JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

246 m ig meget ondt, at det er komm et ud i den Skikkelse.« T horvald- sen tog ofte fat paa det, men sagde altid: »Nej, jeg kan ikke faa noget bedre ud af det! Havde De ikke givet D alhoff m it bestem te Løfte om at skaane det, saa vilde jeg slaa det itu. Min første Model havde vel sine Fejl, men ikke saa store som dette!« Den 3die December 1839 døde Frederik den Sjette, og C h r i­ s tia n d e n O t t e n d e blev K o n g e efter ham. Dalhoff kom til at gøre den afdødes Kiste, eller rettere Prydelserne derpaa efter Hetschs Tegning. Den blev færdig Aftenen før Afleverings­ dagen . Glad hentede han Kone, Svigerinde og Børn, lod bringe Smørrebrød og Punsch, og en Fest blev improviseret, hvori ikke engang en lille Svingom manglede, idet han selv blæste op dertil paa sin Fløjte. Da de to mindste ikke kunde undgaa at puffes af de store, afbrød han et Øjeblik sit Spil og satte dem i Ly op i Kisten. Situationen var saa meget mærkeligere, som den afdøde Konge samtidig laa paa lit de parade paa Amalienborg, og tætte Skarer strømmede dertil forbi det Hus paa St. Annæ Plads, i hvis Baggaard Værkstedet var — og Dansen gik om hans Kiste. Men hvad sker? Midt i Lystigheden indtræder gamle Kon- ferensraad Koch, Slotsarkitekten, hvem Bestillingens Udførelse hvilede paa, og som tit havde set derind med bekymret Mine, i Tvivl om det ogsaa kunde naaes. »Er du gal, Menneske?« var Begyndelsen til en Ordstrøm i ikke ubillig Forfærdelse — han sagde »du« til alle — ; men Mester fik ham snart talt til Rette, og han maatte drikke et Glas med de flinke Arbejdere, der saaledes havde sat al Flid og Kraft ind derpaa. Det ganske vist groteske Optrin bliver ogsaa mere undskyldeligt, naar man hører, at Svendene i den Tid, det stod paa, hver Dag havde ar­ bejdet fra 6 Morgen til langt over Midnat, og at Mester selv næppe havde været af Klæderne, ej heller sovet ret mange af de mellemliggende Timer, saa at Overanstrengelsen og Spændin­ gen nok kunde give den Glæde, som enhver føler over et vel endt og vel lykket Værk, et noget kraftigt Udtryk. Den Rejse, som Dalhoff havde faaet baade befalt og betalt af Kongen — se Optegnelsen S. 232 — foretog han fra April til Juni 1840, og herfra har vi 4 Breve, 3 fra ham og 1 fra hans Hustru: