JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

320 jeg i Gaar Middag ankom . Jeg var i Gaar lidt inde i Udstillin­ gen, m en h a r ellers endnu intet ud rettet. Rejsen var mig lidt dy rere, end den skulde, da den h a r kostet om tren t 80 Rd.; men jeg h a r lejet et Værelse i 14 Dage, hvor jeg for Logi og F roko st skal betale 32 F rancs i alt, hvilket er meget billigt. Og nu, m in kæ re Anna, m aa jeg sige Dig, at skønt mine Sorger vistnok følger mig overalt, er jeg dog især glad ved T a n ­ ken om, at Du som stedse vil bestræbe Dig for at gøre Dine Søskende H jemm et saa behageligt som muligt, da Du m aa være overbevist om, at Du derved bedst vil ku nn e have m oralsk I n d ­ flydelse paa dem for at naa det Maal, som vi alle stræbe efter. Lev vel! det ønskes af Din hengivne F ader J. Dalhoff.« Den meget berejste Mand havde sikkert sin Del i, at In d u ­ striforeningen, som skulde indstille dem, der søgte U nderstø t­ telse af Reiersens Fond til en Udistillingsrejse, fik tillagt den Be­ tingelse, at de bagefter ved dens Forevisninger skulde frem ­ lægge Genstande, som de havde købt der, eller som de havde ku nn e t gøre selv efter de Ideer, de fik der. Selv havde h an paa Foreningens Vegne i München købt bl. a. 2 Sym askiner, den Tids Nyhed — den allerførste, som Indu strifo ren ingen havde forskrevet, fik h an hjem til sig for at prøve den. — E fter at have væ ret i P aris 1855 udstillede h an i Indu strifo ren ingen »en Damp-K artoff elkedel, forskellige pletterede Nysølv-Arbejder, henhø rende til The- og Kaffe-Servicer, P røver af Digler og Fo rm esand fra Paris, sam t en pletteret Nysølvs-Terrin, indven­ dig forgyldt.« L idt senere: »Dyrerygsfade af fortinnet Jæ rn, Geléeforme og and re pressede Sager, b land t hvilke navnlig de dybere vidnede om betydelige F rem sk rid t i denne In d u stri­ gren«1). H an læ rte noget pa a sine Rejser, og vilde gerne lade and re lære deraf igen. Men rimeligvis h a r han været en af de 1) En anden Gang udstiller han »et Jærn-Badekar, udfodret med Fajance, udført i hans Fabrik«. Det maatte jo være Idealet af et Badekar. Har det, ligesom Vandrørene i sin Tid, været for dyrt? Det var den Gang og- saa kun faa Familier, der som hans ejede et Badekar, hvori Børnene badede, og hvori han kunde kaste en Skilling ned i Grams, for at de skulde lære lige saa lidt at være bange for Vandet som han selv (S. 275).