlandet at tilvejebringe Underretning om og Tegninger af nye og hos os anvendelige Genstande ligesom og at forskaffe Underretninger, der kunne være enkelte Medlemmer gavnlige i deres indu strielle Fag. 4) Udgivelse af trykte M eddelelser eller en teknisk Journal for saa hurtigen som muligt at udbrede Kundskab om udenlandske Op­ findelser og ind enlandske Frembringelser. 5) Forevisn ing af de interessanteste Genstande; enkelte F ore­ drag; bestem te Møder, hvorved Medlemmerne kunne blive person- ligen bekendte med hverandre og ved D isku ssion er m eddele h v er­ andre Oplysninger og Betænkninger. Naar Selskabets P engem idler i T iden maatte tillade det, vil Anskaffelse af fremmede Værker, Ar­ bejdstegninger, Modeller m. m. være ønskelig. For at Antallet af Medlemmer kan blive saa stort og Selskabets V irksomhed saa udbredt som muligt, form ene vi, at et aarligt Kon­ tingent af 2 Bbd. vilde være passende. Naar et Antal af i det m indste 100 Medlemmer her i Staden har tegnet sig, vil man anse Selskabet for konstitueret og samm en­ kalde en Generalforsam ling, der væ lger en B estyrelse, hvis første Arbejde vil være at lade udgaa en Indbydelse til alle Industriens Venner i Landet og at foretage det fornødne, for at Selskabet kan træde i V irksomhed. Kjøbenhavn den 6. Maj 1838. De 19 Underskrivere, hvis Navne a tter uden Hensyn til Rang og S tand er sat i Bogstavi'ølge, tæ ller 14 H aandvæ rkere og Indu strid rivende, 3 V idenskabsmænd og to hø jere Em- bedsmænd . Nyrop h a r Ret, n a a r h a n u d try k k e r B etydningen

211 a f denne Samm en sæ tn ing m ed Udtalelser af Major G. A. F i­ biger 1836 i et i »Læseforeningen« ho ld t Foredrag, som pa a ­ viser, hvorledes Sam fundets Lag h a r næ rm et sig til h in ­ a n d e n : P aa den ene Side ha r, sagde h an , de fornemmere læ rt at agte H aanden s Duelighed, og paa den anden Side »har den Del af Borgersam fundet, der bæ rer den hæderlige Benævnelse Næ ringsstanden, læ rt ikke alene at føle sit eget, ejendomm elige Væ rd , m en tillige at indse Værdien af en m ed Duelighed i en vis Retning forbunden alm indelig Ud­ dannelse, hvorved Anskuelserne udvides, Aanden frigøres og forædles, uden at derfor Sindet bortvendes fra den valgte V irkekreds«. Heri er forud ud talt en væsenlig Side af In ­ du strifo ren ingen s P rog ram i dens Stifters Tænkem aade. Det var i en heldig S tund, Indbydelsen va r bleven ud ­ sendt. I ko rt T id havde allerede een af Underskriverne sam let flere end de 100 Medlemmer, som skulde betinge Indk ald elsen af den første Generalforsam ling. Den 12te Juli — Stiftelsesdagen — fand t denne Sted og vedtog nogle in ­ terim istiske Love, der skulde gælde i 2 Aar og som foreløbig sam lede Magten i et R ep ræ sen tan tskab paa m ind st 24 Med­ lemm er, der atter væ lger en »Adm inistration« af fem Mænd. Af de 539 Medlemmer v a r Hovedparten Indu strid rivende, F a b rik a n te r og Mestre og nogle faa Svende, en Snes yngre Poly tekn ikere m ed mæ rkvæ rdigt mange senere velkendte Navne ib land t, en Del H andlende, Em bedsmænd, Officerer og Ju riste r, og en enkelt P ræ st. Dalhoff blev baade valgt ind i R ep ræ sen tan