JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

310 Jacobsen som den egenlige Udfører, peger tilbage p a a Læ re­ mesteren, der n u er slaaet ind p a a et stø rre M arked med alle Slags jævne Kunder, m en selv dog densamm e i al sin Id: sundt og sandt, sm uk t og godt vil h an tænke og virke — og om muligt ogsaa faa and re til det samme. Hvad Dalhoff havde tæ nk t paa m ed Indu strifo ren ingen, var netop i særlig Grad at gøre Vejen til K und skab og Duelighed lettere for den komm ende Slægt, end den havde væ ret for ham selv. Vi h a r h ø rt om Indiistriskolen, som h a n ofrede saa m ange baade T ank er og Gaver. Den fik h a n dog ikke megen Glæde af. Under J a n tz e n x) voksede Skolen i E levantal, men H aandvæ rket tog af; det var, da h an s tidligere K onku rren t Møl­ ler afløste ham (1847), blevet en alm indelig Realskole, hvor kun nogle meget faa Drenge snedkrede lidt et P a r T im er om Ugen. Indu strifo ren ingen opgav da Forbindelsen m ed den og inddrog de den betroede Væ rktøjer til andet Brug; senere skilte den sig dog af med dem ved en Auktion b land t sine Medlemmer, lige­ som den havde gjort med saa m ange indkøbte og skænkede Sager; den havde jo endnu ingen P lads til et Indu strinmsæum . Men Dalhoff, der en Tid havde ladet sine Sønner gaa i denne Skole, traad te ud af dens Tilsynskom ité. Tanken pa a de unges Udvikling var dog ikke glemt. I In ­ dustriforeningens Rep ræ sen tan tm øde 13. Marts 1849 fremlagde Fo rm anden en Skrivelse fra Dalhoff af følgende Indhold: De hidtil gjorte Forsøg paa at skaffe de unge Haandværkere en bedre Uddannelse har vel ført til gode R esultater m. H. t. den tech- niske Færdighed, men ikke til den tlieoretiske Uddannelse. Kun enkelte har nydt godt deraf; men det gæ lder dog netop at faa de mange, der har samm e Brug for Kundskaber, Lejlighed dertil. Men om dette opnaaes, er ikke alene afhængigt af n og en som h elst Skoles Beskaffenhed, men af et Forhold, der ligger udenfor. Det maa nem ­ lig blive Mestrene klart, at det er i H aandvæ rkerstandens og altsaa i deres egen Interesse, at dennes Lærlinge og Svende b live dygtige og indsigtsfulde; det maa b live en Æ ressag for dem at bidrage der­ til ved paa enhver Maade at give dem dfen fornødne Anledning og Vejledning dertil. Jeg tror ikke, det er gaaet saaled es paa nær­ væ rende Tid. En Lærling vil i Reglen ikke erh old e T illadelse til daglig at forlade Værkstedet nogle T im er for at m odtage Undervis­ ning; han vil ligeledes i Reglen hjemm e savne et Sted, hvor han ') Nyrop har C. A. E. Jensen.