JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

‘235

for ukyndig til at have en Mening 0111 slige Ting. Desuden havde jeg engang overværet, at en Mand, for hvem jeg havde en mere end alm indelig Agtelse, brugte følgende Udtryk: »En Kunstner bør aldrig blande sig i Politik, thi hans T anker ere altfo r fantastiske til at anvendes i Politikken, hvor den tørre Fordels-Beregning er Hovedsagen; og giver Kunstneren sig fuld­ stændig ind i den p rak tiske Politik, saa duer han ikke mere til K unstner.« T horvaldsen tav nu nogle Øjeblikke, men greb mig derpaa i Armen og sagde: »Mener De mig?« — »Ja jeg gør, Thorvald­ sen; th i det k an ikke gaa an, at De gaar og gør Dem Livet surt over en Politik, som De slet ikke kender.« Jeg fortalte ham nu 0111 Kongen af Preussens hemmelige Besøg her, og hvoraf jeg fortalte ham , at denne havde sagt, at alle de Stater, som havde deltaget i W ienerkongressen, havde forpligtet sig til at give deres S tater en konstitutionel Forfatning, n a a r Tiden passede dertil, m en at dette for Ø jeblikket aldeles ikke var Tilfældet i Tyskland, og hvis Kongen nu gav en saadan Forfatning for Danm ark, m aatte h an og give Holsten den. Dette vilde ikke kunne ske, uden at Tyskland m aatte bekrige Danm ark. Jeg fortalte ham nu , med hvilken Ømhed Kongen altid talede om ham (T.) og form anede mig til at finde mig deri, selv om han var noget urimelig: »De h a r jo selv hørt, hvordan h an h a r talt til m ig x) ; dette m aa vi altsamm en overse, n a a r vi betænker, hvilken moralsk Nytte h an i T iden kan have for hele Natio­ nen.« Dette skete nogle Dage før han s Afrejse, og da vi sidste Gang saas før Afrejsen, sagde han , at al Misforstaaelse nu var hævet imellem h am og Kongen, hvorfor han nu fandt sig saa inderlig glad. E fter han s T ilbagekom st var han altid den samme, rolig og tilfreds i Opfattelsen af sin Kristendom . XI. Thorvaldsen mellem Dalhoff's Arbejdere. I den sidste Periode kom T. engang ind paa m it Værksted, ju st som Arbejderne sad sam lede og spiste Frokost. Alle rejste sig; vi vare noget forlegne. H an had dem hare være rolige,

*) T. til Kongen.

16*