tskab og Adm inistration. F o rchh amm er blev F o rm and , polyt. Kand. V. Rothe, den senere D irektør for vo r første Jæ rn b a n e , Sekretær. E t Ugeblad »Industri­ foreningens T idende«, blev redigeret af J. W ilkens. I Nr. 206 (nu Nr. 6) paa Kongens Nytorv lejedes et Lokale i Baghuset, hvo r der før havde væ ret et af en svindende Periodes m ange P rivat-Theatre. Her var Dalhoff med til at ordne den første Forevisn ing (af Metalarbejder fra forskellige Udstillere) og at holde et af de første Foredrag den 7de Sept. 1838 Aften »Over de ved Hæ rdning af Staal frem ­ komm ende R idser og Midlerne til at forebygge dem«. F o re

212 draget, som m ed en Række ko bb e rstu kn e A fbildninger er gengivet i » Indu strifo ren ingen s Tidende« Nr. 9— 10, 1838, gæ lder navn lig S tem pler og Valser, der ogsaa brugtes i h an s Fag, og hv o r disse R idser kunde frem kalde S p ræ ngn inger; m en de ku nd e undgaas ved, a t m an dæ kkede de Sider, som ikke behøvede a t hæ rdes, med Støbejern eller m ed ildfast Ler i Jæ rn tra a d . — Af et følgende Nr. ses det, at D alho ff ligesom flere and re h a r skæ nket Bøger til B iblioteket. — Ved det første Møde i det nye Aar 22de J a n u a r 1839 fremviste h a n en Sølvpokal med D eko rationer og »noget Kobber, pletteret paa begge Sider«, hvorom h an h a r bedet In ­ dustri-K om iteen, efter ho ld te Prøver, at ud tale sig. Ikke længe efter er h a n selv m ed til a t afgive E rk læ ring om guillocherede Arbejder. Af saadan ne Bedømm elser og E r­ klæ ringer h a r h an væ ret med til flere H und red e, og det synes, som om m an , med M ekanikus W in stru p til F o rm a n d , h a r taget det re t grundigt med disse Undersøgelser, der ofte kund e kræve megen T id og Umag. Den 20. F e b ru a r h a r h a n ud stillet to pletterede B akker, og det bemæ rkes i B ladet, a t P risern e v a r lige saa billige som for uden land ske. 19. Marts foreviser h a n en Konfekt- daase a f Sølv; altsaa sn a rt fu ld t P røvesølv og sn a rt P let. I J u n i frem lægger h a n 6 T hesk eer af Nysølv, pressede paa M ask ine; de k an leveres for 3 Rdl. Dusinet, og de agtes senere un derkastede en P røve og Bedømmelse. — 9. April er h a n indvalg t selv 5te i et Udvalg om en H aandvæ rks- skoles Nytte og Ind retn ing . I F o rh an d ling e rn e derom deltog m ed særlig Iver den end nu kun 19aarige Adam Schw artz. Opgaven overgik dog lang t den nye Fo ren ings K ræfter; skøn t den allerede i sit 2det Aar naaede op im od et T u sind Medlemmer, gik det meste af Indtægten til at holde Bladet oppe. Den komm ende H aandvæ rk ssko le viste Dalhoff megen In teresse; h an vidste jo , hvor sto rt Værd for baade den en­ keltes og S tanden s Udvikling det h a r, hvad m an k an m od ­ tage af K und skab og Oplæ ring i de unge Aar. B landt Bøger, skænkede til B iblioteket i det and et Aar, nævnes ogsaa et Værk, skæ nk et af h am , nem lig store Kobberstik a f Guldsmed­ arbejder, udførte hos ham . Det om tales ogsaa ved Mødet

213

Hædersgave til kgl. Livlæge Dr. med. Joachim Dietrich Brandis (f. 1762, f 1846), udført af J. B. Dalhoff og gengivet i fuld Størrelse i det af denne udgivne Værk.

