JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

302 Jærnet, idet navnlig de b løde Aarer bortædes, og de haardere gen­ tagende trykkes glatte. De Gjenstande, som udsæ ttes gentagende for denne Operation, blive derved mere skikkede til Presning end al-, m indeligt Jærn. Presningen sker ved Hjælp af en Knæpresse, paa hvis Forfæ rdigelse Hr. D. nu [28/9 1849] har faaet 10 Aars Patent, i hvilken Genstandene presses paa een Gang paa begge Sider«. Stemp­ lerne lider i denne P resse m indre, om end Trykket er stærkere end ved de største Skruepresser, fordi Trykket foregaar roligt uden al Rystning. Det er m est B øssem agerarbejde — [Visererne] — der h id ­ til er pressede derpaa; men Nøgler vil der faa den Fordel, straks at væ re blanke og af bedste norsk Jærn følgelig langt stærkere end dem, der produceres af det skøre engelske Jærn.« Det rnaa være den samme Presse, som Opfinderen kaldte »Bulbideren«, hvad ogsaa passede godt nok med dens aabnede Gab, der knasede Jæ rn , som Kerberos Kager. I Vinteren 1850—51 er der »fra H ofguldsm ed Dalhoffs E tab lisse­ m ent til forskellig Tid udstillet: P røver af pressede Staalarbejder, fortinnede Kogekar sam t Knive og Galler, der fortjener Opmæ rksom ­ hed som Handelsvarer. T illige frem viste han den af ham k on stru ­ erede Stand-Brødkniv med bevægelige Linealer, om hvis H ensigts­ mæ ssighed og P risbillighed Foreningens Industriudvalg h ar udtalt en fordelagtig Dom«. Paa den har han faaet Patent den 25. August 1851; »Linealerne« er til at stille efter den ønsked e T ykkelse af Brødet, som Kniven skærer ved en fremadgaaende Bevægelse, der fordrer m indre Kraft. Vigtigst b land t det foreviste var dog de fortinnede Kogekar af ikke for tyndt Jæ rn — de sved ikke Maden saa let som de tynde B likvarer — og udvendigt malede m ed en rødb ru n Farve, der m indede om Kobberkarrene, som de ved deres Billighed delvis kom til at fortrænge. Her kom det ud, hvad Bakkerne pegede paa: det daglige Livs Brug i Køkken og Stue, p a a Arnen og p a a Bordet, tarveligt men solidt og net i Forbold til Tingenes Stof og Bestemmelse. — E t betydningsfuld t Vidnesbyrd fik hans V irksomhed af et Udvalg, der paa han s skriftlige Ønske nedsattes ved R epræ ­ sentantm ødet 11. Febr. 1851 og bestod af B aumgarten og W in- strup , Ju stitsra ad Ehlers, Isenkr. Møller og In strum en tm ager C. Nyrop, idet det ud talte sig »meget fordelagtigt om In d re tn in ­ gen af de Maskiner og den Fremgangsm aade, som h an a n