JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

222 B lyanten i han s Haand, fordi h a n følte, a t h a n her sad inde med noget, som vistnok ingen anden saaledes vidste og kunde berette om, og som ikke bu rd e gaa m ed h am i Graven. — Om det h e r gengivnes Paalidelighed k an der ingen Tvivl være; al Løgn og P ra l la a ualm indelig fje rn t fra Beretteren, og det væ­ senligste d eraf h a r h an s næ rm este Omgang h ø rt h am fortæ lle m ange Aar tilbage m ed de selvsamme Ord. E t and et er, a t der k a n være M isforstaaelser og F ejlhu skn inger i m ind re E nk e lt­ heder, især jo af det, h a n k u n h a r h ø rt sige. Vi m eddeler disse Optegnelser, som die er skrevne; k u n er de her bleven adskilte ved Romertal, for at der k an ske H envis­ ninger til de forskellige S tykker i de efterfølgende Vedtegnelser. ERINDRINGER FRA MIN OMGANG MED THORVALDSEN A f J. B. DALHOFF. I. Hvad Følgerne kan blive a f en Pris Tobak. Da jeg en Aften Kl. 8 vilde forlade A k a d em ie t1) bad Wil- ckens m ig komm e ind til Thorvaldsen. Jeg var meget træ t og flov, og da h a n selv tog en P ris og satte Daasen for mig, tog jeg een P ris efter den anden, hv ilket jeg var slemt hengiven til. T.: »Jeg synes, Du nylig tog en Pris?« Jeg: »Ja, jeg tog nylig 2 å 3; jeg er slem t van t dertil og føler m ig for Ø jeblikket mat.« T.: »Ja saa skal Du ikke faa mere!« — og gemte Daasen. Jeg: »Men n a a r er De komm en til at snuse? F reund vilde altid ogsaa have en P ris, m en skæ ldte m ig altid bagefter ud og beraab te sig paa, at De aldrig brug te sligt.« Lang Pavse. Thorvaldsen slukkede Lyset med F ingrene og begyndte: »Veed Du, hvorfo r Jason aldrig blev færdig, skønt jeg havde m odtaget Penge for ham ?« Jeg: »Nej!« T.: »Jo, jeg hadede den Statue, for h a n var lavet af Tobak.« Jeg lo. T.: »Jeg vilde vise mig, førend jeg forlod Rom. Jeg løb dag­ lig til V atikanet og slugte, hvad jeg kunde af Amtikerne, og saa *) D.’s daglige Undervisning paa Modelklassen var fra 6 til 8.