214 6. August samm en med nogle P røver af pressede P ap ire r, »alt næ rm est bestem t til Modeller i en Haandværksskole, n a a r en saad an m aatte komm e i S tand un d e r Selskabets Vejledning«. Sandsynligvis er baade det ko stb are Værk, som h a n sik k ert v a r sin egen Forlægger m ed — sku lde h a n m u ­ ligvis selv have stu kk et de prægtige A fbildn inger? — og de pressede P ap irer, der vel ogsaa h a r krævet S tem pler til P resn ing , bievne til i dette samm e Ø jemed. Ved saadan ne Lejligheder ku nd e h a n væ re meget ru n d h a a n d e t. F jo rten Dage efter komm e r h a n til samm e Brug m ed et helt Oplag af P resen tér- og L y seb akk er fra engelske, fran sk e og tyske F a b rik k e r — U dby ttet af Rejsen 1837. Samme Aften u d ­ stiller h an P røver af P resen té rbak ke r, oppressede af Jæ rnb lik . — Ved en følgende F o rev isn ing a f Guldarbejder fra Guld­ sm ed Sch røder vil D alhoff give F o rk larin g . — E n af Sagerne i det første Aar h a r efterladt et Skriftstykke, som Nyrop af­ tr y k k e r 1) og som ogsaa h a r sin P lads her. R en tekamm eret havde gjort den nyfødte Fo ren ing den Æ re a t spørge den om »Varelotteriers Gavnlighed for Indu­ strien«, g rundet paa dertil in dk om ne Bønskrifter om F o r­ nyelse af tidligere givne T illadelser til saad an n e — , hv o ra f det vigtigste dreves af en L tn. R ainals un d er Navn af »Fo r­ eningen forKunstens O pm un tring i K jøbenhavn«. Da det va r et ret om fattende og betydningsfuld t Spø rg sm aal, var der ned sa t en Komité af ikke m indre end 9 Medlemmer, hv o rib land t Dalhoff, m ed S tatsøkonom en Prof. David som Fo rm and . Men dennes Ledelse gik den p rak tiske H aand- \æ r k e r i for do k trinæ r-ab stra k t et Spor, saa at h a n m aatte give sig Luft i fø lg end e : »P. M. Da m in Stilling ikke tillad er mig a t ofre mere T id fra m it Arbejde, tillader jeg mig at spørge de øvrige ærede Com ité-Medlemmer, om de bifalde, at F o rh an d ling ern e hu rtig m aatte faa en mere p rak tisk Retning, hv ilket jeg heller ikke betvivler, er R en tekamm erets Ønske, idet det *) (Indf. i Kbh. S. 48) bogstavret, hvorved dets ortografiske og for­ melle Brøst ogsaa er kom ne med. Det er skrevet i varmblodig flyvende F art.

215 v istnok selv vilde have besvaret sig største Delen af de Spø rg sm aal, som vi hidtil have haft for. Jeg tror, Kam ­ m erets Spø rg sm aal m est passende paa en Industriforening vilde ku nn e besvares ved, at m an, temmelig analog med Fo ren ing af In d u s trie lle 1), undersøgte saavel Fordelene som de skadelige Følger a f et sa ad an t Lotteri og til den Ende adspurgte F a b rik a n te rn e , om nogen a f dem klagede over de h id til væ rende L o tteri-E n trep renø rer? hvor meget de havde p roduceret? om disse Genstande forhen bleve udførte? hvor meget de havde k u n n e t gøre deres Arbejder billigere for­ m edelst Mængden og F o rsk u d ? om de vare anmodede 0111 a t levere slette A rbejder? om største Delen af Genstandene havde væ ret alm ennyttige Genstande? mig synes, at n a a r der for samm e Penge ere leveret IV 2 a l 2/s saa mange solide og nyttige Varer ind ib lan d t Fo lk , end før v a r Tilfældet, og disse Penge endog før gik til U d lan d e t2). »Naar der paa mange Maader ere bo rtødslet lang t betyde­ ligere tvungne