JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

217 Hæ lvten sku lde hø re dem til. Og denne Frigørelse og T il­ næ rm else h a r Indu strifo ren ingen ført et sto rt Stykke frem. Men alle disse Berøringer m aatte tjene til F remm e for In d u ­ s trien , give dens Mæhd T ilskyndelser, O pm un tringer og um idde lba r Hjælp til at sæ tte Foretagender i Gang. Indu stri­ foreningen h a r jo ogsaa haft en Hoveddel i at bryde L avs­ væsenets Læ nker, saa at F rihed og F rem sk rid t kunde følges ad. Og ved det tryk te O rd og endnu mere ved den frem ­ viste Genstand og den talende og v irkende Person h a r den læ rt sine M edlemmer, hv ad der var at stræbe efter, og hv o r­ ledes det sku lde k u n n e naaes. De to Sider, som J. B. Dalhoffs Begavelse rumm ede, en m ekan isk -tekn isk og en ku n stn e risk , m aa vi vente at gen­ finde i den F o ren ing , der i saa høj Grad v a r Udtryk for h an s Personlighed. Man h a r m ent, at Skønheden blev Stif- ba rn . I det første U dkast til Indbydelsen h a r h an dog sikkert tæ nk t paa den ved at drage K unstakadem iet frem. Og selv om der ikke tales meget derom , er det ved F o re ­ visningerne dog en Selvfølge, at den skønne Fo rm , den ku n stn e risk e Udførelse tæ ller m ed; det siges ud trykkelig t i Bedømm elser og Fo rk laringer. Hetsclis indholdsrige F o re ­ drag »Kunst, Indu stri og H aandvæ rk« , »Om Fo rm og Farve«, »Om Moden og den rene Smag« (aftrykte i Quartalsberetn in - gerne 1845, 46, 47 og 51) og m ange and re gode Ord h a r vel heller ikke lydt forgæves. Dalhoff følte det som en Lykke, at h a n kom til at op ­ leve den Periode i Indu strifo ren ingens H isto rie, hvo r det kun stindu strielle blev særligt betonet under Philip Schous og h an s næ rm este Efterfølgeres F o rm and sk ab . Men de to S trømm e, der ud sp rang a f samme Kilde, h a r aldrig opslugt h in an d en , selv om stu nd um den ene, stundum den anden gjorde sig stæ rkest gæ ldende. Maaske vi fo rstaar dem bedst i deres Om fang og Retning, n a a r vi betegner dem med saa alm en-m enneskelige Navne som den idealistiske og den reali­ stiske. Den første om fatter da alt, hvad der stræber efter at dygtiggøre navnlig Ungdommen — dette Ord dog taget i ret vid F o rstan d — udvide dens L ivssyn fra Vane-Slendrian og Løn træ ldom til højere og videre Maal og aabne Øjetfor det Dalhoff. - 15