JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

353

hele sin Arv staa som P r io r ite t1). Lad mig vide lidt om disse Ting, for a t jeg derefter k an skrive m in Mening; spørg ogsaa Guldsmed Jacobsen, hvad h a n vil give mig for de Maskiner og den Valse, jeg havde betro et ham . Jeg h a r i mere end 2 Maa- neder ikke set Rudolf!; i Dag ør jeg inviteret derhen til Middag. Ogsaa Bissen h a r jeg længe ikke besøgt, da jeg ikke gerne ha r villet fortælle dem m in h aa rd n ak k ed e Skæbne fuld af Modgang. Inden faa Uger m a a jeg vide, hv ad jeg kan vente af alle mine Anstrengelser; gid jeg da ogsaa hjemm e fra kunde vente noget godt. Da jeg er van t til a t betrag te alt i Billeder, betragter jeg Modgangen som en m ø rk Sky p a a m in Vej: at blive bange for den, er lavt; at fuse imod den, er dum t; det eneste rigtige er nøje at huske, hvor den rette Vej gaar, og da at gaa rolig, men sikker fremad, selv hvo r m an ikke k an se hverken Maalet eller Vejen; thi selv om jeg ikke n a a r Maalet, saa er det allerede en Gevinst at falde m ed den fulde Overbevisning, at Maalet er der « Det indlagte Brev til P ro k u ra to r Jensen af samme Datum begynder med Undskyldning for, at han s Brev af 3die først nu besvares; »mit Helbred og m in S indsstemning ha r ikke tilladt mig at skrive«. H an fortæ ller da, at h an »blev bedraget« for Indlægget af et V arm eapp arat i Horsens, m en skal indlægge et i Aarhus, »den eneste Betingelse, hvo runder jeg k an rejse hjem«. Han gør Rede for, at al h an s øvrige Gæld nu væsenlig m aa være klaret ved E jendomm ens Salg og begriber da ikke, hvorfor Valentin [Tingrosserer] ikke k an erholde idetm indste noget af sit Tilgodehavende af de 2000 Rdl., som tidligere ere indkomne [ved Auktionen over Malerier o. s. v .]; »findes der and re Kre­ ditorer, k an deres F o rd ring e r ku n være ubetydelige, da jeg be­ nyttede Indtægten af den sidste Husleje til at betale med, hvad jeg syntes, jeg bu rde, da jeg endnu haaber, at ingen p rivat Mand skal lide Tab ved m ig Valentin fortjener at blive dækket og skal blive det, sa a sn a rt jeg komm er istand dertil, hvis det ikke kan ske som ovenstaaende. Naar De skriver om en even*) Den næstældste Søn, der havde overtaget Fabrikken, laa længe al­

vorlig sjrg af Blodforgiftning — ogsaa en af de uheldige Omstændigheder ved hele denne Modgangstid.