K ap italer paa at ville frem tvinge en Art F ab rik væ sen , m en som ikke h a r lykkedes saa godt som dette Middel og aldrig engang virket til H aandvæ rkernes D annelse; n a a r m an endnu vedligeholder Kongelige F a ­ b rikk er m ed T ilsæ tn ing af N ationens Midler, der ikke h a r leveret saad an ne P roduk ter, som her ere frem komne af sig selv, skø n t Arbejderne i in te t Henseende h a r det bedre end v o re 3); endog n a a r en betydelig Indtægt tilbj'des In d u stri­ fo ren in g en4) til at anvendes til H aandvæ rkernes Dannelse og Nytte, finder jeg det idetm indste unyttig t, a t et Selskab, der h edder »Industriforeningen«, vil kvæle sig for længe med *) 3; svarende til, hvad der ligger i et saadant Navn, nemlig »For­ ening af Industrielle«. 2) En »Aposiopesis« kaldes en saadan afb ru d t Slutning i Rhetoriken eller Talekunsten. Jævnere hedder det, at der er glem t en Eftersætning, d er vel kunde have lydt: saa kan det næppe være saa slem en Ting med disse Varelotterier. 3) Dette »vore« kunde t}rde paa, at D. føler sig enten iblandt eller dog næ r k n y ttet til dem, der gjorde de bortloddede Varer. Dog findes der b lan d t de af Rainals udstillede mange Sager ingen fra D. 4) Dette kan ikke (se Nyrop) staa i St. f. »Industrien«, men skal b e­ tegne et Tilbud (vel fra Rainals) om et stort Tilskud til den paatænkte Haandværksskole.

216 altfo r theo retiske S am vittighed s Spø rgsm aal, isæ r n a a r m an ikke veed, om noget af de hu nd red e V anskeligheder nogen ­ sinde have op staaet, eller h a r undersøg t det m ind ste af Ny tten, som samm e medfører. Det sku lde gøre m ig ondt, hvis jeg sku ld e se mig nø d t til at træde ud af Kom itéforsam lingen. K jøbenhavn d. 28. Febr. 1839. Forbindligst J. Dcilhoff .« T il Den ærede Kom ité for Varelotterierne. E t F lertal i R ep ræ sen tan tskabet gav h am Ret; det ø n ­ skede, at der endnu en T id, un d e r fo rnødne G arantier, sku lde gives den søgte T illadelse. I flere Aar udstillede R ainals i Indu strifo ren ingen Genstande, som Lotteriet havde bestilt, og som roses for god Udførelse og rimelig P ris, m en som H aandvæ rkerne næppe havde k u n n e t sæ tte i Arbejde uden en saadan større Restilling. — Indu strifo ren ingens første Aar giver os et In d try k , som en lang Aarrække væsenlig stadfæ ster, a f a t det ikke var b lo t som et Stød udefra, Dalhoff havde givet til dens T il­ blivelse, nej h a n levede i den med en sto r Del af sin T ank e og V iljeskraft. Vi skal siden ofte se ind til den, fordi dens H istorie viser os saa m ang t et G lim t af han s. Men he r er der G rund til at danne sig et Overblik over, hv ad egenlig den In stitu tion , som da saa Lyset, v a r væ rd, om den v irk e ­ lig h a r givet noget vægtigere Ind sæ t i vo r Udvikling. Indu strifo ren ingen h a r tit væ ret Genstand for strenge Domme, m est inden fra, og det m aa der jo ogsaa til. Man h a r k a ld t den for en K lub, hvo r ganske vist k u n B ræ tspil er tilla d t, et Sam lingssted for afskedigede Em bedsmæ nd , hv o r de for en Aarpenge, der svarer til deres Indtægter, tinder rigeligt m ed Blade, T id ssk rifter og Foredrag. Men det var jo netop Meningen, at den skulde bidrage til a t fjerne de S k rank er, der stod im ellem H aandvæ rk sstan d en og den øvrige Befolkning. H aandvæ rk erne h a r ogsaa deres Em a n c i­ pation 1800, da det blev fastsat, at »Stadens 32 Mænd« til

