JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

261 i Industriforeningen — , at han bruger sit Mesterskabs Ret til og- saa at tage fat paa de mindre ædle Metaller, ikke blot Sølvplet, men ogsaa Malm, Zink og Jærn. Paa Udstillingen i 1836 havde han allerede fremlagt pressede Jærnborter, der ligesom Belter skulde holde de store støbte Jærnringe sammen, hvoraf Kak­ kelovnene byggedes op. Dem blev han ved i mange Aar at gøre i stedse flere forskellige Mønstre og Bredder, og til Priser derefter. Saa pressede han ogsaa Bakker af Jærnblik, baade Presenterbakker og Lysbakker (til Lysesaksen), som man brugte dem dengang. Under 17. Maj 1837 havde han faaet 8 Aars Eneret til paa den af ham opgivne Maade at t r y k k e S ir a te r p a a B l i k a r b e j d e . I sit »Industribillede« om Guldsmed Vilhelm Christesen fortæller C. Nyrop, at denne 1856, altsaa endnu i Lavenes Dage, søgte Indenrigsministeriet om at maatte oprette en Prægeanstalt for Guld- og Sølvarbejde. Ansøgningen sendtes først til Kjø­ benhavns Magistrat, og derfra til Guldsmedlavet. Oldermandens Erklæring udtaler sin Forundring over, at nogen, og saa »til­ med en Mand fra Slagelse«, for Alvor kunde tænke paa at ville oprette noget saadant i Ivjøbenhavn, det kunde umuligt betale sig. Guldsmedmester Dalhoff »har for flere Aar siden haft en stor Presseindretning i Gang, men er senere ophørt dermed, formodenlig fordi samme ikke gav et tilstrækkeligt Udbytte«. Nyrop føjer til, at Dalhoff sikkert er den første, der her i be­ tydeligere Udstrækning har presset Sølvskeer og Gafler; men, føjes der til, »han beskæftigede sig med for meget til at kunne blive længe ved en Ting«. Der kan dog være forskellige Aar- sager, udover de subjektive, til, at man maa slippe en Ting. Nyrop henter da ogsaa et andet Vidnesbyrd frem om ham: Høyen har sagt, at der i forskellige fra Dalhoffs Værksted ud- gaaede Genstande, navnlig nogle Kandelabre, »spores ægte Kunstsans«; »det er«, siger Nyrop, »en smuk Ros at faa for en Haandværker, der i Reglen var sin egen Tegner«. Et smukt og paaskønnet Arbejde fik han ogsaa ved at hjælpe H. E. Freund med at indrette sit Hus ved Frederiks- holms Kanal — noget af det mest gennemførte, man har set i vore Dage: a lt e fte r h a n s U d k a s t og T egn in g er, fra Loftspry­ delsen og Klaveret lige til Vuggen og Barnevognen, ja til Ild-