JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

251 Kneipenleben gefalder mig ikke; derimod var jeg i Gaar hos Holm, som har en lille Pige, lidt større end mine smaa, og det morede mig at høre denne lille Gint at begynde ligegodt Tysk som Dansk. Jeg længes saa meget efter at vide, hvordan mine Zinksager ere modtagne af Kongen, thi jeg synes, det skulde være forun­ derligt, 0111 ikke dette alene skulde aabne mig et sorgfrit Ud­ komme, hvis kun ikke L. fordærver det hele. Jeg maa nu slutte for det første, da jeg skal i Kirke. Det er Kristihimmelfartsdag, og Du vil vel undres over, at jeg i Dag vil kommunicere; men Du veed, at jeg holder meget mere af Ceremonierne her end hjemme, og her er fortrinlige Præster. Den 29. Maj. Hvad lille Peters Ønske angaar, saa maa Tøsen gerne for mig hedde Justine Mathilde. Vi har, i de 14 Dage jeg er her, næppe haft 2 Dage tørre Vejr, men nu lader det til at blive smukt. Jeg rejser nu i Dag til Berchtesgaden, som ligger inde i Snebjergene, hvor der bliver gjort en Del Legetøj, hvilket interesserer mig for Skolen1). Derfra gaar jeg til Salzburg, Linz, ned ad Donau til Wien, hvor jeg haaber at være paa Mandag. Det vil knibe nok for mig, at min Lomme holder denne Tur ud, men jeg trøster mig til, at jeg, naar jeg er alene, kan rejse for det halve; thi det har altid skullet gaa lidt fornemt til « Hvad Brevskriveren her ytrer om Muligheden af at faa et frit Lokale, kom dog ikke udover Spekulationernes Grænse. Han havde Kig paa noget saadant paa Christianshavn, men det var vist ved denne Lejlighed, man raadede ham til at blive Frimurer, saa skulde Vanskelighederne nok af sig selv over­ vindes; men han vilde ikke for nogen Pris gaa ind i et Hemme­ lighedernes Mørke, som han ikke vidste, om han kunde finde ud af igen. Hans Fader havde vist ogsaa i sin Tid advaret ham derimod. Det Sted, han fandt nogle Maaneder efter sin Hjemkomst, *) Den paatænkte Haandværkerskole. Han maa lægge Henrejsen til Wien saaledes, at han ogsaa under Vejs lærer noget, der kan komme til Nytte hjemme. 17*