217 Hæ lvten sku lde hø re dem til. Og denne Frigørelse og T il­ næ rm else h a r Indu strifo ren ingen ført et sto rt Stykke frem. Men alle disse Berøringer m aatte tjene til F remm e for In d u ­ s trien , give dens Mæhd T ilskyndelser, O pm un tringer og um idde lba r Hjælp til at sæ tte Foretagender i Gang. Indu stri­ foreningen h a r jo ogsaa haft en Hoveddel i at bryde L avs­ væsenets Læ nker, saa at F rihed og F rem sk rid t kunde følges ad. Og ved det tryk te O rd og endnu mere ved den frem ­ viste Genstand og den talende og v irkende Person h a r den læ rt sine M edlemmer, hv ad der var at stræbe efter, og hv o r­ ledes det sku lde k u n n e naaes. De to Sider, som J. B. Dalhoffs Begavelse rumm ede, en m ekan isk -tekn isk og en ku n stn e risk , m aa vi vente at gen­ finde i den F o ren ing , der i saa høj Grad v a r Udtryk for h an s Personlighed. Man h a r m ent, at Skønheden blev Stif- ba rn . I det første U dkast til Indbydelsen h a r h an dog sikkert tæ nk t paa den ved at drage K unstakadem iet frem. Og selv om der ikke tales meget derom , er det ved F o re ­ visningerne dog en Selvfølge, at den skønne Fo rm , den ku n stn e risk e Udførelse tæ ller m ed; det siges ud trykkelig t i Bedømm elser og Fo rk laringer. Hetsclis indholdsrige F o re ­ drag »Kunst, Indu stri og H aandvæ rk« , »Om Fo rm og Farve«, »Om Moden og den rene Smag« (aftrykte i Quartalsberetn in - gerne 1845, 46, 47 og 51) og m ange and re gode Ord h a r vel heller ikke lydt forgæves. Dalhoff følte det som en Lykke, at h a n kom til at op ­ leve den Periode i Indu strifo ren ingens H isto rie, hvo r det kun stindu strielle blev særligt betonet under Philip Schous og h an s næ rm este Efterfølgeres F o rm and sk ab . Men de to S trømm e, der ud sp rang a f samme Kilde, h a r aldrig opslugt h in an d en , selv om stu nd um den ene, stundum den anden gjorde sig stæ rkest gæ ldende. Maaske vi fo rstaar dem bedst i deres Om fang og Retning, n a a r vi betegner dem med saa alm en-m enneskelige Navne som den idealistiske og den reali­ stiske. Den første om fatter da alt, hvad der stræber efter at dygtiggøre navnlig Ungdommen — dette Ord dog taget i ret vid F o rstan d — udvide dens L ivssyn fra Vane-Slendrian og Løn træ ldom til højere og videre Maal og aabne Øjetfor det Dalhoff. - 15

218 ægte skønne og ædle og H jertet for Glæden ved at frem ­ b ringe det. Den and en tager mere Sigte paa V irkelighedens K rav, hv ad en ten det gæ lder at løse m ekan iske Opgaver eller skaffe nye T ilv irkn ing s- og A fsæ tningsm uligheder for Gen­ stande, der h id til er bleven indførte fra Udlandet, eller i det hele hævde Indu strien s og H aandvæ rkets Sag overfor m o d ­ satte Interesser. Hvad Indu strifo ren ingen h a r ud rettet, m aa da ikke blot m aales ved, hv ad der er drøftet og 1‘oregaaet inden fo r dens egne Mure, m eden s dens Medlemmers Antal, om end un d e r adskillige Svingninger, naaede op over det 1ste T u sinde i 1842, over det 2det i 1852, over det 3die i 1857, det 4de i 1859 og det 5te i 1876. De to Mænd, som 1845 skaffede D anm ark sin første Jæ rn b a n e , K jøbenhavn-Roskilde, erkend te, at de ikke ku nd e have n aae t det uden gennem In d u s tri­ foreningen . Hvor m ang t et and et offenligt eller p riv a t V irke det samm e gælder, vil det være van skelig t at opgive. Men følgende om fattende V irk som heder h a r mere eller m ind re d irek te deres Udspring fra hine to Hovedstrømm e. I 1. Det tekniske Selskabs Skole (1876) med sin sm ukke Gavl ud mod Ø rsted sparken og sine Aflæggere paa hver af Hoved staden s Broer. Den giver »Undervisning i saa- d anne K und skabe r og Fæ rdigheder i tek n isk og k u n s t­ nerisk Retning, som k a n væ re H aandvæ rk ere og In ­ du strid riv end e til Nytte i deres Fag«. 2. Kunstindustrimusæet (1890), m ed F o rm a a l at fremme d an sk K un stindu stri. 3. Fagskolen for H aandvæ rkere og m ind re Indu strid riv ende (1906), ogsaa kaldet Teknologisk Institut, der foruden at holde Kursus i forskellige Fag skal virke ved Forsøg og Raad, ved Udstillinger og Meddelelser til Indførsel af nye og F o rbed ring af æ ldre Indu strig rene. Dens nye Bygning bliver f. T . den største i Eu rop a til dette Brug. II 1. Fællesrepræsentationen for dansk Industri og H aandvæ rk (1873), der nu repræ senterer 403 Fo ren inger m ed c. 61 000 Medlemmer, ho ld er aarlige Møder, hv e rt and e t Aar i Hovedstaden, hv ert andet i en P rov insby , til Drøftelse af brændende Spørgsmaal inden S tandens Om raade.

219 2. Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening (1899) med dens U lykkesforsikring, er udgaaet fra II 1. (altsaa paa en Maade I. F .s B arnebarn ). 3. Industriraadet (1910), hvis Arbejde og Betydning er steget mægtigt un d er Krigen, hvo r det endogsaa h a r k u n n e t varetage D anm ark s T arv overfor en fremmed Begering. I F o rb indelse derm ed staar, at Indu strifo r­ eningen nu ikke alene optager personlige Medlemmer, men ogsaa indu strielle Værk og O rgan isationer (f. T. c. 150). Medens de personlige yder 12 Kr. aarlig, svarer disse Vs P rom ille af Arbejdslønnen. Alle disse store V irk som heder viser, hvo r mægtigt den d an ske Indu stri h a r udviklet sig i de sidste M enneskealdre; m en de er tillige V idnesbyrd om , hvor væsenlig en Del In ­ du strifo ren ingen h a r haft i denne Udvikling. T h o r v a l d s e n s H j e m k o m s t . De to S trøm ninger, som vi h a r set og fulgt i Dalhoffs T a len t og V irk som hed , og som vi ogsaa begge kan genkende, skø n t i noget skiftende F rem træ d en , i Industrifo ren ingens Idé og H istorie, k an siges at have haft hver sin T rium f med ku n en halv Snes Ugers Mellemrum inden fo r det samme be­ tydningsfulde Aar 1838: Indu strifo ren ingens Stiftelse den 12te Ju li og Tho rv ald sen s H jem kom st den 17de Sept. Naar h in Begivenhed foreløbig mere berørte h an s m ekan iske Snille, havde denne næ rm ere Æ rind e til h a n s kun stnerisk e Evne; ja h an m aatte endog opgive sit Guldsmed væ rksted og and re næ rm ere liggende Opgaver for at yde en um iddelbar Hjælp til T ho rvaldsen s Kunst. Allerede i P lanerne for h an s første Udsendelse 1824 h a r P rin s C h ristian og dennes Baadgivere tæ nk t paa noget saa- d a n t; derfor var de saa ivrige for sn a rt at faa h am til Rom og P aris, i Stedet for a t have ham siddende paa Guldsmed­ væ rk stederne i Berlin og W ien. Man havde Brug for en K unststøber (jfr. S. 108). Efter h an s H jem kom st skrev Ge­ ls*

220 liejm eraad M alling1), F o rm a n d i Komm issionen for F ru e K irkes Genopførelse, i Brev til T ho rv ald sen af 1ste J a n u a r 1829 m ed H en syn til F rontesp iceg ruppens. Udførelse: — — »F reund er nu komm en hjem og ha r, siden h a n forlod Rom , meget studeret paa det Slags S tøbninger i Væ rk stederne selv. Ogsaa er h jem komm en en ung og særdeles duelig A rbejder i Bronce Dalhoff , der selv h a r arbejdet i bem eldte S tøbninger ogsaa i Væ rksteder i P a ris og Berlin. Dalhoff h a r en æ ldre B roder, der forfæ rdiger ypperlige Bronce-Arbejder, efter at have væ ret flere Aar u d en land s. Disse unge Mænd have i S inde, saa vidt jeg h a r hø rt, at gøre Prøve m ed at støbe, for det første nogle m ind re F ig u rer i ty nd Masse over Mo­ deller. Vil dette lykkes dem , da ku nd e de m aaske imm er gaa videre, og vi da hjæ lpes. Men herom skal jeg næ rm ere tilskrive Dem, m in Ven! n a a r jeg ser, hv ad frem bringes i det m in d re .« 2) I Brev til K omm issionen y trer saa T h o rv a ld ­ sen, at m an fra P aris h a r spurgt, om det bliver til noget m ed at lade G ruppen støbe d e r; »skulde De foretrække at lade dem støbe af Dalhoff , saa ku nd e Modellerne blive sendte til K jøbenliavn . . ,« 3) Man ser vel altsaa heraf, at T h o r­ valdsen ikke havde noget im od, at et s a a d a n t Hverv uden videre betroedes den Dalhoff, hvis Duelighed h a n selv havde læ rt at kende, og hvis K arak ter h a n satte Lid til. Det blev dog endnu ikke til noget. Men S tøbningen af F reu nd s Svanespringvand 1837 — om hv ilket dennes Søn s k riv e r4) : »Gennemførelsen a f den delikat ciselerede Bronce er hø jst fængslende; saaledes k a n m an f. Eks. ikke blive ked a f at betragte den Omhyggelighed, hvorm ed Vingernes fine Fjerlag er gjort«, — betegner et Sk rid t imellem dé m ind re S tøb­ ninger, h in t Brev om taler, og de kolossale, som h a n skulde udføre, da h an atter va r komm et i direkte Fo rb indelse med T ho rv ald sen . Ved den enestaaende Regattahyldest, hvorm ed Tho rvald- ’) Forf. til Store og gode H andlinger af Danske, Norske og Holstenere. 2) Thiele: Thorvaldsen i Rom, II, S. 358. 3) S. Skr. S. 361. 4) H erm ann E rnst Freunds Levned, af Victor Fr., Kbh. 1883, S. 326. — Freund døde allerede 1840, 54 Aar gammel.

221 sen paa den stolte F regat blev bud t velkomm en til sin Fødeby h in 17de September, var, efter »K jøbenhavnsposten«, den første M usikbaad, der passerede T o ldbodbomm en, In d u ­ striforeningens med en V u lkan i Flaget, medens en anden Baad ba r dens Hovedllag »en kvindelig F igur med Attri­ bu ter, hv id t i rød t« ; og Dagen efter overrakte Fo rchh amm er, Gam st og Dalhoff deres store L and sm an d en Adresse Ira In ­ du strifo ren ingen , hvori det bl. a. hedder, at »den E rkendelse ho s os h a r fundet Rodfæstelse, at ogsaa Industrien og selv det ringeste H aandvæ rk bø r besjæles af Kunstens Aand.« Men mest glædede det siden Dalhoff at fortælle, at da h an ved Modtagelsen stod tilbagetrukket — Sonnes Fresco pa a Musæets Mur h a r heller ikke han s Billede — , opdagede Thorvaldsen ham og gav h am sit varm este Favn tag og K y s 1). Næppe var der heller nogen, der saa med stø rre Beundring og Kærlighed paa vor store K unstner end han, heller ikke mange, der saa godt forstod han s inderste Tanker, og m aaske ikke en eneste, hvem h an saaledes kom til at betro dem. Hvor meget der h a r væ ret af denne dybere Forstaaelse alle­ rede under Dalhoffs Ophold i Rom 1826— 27, veed vi ikke. Han m aa jo have staaet for Mesteren som en ung Mand, der havde meget at lære, m en ogsaa gerne vilde øge og fuldkom ­ mengøre sine K undskaber og Fæ rdigheder, saa at h an kunde faa det bedst mulige ud af sine Evner. Nu saa h an ham igen som en moden Mand, der ikke ilde havde holdt sin Ungdoms Løfter, om end u n d er en selvvillet Begrænsning, og havde vun ­ det et agtet Navn i sit til Kunst drevne Haandvæ rk. Vi skal høre, hvor hø jt Thorvaldsen vurderede og nyttede hans Snille, sam tidig med at h an oplod sit H jerte for h am i Fortrolighed. Vi skal høre det, eller rettere læse det, i han s egen Fortæ l­ ling. Thi her mødes vi igen med disse Optegnelser, hvori han paa sine gam le Dage fortalte saa levende om sin Barndom og Læ relid; ja, her er vel egenlig det, der lagde Pennen, eller mest *) I den Paludan-M iillerske Slægt er det Tradition, at D ekorations­ m aler Caspar Kongslev, A kadem ikammerat med Th., af denne den samme Dag modtog et lignende Kys, som han i højtidelig Følelse bragte sin Sviger­ inde: »Du skal have det!« Det ene udelukker ikke det andet; Th. havde forlængst tilegnet sig den italienske Skik med indbyrdes Kys mellem Mænd. der ogsaa stemmede godt med hans varm e Hjerte.

222 B lyanten i han s Haand, fordi h a n følte, a t h a n her sad inde med noget, som vistnok ingen anden saaledes vidste og kunde berette om, og som ikke bu rd e gaa m ed h am i Graven. — Om det h e r gengivnes Paalidelighed k an der ingen Tvivl være; al Løgn og P ra l la a ualm indelig fje rn t fra Beretteren, og det væ­ senligste d eraf h a r h an s næ rm este Omgang h ø rt h am fortæ lle m ange Aar tilbage m ed de selvsamme Ord. E t and et er, a t der k a n være M isforstaaelser og F ejlhu skn inger i m ind re E nk e lt­ heder, især jo af det, h a n k u n h a r h ø rt sige. Vi m eddeler disse Optegnelser, som die er skrevne; k u n er de her bleven adskilte ved Romertal, for at der k an ske H envis­ ninger til de forskellige S tykker i de efterfølgende Vedtegnelser. ERINDRINGER FRA MIN OMGANG MED THORVALDSEN A f J. B. DALHOFF. I. Hvad Følgerne kan blive a f en Pris Tobak. Da jeg en Aften Kl. 8 vilde forlade A k a d em ie t1) bad Wil- ckens m ig komm e ind til Thorvaldsen. Jeg var meget træ t og flov, og da h a n selv tog en P ris og satte Daasen for mig, tog jeg een P ris efter den anden, hv ilket jeg var slemt hengiven til. T.: »Jeg synes, Du nylig tog en Pris?« Jeg: »Ja, jeg tog nylig 2 å 3; jeg er slem t van t dertil og føler m ig for Ø jeblikket mat.« T.: »Ja saa skal Du ikke faa mere!« — og gemte Daasen. Jeg: »Men n a a r er De komm en til at snuse? F reund vilde altid ogsaa have en P ris, m en skæ ldte m ig altid bagefter ud og beraab te sig paa, at De aldrig brug te sligt.« Lang Pavse. Thorvaldsen slukkede Lyset med F ingrene og begyndte: »Veed Du, hvorfo r Jason aldrig blev færdig, skønt jeg havde m odtaget Penge for ham ?« Jeg: »Nej!« T.: »Jo, jeg hadede den Statue, for h a n var lavet af Tobak.« Jeg lo. T.: »Jeg vilde vise mig, førend jeg forlod Rom. Jeg løb dag­ lig til V atikanet og slugte, hvad jeg kunde af Amtikerne, og saa *) D.’s daglige Undervisning paa Modelklassen var fra 6 til 8.